Blodsugere i Bakkedal

Yup. Det er den tid igen. Cue the Goth Music.

 

 

Også kendt som:
“Hvordan V5 skulle afprøves i gamle Danmark”

Da jeg fik stukket V5 i hånden, så tænkte jeg at der nok snart skulle ske et eller andet med det der Vampyr-stads. Men at det skulle ske så hurtigt? Det havde jeg lige godt ikke ventet.

Min mandagsgruppe og jeg mødtes ugen inden jeg tog til Italien, og så igen i går, og vi har fået banket et ordenligt setup op til en omgang Vampire the Masquerade. Her blev vi enige om at prøve VtM i nogle lidt mere kendte omgivelser, nemlig det gamle Danmark, nærmere bestemt Aarhus. Så, bevæbnet med en håndfuld noter, et glas vin og Carl Nielsen på højtaleren gik vi i gang.

SNAK OM GRÆNSER
Vi er alle gamle vampire-spillere, men som ST havde jeg alligevel lidt en følelse af jeg burde starte fra bunden, på trods af de fleste måske tager VtM lidt på rutinen.
Derfor læste jeg disclaimeren fra bogens start op for mine spillere.
Efter at have kigget hele appendixet om spil igennem, så startede vi med at snakke lidt om folks personlige grænser. Jeg gjorde det klart at vi havde at gøre med en udgave af Vampire, der måske havde hængt mere ud sammen med KULT.
Så, efter at have snakket mulighederne igennem, så blev vi enige om at bruge “Veils and Lines” teknikken, der går ud på at man frit fremme har et ark med ens Veils, der er emner som vi gerne ser forblive hentydet til og ikke sat frit frem i fiktionen, og Lines, der er emner som skal pinedød forblive væk fra fiktionen.
Vi valgte nogle emner, hvor at vi havde afgjort flere veils end lines, men da vi allerede kender hinanden ret godt er der nok ikke så mange ting vi frygter at behandle med hinanden. Værktøjet virker godt, og umiddelbart skaber det både sikkerhed for spillerne og ST.

SETTING
Som sagt finder spillet sted i Danmark. Vi valgte at arbejde ud fra Aarhus fordi vi kender byen ret godt. Her blev vi enige om at et land som Danmark, med tusind års historie, måtte være et sted med mange Elders.
Elders som nu blev trukket væk af Kaldet, og efterlader et magtvakum. Men, det er også et land hvor der er meget overvågning og stor tæthed af befolking, hvilket gør det langt mere vigtigt at undgå opmærksomheden fra de dødelige.

CHRONICLE TENETS:
Vi blev enige om at vi ville lave en fortælling om politisk horror, hvor at det kostede at slippe kontrollen, og ens menneskelighed blev udhulet hvis man lod sig friste af den dyriske sult under ens maske.
Følgende Tenets gælder for denne her krønike:

• Uphold the norms of decent society.
• Kill out of need, not out of pleasure
• Act like a person, not like a beast.

KARAKTERSKABELSE
For en trænet Vampyr-spiller, så virker det lidt som om at der er for lidt point at gøre med, men til gengæld betyder hver eneste point også meget mere. Men, valget faldt på en Ancillae krønike, da alle var enige om at de gerne ville spille etablerede blodsugere.
Vi lavede først de dødelige karakterer, og blandede derefter deres vampyriske side ind i det hele. Det resulterede i følgende.

• Edward Stein, en handelsmand i 1780’ernes Lübeck, der trodsede alle odds for at få indflydelse, og endte med at blive en slave af en vampyr der desperat forsøgte at beholde sit tag i byen. Efter næsten et århundrede som en blodsslave blev Edward gjort til en Vampyr, per alle Ventrue Klanens traditioner.
• Johann von Köningsburg, en prøjsisk officer i slutningen af 1700-tallet, faldt for den forkerte adelsdame, og en skjult affære i nattens mulm og mørke endte i tragedie da han vendte tilbage fra fronten, dødeligt såret. Hans elskede Theodora tog valget for ham, og bragte den digteriske soldat ind i Klan Toreador.
• Frederikke af Kokkedal var en hofdame for Dronning Caroline Matilde, og da dronningen faldt i udnåde ved hoffet måtte Frederikke kæmpe med næb og klør for ikke at lide samme skæbne. En skjult beundrer holdt hånden under hende, men denne beundrers gunst blev snart til et mareridt, da Sigismund af Riga gjorde Frederikke til en del af Nosferatu Klanen.

Så. Tre relativt gamle væsner, men intet i forhånd til hvad man ellers kunne forestille sig i dagens Danmark. Som Ancillae starter man med mindre menneskelighed, men med højere Generation og Blood Potency.
De valgte også at deres vampyrer ville være en del af Camarillaen og etablisamentet.

Nu er de vampyrer. Og skulle derfor vælge deres jagtmetoder aka Predator-type.
Frederikke jager åbenbart fortrinsvist sovende personer. Og får derfor “Sandman“, som giver ekstra sniger evner og lidt mere Obfuscate.
Johann, den mere blødsødne type, har moralske skrupler ved at tage blod, og foretrækker at modtage det fra en frivillig kilde. Derfor får han “Consensualist” som giver ham mere Humanity og lidt andet.
Edward derimod, er stadig mærket af sin lange tid som blodslave, og er derfor blevet en “Blood Leech” der jager andre vampyrer. Selvfølgelig er det et stort tabu iblandt de Beslægtede, så han jager kun Caitiff og Tyndblodet, samfundets bærme. Derfor går der iblandt Anarkerne rygter om Skyggemanden, et væsen som ingen har set, men alle frygter at møde. Det giver Edward en højere Blood Potency, men gør ham også mere inhuman og giver ham “Diablerist” ulempen.

Vi gik derefter til Coterie-delen.
De valgte at være et Regency Coterie. En Elder har forladt sin ejendom i deres hænder. I det her tilfælde har Knud den Gamle, en Ventrue med aner i jernalderen, efterladt sit fyrstedømme, Aarhus, i hænderne på sine betroede undersåtter, og forladt byen i al hast.

TIl sidst, så fik spillerne mulighed for at skabe deres historie som vampyrer imens at vi snakkede om hvad de bruger deres 35 XP på.

Stein blev originalt sendt til Aarhus for at være sin sire’s håndlanger, men afstanden fik endelig gjort ham fri nok til at stå på egne ben, og har haft en finger med i havneindustrien i Aarhus siden 1890.
Frederikke blev sendt i eksil efter at i lang tid have været en torn i øjet på magthaverne i København, og har sidenhen ventet på at kunne vende tilbage til hendes ophavsby og måske endda få magt i byen.
Johann kom til Aarhus efter at have rejst Europa tyndt med sin sire, hvor de har søgt tegnene på et nyt Konstintanobel, hvor Mikael’s Drøm igen kan leve. Men, deres kærlighed slukket efter et århundrede sammen, drog Johann med de tyske hære til Danmark, hvor han blev tilbage i Aarhus for at finde en form for fred.

Vi debaterede lidt frem og tilbage, og fandt til sidst en fælles historie, hvor at de tre vampyrer har fundet fælleskab i deres ambitioner.
Frederikke prøver at skabe sig en niche i Danmark. Stein regner med at stå bag hendes som en dukkefører. Og Johann har set tegn på at måske Danmark kan være det sted hvor at drømmen genopstår.

---

HVAD DER SKETE
De første par timer var ret fine, og lagde god grobund for de næste par spilgang. Vi bedømte Sult. Stein og Johann var på 1, Frederikke var på 3.

Vi startede, på en varm Maj-nat i 2018, umiddelbart efter at Fyrsten af Aarhus er forsvundet ud i det ukendte.
De tre vampyrer tager først en snak om hvad de skal gøre i Fyrstens fravær, men bliver enige om at fremskaffe de to andre medlemmer af fyrstens råd, og bringe dem til Fyrstens domicil, som de tre nu havde forpagterskab over.

Stein drog til Aarhus Universitiet, hvor at hans meget ildevarslende fremtoning stod i skarp kontrast til Brujah-vampyrer Nicolai, der ellers havde håbet på en aften med varme favntag og blide bid, end en aften med politik.
Trods alt, så tog Nicolai og Stein imod Varna-palæet og deres møde med de andre.
[Første terningeslag, for at finde Nicolai på Campus. Ikke altid helt nemt i en verden hvor at vampyrer undgår mobiler. Det gik fint, med vores første Critical for hele 6 successer.]

Johann opsøgte derimod hans klanfælde, Toreadoren Eleonora-Marie, af venner kaldet Emmie, der denne aften var at finde på en lille lystyacht i Aarhus Havn. Her blev han mødt af et selvsomt syn, da hans klanfælle just havde opdaget konceptet Shibaki-rebbinding, og var midt i en sceance sammen med en af hendes blodslaver. Trods hendes afbrudte alenetid, fik Emmie klædt sig på, og drog uden at kny med til mødet.
[Andet terningeslag var Johann der skulle forbi Emmie’s insisterende dørmand. Det gik lige med nød og næppe, men ind kom han.]

Imellemtiden havde Frederikke forberedt mødesalen i Palæet. Men, distraktionen meldte sig hurtigt. Hendes sult trak i hver eneste fiber af hendes udøde krop, og at mødes og tale politik på tom mave var simpelhent ren idioti.
Hun gik på jagt. Og Varna-palæet var sjovt nok også et hotel.
[Tredje rul. Denne gang handlede det om jagt. Frederikke er en Sandman, så hendes pool er Dex+Stealth. Sværhedsgraden i et luksuskvarter som Marseilisborg området er normalt 6, som er ret besværligt. Men, fordi at de nu har jagtområdet her, så reducerer vi den sværhedsgrad til 6.
Desværre, så rullede Frederikke to tiere, på sine røde Hunger Dice. Det betød en “Messy Critical”, som er op til fortolkning. Det går rigtig godt, *men*…]
Frederikke fandt en sovende enkefrue som ofte boede i værelse otte. Og, det var jo ikke værre end at en gammel dame på 81, kunne sove lige så stille ind i et sted hun havde kært. Det var ihvertfald det som Frederikke tænkte i øjeblikket, og straks var enkefruen suget tør.
Et par småting blev ordnet, men til slut var Frederikke mæt og de andre vampyrer ankom til deres møde.

Mødet var anspændt, især da det blev klart at Herren af Aarhus ikke ville være at finde i lang tid fremad. Der blev debateret frem og tilbage, især om Brujah-klanens ville forblive støtter her i byen.
Nicolai, der var en fortaler for orden og humanistiske værdier, var villig til at give Regenterne en chance, men sagde at der var nød til at ske ændringer i byen for at han kunne have en chance for at forblive som en del af styret.
Emmie var noget mere åben for forandringerne, og var meget ivrig efter at snakke om hvordan at Jylland skulle sættes på plads.
Rygterne ville også have at Ragnhild den Retfærdige var selv forsvundet.
De blev enige om at arrangere et Elysie for at samle alle de jyske Beslægtede og få sat en dagsorden, og eftersom at Emmie normalt stod for Elysier i Domænet, faldt det på hende at sætte noget stort nok op.
Men, med truslen fra de dødelige over deres hoveder? Så var der få steder man kan samle så mange beslægtede.
Den eneste mulighed var i sidste ende hos en beslægtet i Silkeborg, der ejede et afsides slot. Aftalen blev gjort, og de forsvandt alle ud i natten.

Vi sluttede med en scene i Gellerup. Hvor at en tyndblodet vampyr netop havde afsluttet sit måltid og efterladt en ung mand i busken bag ham. Den tyndblodede bevægede sig hurtigt væk, men pludselig talte en enkelt stemme talte til ham ud fra en sidegyde.
En kommando blev udtalt. Og Steffen, den tyndblodede vampyr fra Brabrand, mærkede sine ben lystre stemmen, imod hans egen vilje. Og foran ham stod Edward Stein, hans tænder glimtende hvide i gadelyset. Han bed. Og han fjernede mindet fra utøjet.
Og Skyggemanden efterlod sit offer næsten drænet for blod. Han nåede aldrig i sikkerhed for solen.

---

Og her sluttede vi sessionen. Ikke helt dumt, og vi lærte en hel del.

En af de tematikker jeg håber på at kunne arbejde med i fremtidige sessions er det salgspitch som WW selv bruger for Camarilla-bogen.
En Blod Opera.
Store følelser, had, hævn og pathos. Alt imens at mine spillere prøver at tage magten i kære lille Danmark. Jeg tror en af de ting som jeg vil prøve på, er at finde temaer i kampagnen, og knytte bestemte objekter og symboler til selve narrativen.
Jeg ser det som en god udfordring.

Vi snakkes ved.