Blodsugere i Bakkedal – Session 2

  Man skulle ellers tro at vampyrer var immune overfor at blive syge. Det var imidlertid ikke tilfældet, så vores session var kun bestående af Edvard og Johann. Frederikkes spiller lagde sig med en gevaldig forkølelse. Enorme mængder af øv, men det sker jo. Sidste spilgang var de tre til en lille fest ude i… Continue reading Blodsugere i Bakkedal – Session 2

Advertisements

Mutanternes Krønike – Første Spilgang

[Okay. Måske er det faktisk spilgang 0.5 *og* Spilgang 1. Jeg er ikke voldsomt god til tal...] Prolog Først dvæler kamaraet på den mørke planetoid Pluto, og vi ser et skib nærme sig igennem tomrummet, og et kort klip af en kaptajn med enormt overskæg, og en kop te, som med stoisk ro står på… Continue reading Mutanternes Krønike – Første Spilgang

Mutanternes Krønike – PreGame

Alrighty. Vi har nu haft den første spilgang, skabt karakterer og prøvet lidt af min ide om hvordan at Krøniken skal skæres. Så, det betyder at det nu er tid til at skrive lidt om det. Først forklarede jeg lidt om verdenen. Vi startede med at begynde i 2018, og med hastige skridt begyndte vi… Continue reading Mutanternes Krønike – PreGame

Mutanternes Krønike aka hvorfor jeg spiller 90’er sci-fi nostalgi i 2018.

Jeg har i lang tid siddet og gloet på et hærget og slidt eksemplar af MC3, Mutant Chronicles 3rd Edition (2015 Modhipius), der bare har stået på min hylde og ventet på min opmærksomhed. Originalt var det bare et impulskøb, da Dragon's Lair solgte den pga let vandskade. 150 kr for en ellers 500 kr bog?… Continue reading Mutanternes Krønike aka hvorfor jeg spiller 90’er sci-fi nostalgi i 2018.

Hvad er det der får mig til at tro på “De Lange Spil”?

Kampagne-spil er efterhånden en noget rodet bunke. Det tager tid, det kræver forberedelse og er generelt ikke noget der giver særligt meget tilbage. Så, denne her blog-post vil omhandle netop det emne, beklager hvis at det ikke lige er hvad hoveddelen af blogosfæren giver sig tid til at læse. Det starter altid så fandens godt,… Continue reading Hvad er det der får mig til at tro på “De Lange Spil”?