Mutanternes Krønike aka hvorfor jeg spiller 90’er sci-fi nostalgi i 2018.

Jeg har i lang tid siddet og gloet på et hærget og slidt eksemplar af MC3, Mutant Chronicles 3rd Edition (2015 Modhipius), der bare har stået på min hylde og ventet på min opmærksomhed. Originalt var det bare et impulskøb, da Dragon’s Lair solgte den pga let vandskade. 150 kr for en ellers 500 kr bog? Ja tak!

Og ellers har jeg ikke kigget så meget på MC-universet. Det var noget jeg var fan af som barn, allerede før jeg viste hvad rollespil reelt set var.
Doomtrooper kort og “Kampen om Citadellet” (tror jeg det hed…) var noget jeg havde meget sjov med som barn. Futuristiske typer og Paul Bonner artwork, store guns og shoulderpads. Det var sgu lige noget som en 8-årig knægt kunne engagere sig i efter skole. Det røg på hylden for mange år tilbage, og jeg glemte nok egentlig det var en ting, men Mutant Chronicles dukkede op på mange nostalgi-lister sidenhen, så man glemte aldrig helt det var en ting, som man nu gør med 90’er spil.
Smiler lidt, og ryster på hovedet.

Men, for et års tid siden kom hele pdfserien på Humble Bundle, og da jeg havde allerede snuset nærmere til 2d20 spilene, da der kom en udgave af Conan for et par år siden, så samlede jeg det op.
2d20 er den britiske udvikler Modiphius’ hovedlinje af rollespil. De har lavet Mutant Chronicles, Conan, Star Trek og Infinity, og har vist også planer for både John Carter og Dune. Ret imponerede, og deres produkter fejler ikke noget. Hele deres schtik er at de gør som mange andre RPG-developers gjorde i 90’erne. Udgiver en produktlinje med splatbøger som folk kan nørde med. Lidt som Vampire, Deadlands og andre 90’er spil.
Men, i en tid hvor at RPG industrien holder sin minimalistisk pga finanser har de fundet en løsning. De kickstarter hele lortet up front.
Når de skal starte en ny produktlinje, så fortæller de om deres corebook og spilverdenen, og hvert eneste supplement er et stretch goal. Det skaber interesse og fan engagement.
Selvfølgelig har den metode også sine skønhedsfejl. Turn-around på alle de ekstrabøger er nok ret lang tid efter at selve hovedbogen er udkommet.

Mutant Chronicles 3rd Edition (MC3), bliver beskrevet som et Techno-Fantasy spil. Hvilket ikke er helt forkert. Men, dens DNA indeholder langt mere end bare det. MC blev originalt lavet af Target Games og udgivet af Äventyrspil, over i vores naboland Sverige. Originalt var det tiltænkt som et spin på MUTANT, et andet svensk spil fra den era, men skidtet udviklede sig hurtigt. Måske på grund af det ramte zeitgeisten for sci-fi spil i de tidlige 90’ere? Så, i MC3 kan man finde både Shadowrun, MUTANT, KULT og andre 80’er spil. I de originale bøger var stilen meget overdrevent og karikeret, og mange drager med rette paraleller til Warhammer 40k, som på samme tidspunkt var i gang med en forandring fra dens sene 80’er inkarnation som var ret funky, til en mere seriøs og steroidepumpet action-horror-verden med 40k 3rd Udgave.

Og ligesom 40k var MC-universet ret mørkt. Menneskelig grådighed havde sluppet interdimensionelt mørke ud, og nu kæmper den belejrede menneskehed en kamp for at holde fjenden fra døren, uden reelt frelse i sigte.
Forskellen var… ikke ret stor. MC havde ingen rumvæsner, og holdt fortællingen centret på Solsystemet. Men. Begge havde store guns og shoulderpads, hvilket var nok til at folk der ikke var scifi-dystopia-connoisseurs ikke rigtigt kunne se forskel.
MC fik endda brætspil, kortspil, computerspil og sågar et figurspil, Warzone, der i mange år var en konkurrent til 40k. Men, alting fik en ende, og Target Games drejede nøglen om i 1999, og rettighedderne endte ved et lille datterselskab ved navn Paradox Entertainment, der selv fik datterselskabet Paradox Interactive.

(PE er i dag kendt som Cabinet Entertainment, og er et IP management bureau, der ejer både Conan the Barbarian, Solomon Kane, KULT, Mutant og andre… Hvor imod at Paradox Interactive er blevet noget mere kendt som firmaet bag Europa Universalis, Crusader Kings og andre enorme spilfranchises. Samt det nye White Wolf. Firmahistorie er noget funky stuff.)

MC blev lagt på is i flere år, indtil der blev lavet en ret dårlig film inspireret af settingen, som dog havde nogle okay visuelle elementer. Samt Ron Pearlman.
Og så fik Modiphius en ide i 2013.
MC3 blev kickstartet, med et ny system skabt af en af hovedesignerne bag FFG’s nye Star Wars system, Jay Little. Og denne gang gav de den på alle tangenter. 90er nostalgi var på vej op, og 40k havde været mørkt og dunkelt så længe at alle var efterhånden enige om at GrimDark var lidt trættende.

Tilbage kom Mutant Chronicles.
Det var ikke en bragende success. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor, men nostalgi er nok en af grundene. Folk der husker MC3 som andet end barndomsminder har nok for travlt til at rent faktisk spille det. Måske tog det for lang tid at udgive alle bøgerne? Jeg ved det har været en faktor på Infinity RPGet.
Så, da jeg valgte at kigge nærmere på det, var der ret radiostille i de gængse hangouts for nørder.


SÅ HVORFOR GIDER DU OVERHOVEDET AT LAVE EN HISTORIE MED DET?
Det var egentlig et godt spørgsmål.
Men det har nok noget at gøre med at min seneste Exalted-kampagne crashede hårdt og brutalt, trods mange forsøg på at redde den fra min side af.

Så, der skulle andre boller på suppen.
Og, da jeg kom fra et spil hvor at spillerne skulle være proaktive, så var det måske på tide at komme tilbage til noget hvor jeg måske stod lidt mere ved kontrolpinden.
Lidt efter det, så droppede Doom Eternal-traileren. Straks havde jeg lyst til at skrige imens jeg tømte en gatling ind i en dæmons skridtregion.
Sjovt nok klingede det af da jeg havde indset hvor dumt det ville være som rollespil i mere end to timer, men tanken om ekstradimensionelle dæmoner, dystopisk sci-fi og hårdt pumpende action blev ved mig. Det gjorde jeg åbnede Mutant Chronicles bogen.

Og straks ramt det første spørgsmål mig.
Hvorfor hedder Mutant Chronicles overhovedet Mutant Chronicles? En krønike er en fortælling om en lang periode. Og MC3 strækkes sin tidslinje over næsten 2000 år.
Men hvordan spiller man en krønike?
Jeg gik i tænkebox, og vendte hovedet imod Pendragon. Det er ret beset en krønike. Flere generationer. Flashpoints i en tidslinje.

Den anden del af titlen var stadig lidt et mysterie for mig.
Ja, der var mutanter i MC3, men mutanterne er fjenden som tjener Ondskaben. Er det deres fortælling? Og så læste jeg nok ned i materialet til at finde svaret, omend dybt nok begravet til at jeg
tvivler på de fleste GM’er læser så langt. I bogen “Mutants & Heretics” forklarer de at Mutanterne som der referres til, ikke er ondskabens Nekromutanter, men derimod mutanter som vi kender dem fra X-Men. Almindelige mennesker med superhelte-kræfter, som i settingen bliver udstødt og jaget af Kirken.
Disse mutanter er i virkeligheden det eneste håb som menneskeheden har, da Ondskaben har været her før. Og blev med nød og næppe stoppet af Vogterne, som var en intelligent race i galaksen for 100.000+ år siden.
Disse Vogtere uddøde for at stoppe Ondskaben, men efterlod deres arv i menneskeheden, en Genetisk Pilgrimsrejse, der måske ville kunne redde universet når at Ondskaben rejser sig igen.
Potentialet for at være en mutant, og dermed modtager af Vogternes arv, ligger latent i alle mennesker. Og fordi vi er dem vi er, så myrder vi dem i flæng.

Og hvorfor ikke bare køre det i noget der var mindre 40k? Måske Stars Without Numbers og lave din egen setting? Jeg overvejede det længe, men indså to ting.

  1. MC3 tog sig selv langt mindre seriøst end 40k. Granted, så er den gamle titan endelig ved at bløde lidt op, men MC3 har beholdt sin samfundskritik hele vejen igennem.
  2. Nogen sagde det ret smukt på RPG.Net. I MC-universet er det rent faktisk muligt at vinde. Og med den tanke kom alle mine frustrationer over lose/lose 40k verdenen frem. Hvor man ikke har en snebolds chance i helvede for at klare sig igennem. Her kan du ende med at vinde. Og det endte også med at blive et godt salgsargument overfor ligesindede.

Skyd kaos-guden i ansigtet, og red menneskeheden fra undergangen.

Så. Mutanternes Krønike er nu en fortælling om frelse imod alle odds.
Det starter ved Faldet. Og slutter ved den endelige kamp imod Ondskaben.

Slut på Del 1 – Grunde til at spille MC3
Næste gang? Setup og Startkarakter.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s