Blodsugere i Bakkedal – Session 2

 

Man skulle ellers tro at vampyrer var immune overfor at blive syge. Det var imidlertid ikke tilfældet, så vores session var kun bestående af Edvard og Johann. Frederikkes spiller lagde sig med en gevaldig forkølelse. Enorme mængder af øv, men det sker jo.

Sidste spilgang var de tre til en lille fest ude i området nær Silkeborg. I nat skal de to regenter til at forsøge at finde en form for stabilitet i deres nye alliancer, hvilket er nemmere sagt end gjort når der er grådighed og gammelt nag gemt i de fleste af det blodsugende samfund.

Vi startede aftenen med at diskutere hvilke tanker spillerne havde gjort sig om vampyrerne de havde mødt. Der var især på at udbygge forholdene, og vi sørgede for at alle karakter havde et eller andet i nogle af klanerne i Danmark, mest for at kunne drive intrigerne fremad.

På foranledning fra læsere vil jeg forsøge at lave både kort og lister af vigtige karakterer i vores lille fortælling om magt, og hvad du er villig til at ofre for det.

Men, I aften er der kun seks vampyrer der skal holdes styr på.

  • Edvard Stein, aka. Skyggemanden. En hjerteløs Ventrue med et stålblik og smag for Vampyrblod. Han er en manipulator, og står ofte i baggrunden af begivenhederne. [Spillerkarakter]
  • Johann von Meckleburg. I hans dødelige dage var han officer i den prøjsiske hær, men blev af kærlighed gjort til en del af Klan Toreador. Meget menneskelig og har en dyb indsigt i den overnaturlige verden. [Spillerkarakter]
  • Nicolai Hanssen af Klan Brujah. Akademisk og idealistisk, men fanget i politik imod hans vilje. Nicolai står imellem to stole. Enten skal han følge hans klan som har forladt Camarillaen eller beslutte sig om han stadig tror på Camarillaen kan ændres med de rigtige midler. Indtil nu har han været stærkt troende på at det kan gøres, men efter Camarillaen smed så mange unge på porten, så har tvivlen naget.
  • Røde Balthasar. En Anark Gangrel fra det tidlige 20ende Århundrede, som har forsøgt at omstyrte de Ældste lige siden, og har især været på tværs af Edvard og Frederikke. Blev i 1970’erne støbt ind i en cementblok og smidt i Aarhus Havn, men rygtet ville vide at han slap fri da byggeriet af Aarhus Ø bydelen, der udvidede havnefronten, gik i gang.
  • Juliana Marie Stjernfelt af Klan Brujah. Juliana blev givet evigt ungdom, og har nydt det i fulde drag. Hun er som oftest set i Aalborgs Jomfru Ane Gade, hvor hun har sat gang i festerne, eller i Skagen om sommeren.

Et Møde med Fritænkeren

AARHUSNIGHTLINEDer var gået et par uger siden Stormødet. Det var nu sommer i Dannevang, men nattens yngel mærkede kun perifært til den hede som havde taget grebet om landet. På fortovet langs strandvejen gik Johann og Edvard, og ventede. Klokken var 10 om aftenen, og de dyrebare timer væk fra solen skulle udnyttes til fulde, så de havde sat Nicolai stævne. Brujahen havde været mildest talt undvigende når det kom til hans loyalitet overfor Camarillaen, især nu hvor at det meste af den Lærde Klan havde afsvoret det fællesskab de havde. Hvor stod han? Hvor stod hans nærmeste?

Edvard betragtede de strand-festende dødelige på Tangkrogen med en slet skjult afsky. Der var ikke mange år siden i hans hukommelse at den slags udskejelser havde været set ned på, men nu om dage var det blomsten af den danske ungdom der spildte deres tid med at drikke og hore hvor alle kunne se dem. Pli var en saga blot i disse tider.

Nicolaj Hansen - Klan Brujah
Nicolai Hanssen af Klan Brujah, den Lærde Vampyr, og fritænker fra 1700-tallet. Han har til bolig nær Aarhus Universitet, og er nu om dage den mest respekterede Brujah i Aarhus.

Men, Johann gjorde ham opmærksom på at deres aftale var ankommet. Nicolai, klædt i mere eller mindre moderne tøj, der dog fortrinsvist hørt til i 80’erne, kom gående med en schæfer-hund i snor. At hunden hverken piv eller gøede i selskab med de levende døde var et klart tegn på dens blod-trældom til dens herre.
Nicolai nikkede kort, og hilste per alle former på de to regenter af Aarhus. De tre begyndte en kort gåtur ned af Marselis Boulevard, og talte om løst og fast. Men, snart kom de ind på emnet der drejede sig om hans ståsted i forhold til Regenterne og deres kommende planer for Danmark. Og hvor stod han i forhold til Camarillaen?

Der var helt sikkert spændinger i luften.
Edvard var skarp i tungemålet, men behersket. Og Nicolai kom frem med følgende betragtninger.
Han troede stadig på et fælles styre for vampyrerne. At omvælte en styreform har sjældent været til det gode, og Den Tredje Anarch Revolte havde nok gjort mere skade end gavn på Maskeraden. Og at etablere nye love var ikke helt nemt i blandt revolutionære. Så, nu hvor at de Ældste havde forladt Danmark? Så var det på tide at reformere. Baseret på fornuft, oplysning og lighed. Ord som havde mistet deres betydning i de sidste årtier, men nu igen mulige at bruge i Camarillaen.
Så hvis regenterne vil have Klan Brujah bag sig? Så må de føje Nicolais reformer.
Der var stille et øjeblik.
Hvilke reformer?”, blev der spurgt. Nicolai havde ideer om folkevalgte Rådsmedlemmer, opløsning af alders-tyranniet og fælles forpagtning af domæner.
[I den her samtale blev der  ikke rullet terninger. Som så meget andet i Vampire, så træder systemet i baggrunden når man ikke har brug for det. Men. Det var alligevel en håndfuld Perception+Empathy rul for at se om de kan lure hvad der får den kære Brujah til at tikke.]

Samtalen fortsatte en lille time. Og de to regenter mente nok at de var villige til at forhandle om fremtiden. Imod at Nicolai ikke valgte den samme side som flere af hans klansfrænder. Lidt irriteret svarede Nicolai at fremtiden også kom an på om Camarillaen kunne beskytte loyalister imod Anarkerne. Efter hvad han vidste, så havde de yngste medlemmer af hans klan forladt Aarhus for flere nætter siden, og ifølge rygterne så havde de opsøgte Røde Balthazar. Der blev stille. Balthazar havde alle dage været en risiko, men i de sidste mange år var der ingen som havde hørt fra ham. De fleste rygter sagde han var gået i torpor oppe i hans Thyingske eksil. Og nu var han i gang igen? Uden Knud ville det være svært at stå imod den karismatiske frihedskæmper, der havde været så nævenyttigt populær i mellemkrigstiden.
Det var her at Johann huskede tilbage på festen, og på et syn han havde fået ved hjælp af sine blodgaver. [Jeg glemte totalt en detalje fra sidste spilgang. Johann så alle medlemmer af Klan Brujah an med Auspex, den vampyriske disciplin der giver nærmest Synske evner, for at være sikker på de var til festen med deres gode vilje.
Da han kiggede nærmere på Juliana Stjernfeldt, en nordjysk Brujah, slog han en Messy Critical, og så derfor i glimt, noget af hendes kommende skæbne. En skæbne der fandt sted på en sommernat-dækket strand, Julianna i flammer mens en stemme erklærer hendes død for et signal om nye tider.]

Johann huskede nu stemmen. Den spottende latter glemte man ikke nemt. Snakken gik hurtigt på Juliana, og Johann delte sin viden med de to andre. Skepticisme blev hurtigt afløst af bekymring, da Johann var kendt for at være en ærlig mand, og Nicolai var ikke sen til at se en mulighed.
“I bør redde min klansfrænde. Hvis i kan gøre det, så har i for alvor vist at i er værdige til min klans støtte.”
Det var en test, og Nicolai så sig selv som deres eksaminator.
Men, Julianna var jo i Skagen, som hun altid var i sommeren. Det var næsten midnat. Hvor kunne de nogensinde nå til Skagen på den tid. Nicolai svarede ikke, men forlod dem uden ord.


Til Skagen!

Efter et par opringninger havde de en løsning. Johanns andel i sikkerhedsfirmaet Kerberos Sec gav dem adgang til en firmabil, der tydeligt havde lidt flere hestekræfter end normalt. Hvilket var til deres fordel, da Edvard, ifølge ham selv, havde en vis forståelse for automobiler. Johann, der foretrak cykler, lod Ventruen køre, og opdagede hurtigt at “forståelse” nok var en underdrivelse.
Med næsten 180 km/t hastede de nordpå, kun gjort langsommere for en kort bemærkning, da de kørte under Limfjordstunnelen ved Aalborg. Hvis de var blevet stoppet havde de nok fået problemer, men Edvard havde for længst lagt den dødelige frygt for hastighed bag sig.
[Jeg bad om et Wits+Drive rul. Hvordan bedømmer man ellers hastighed og undgår at kollidere med andre biler? Heldigvis kører Vampyrer om natten, så der er mindre sandsynlighed for at ting ender i et harmonika-sammenstød.
Men at Edvard var så vanvittig sej til at køre bil havde jeg ikke set komme. Fangs & the Furious, eh?
Google Maps var rimelig god til at give os en normal køretid derop, og så var det bare at tage den overskydende mængde af Succeser over Sværhedsgrad 4 og fjerne som 10-dele i procenter. 9 succeser. – 50% køretid? Aarhus-Skagen 1 time og 20 minutter… Don’t try this at home kids!!!]
Omkring to-tiden kørte to blodsugende væsner ind i Skagen. En by der på denne her tid af året var til tilløbsstykke for rigdom og ungdom fra hele landet. Gamle huse fra det tidlige 1900-tal lå side om side med diskoteker overfyldt med ungdommens udskejelser. Med sit Auspex-syn bedømte Johann gæsterne på gaden. Og på et hjørne opdagede han noget der var værd at kigge nærmere på. En enkelt Beslægtet i en hawaii-skjorte der lænede sig op af en varevogn.
Og det var en som hverken Johann eller Edvard genkendte, og det var ret klart at deres nyfundne blodsuger holdt ret godt øje med diskoteket på den anden side af gaden. [Auspex er en fantastisk disciplin, der kan trykke på en speeder på dit Efterforsknings-plot. Og for at være ærlig, så var jeg faktisk ret meget i tvivl hvordan de ville finde hende før at tingene gik ad helvede til. Så, et godt eksempel på hvordan spillerne var smartere end mig.]

download1622656247.jpeg
Skagen, i al dens fest og farver…

Johann, den mere menneskelige af de to, besluttede at tage handling, og gled med meget lidt besvær ind i mængden. Pulsen af subwooferen hamrende igennem flokken af festende mennesker, og duften af narko og liderlighed var tung for hans skærpede sanser. Med en kraftanstrengelse med blodet lod Johann sit blik glide op imod DJ’en, der på et plateau havde lagt bedre udsyn, og kiggede igennem musikerens øjne. I midten af dansegulvet var der noget som lignede et øje i stormen, hvor at Johann’s stjålne blik kunne skimte en smilende skikkelse midt i et hedt favntag med en blomsten af Hellerups ungdom. Juliana Stjernfeldt havde alle dage været en festlig sjæl, og i Skagens sommer kunne hun udfolde sig fuldt. Johann indså at det var risikabelt at bare trække hende væk, så med sit lånte blik til hjælp, så dansede han sig ind på gulvet, og yndefuldt i retning af Juliana.
[Hvordan kommer man over et dansegulv uden at blive opdaget? Enten Dex+Etiquette eller Stealth. Begge var fine. Johann fik en ekstra terning pga hans overblik fra DJ’en perspektiv. Hvilket er en del af Disciplinen Auspex. Til dem der er kommet så langt, så er]

Frk. Juliana Marie Stjernfelt, den evigt unge festpige, som udtrykker sit oprør igennem fest og fri kærlighed. Det var meget populært i 20’erne, og er ikke blevet mindre populært siden da.

Udenfor kunne Edvard se flere typer på vej imod diskoteket, som afgjort ikke hørte til i bybilledet i det sommerlige Skagen. Mest på grund af manglen på alt for pænt tøj. Han de først havde spottet ved varevognen skubbede sig forbi dørmanden, og satte kursen mod dansegulvet. En anden gik bagom, og en sidste holdt sig tilbage og holdt øje med området.

I midten af festen fik Johann kontakt med Juliana, som ikke rigtigt forstod at noget var galt med situationen, da hun tydeligvis var helt væk i form for rus. Han kiggede kort bagud, og så blodsugeren i Hawaii-skjorte forsøge at presse sig igennem mængden.
Johann greb hendes hånd, og stak i løb mod bagudgangen, og fik dem ud på bag-verandaen, som var fyldt med festglade mennesker og deres drinks. Men, desværre løb de direkte ind i en anden vampyr, der i sine beskidte jeans og ødelagte Converse, virkelig ikke passede ind i omgivelserne.
Der var ikke tid til at tale, da Converse-vampyren trak hastigt en kniv, og Johann mærkede dens kolde blad sætte sig ind i hans venstre nyre, hvilket ville have lagt en dødelig mand ned. Men, der skulle mere til at stoppe en udød.
[Kamp aka Konflikter i V5 er sgu er en spøjs størrelse. Det er gået fra at være en runde per runde, “jeg slår, du slår” fysisk kamp til at man kan have flere forskellige typer konflikt. Men, fælles for dem alle, så er det følgende.
Man slår altid terninger imod hinanden.

I det gamle OWOD system var det ikke altid tilfældet, men der slog man 3 eller 4 terningeslag for at afvikle “Jeg stikker ham med en kniv!”, (To Hit, evt. Defense, DMG og Soak) der altsammen kunne have varierende grader af tal som man skulle opnå på terningen for at få en succes.
I den næste udgave, NWOD, var det et spørgsmål om at finde samle en mængde terninger, trække modstanderens Forsvars-score fra den mængde, rulle dem, og mængden af terninger der kom over 8 var successer og blev givet som skade til modstanden.
V5 er lidt en kombination af de to tidligere. Du har to kombatanter, og begge ruller terninger. Den der får flest successer vinder, og vinderen giver skade til taberen lig med marginen af succeser hun har mere end ham.
Det gamle skades-system er også blevet ændret. Væk er de gamle Bashing, Lethal og Aggravated, erstattet med Superficial og Aggravated. Som det ligger i navnet, så er det henholdsvist overfladiske og alvorlige skader. Og der er absolut forskel på hvad de forskellige væsner holder til. For et menneske er en kniv et alvorligt (Aggravated) sår, hvorimod at vampyren kun tager det som overfladisk/Superficial.
Det gør at man nemmere kan emulere forskellen på det overnaturlige og det ordinære, når at en kugle i vommen ligger en voksen mand ned hurtigt, men en vampyr bare bider tænderne sammen når det samme sker for ham.
Nårhja, ydermere bliver al fysisk Superficial skade givet til vampyrer halveret før at man noterer det som reel skade. At være død har sine fordele.
(Jeg sagde kun fysisk, men der findes også andre typer konflikter. Mere om det senere.)
Og nu tænker du nok at det lyder lidt som at det kan tage evigeheder at spille en konflikt. Hvilket ikke kunne være mere forkert. Der er en anbefaling i bogen til en konflikt ikke bør tage mere end tre udvekslinger af samme type. Derefter skal der enten findes en bedømt vinder, og taberen må tage benene på nakken, ellers skal der ændres på scenen radikalt. Så, barslagsmålet skal enten slutte med at taberen overgiver sig, eller løber ud på gaden, og scenen bliver til en jagt. Eller noget i den stil.
Tilbage til kampen!]
Med reflekser som ellers ville være umulige med en kniv i kroppen, tog Johann fast i kniven og trak sig væk fra angriberen. Der var mennesker overalt, og Maskeraden måtte for alt i verden overholdes, og kniven var til fare på mere end en måde.
[Første udveksling. Johann taber og tager 4 Superficial DMG som bliver til 2, ud af hans 5 Health, men Johann holder fast i kniven der sidder i ham, og tvinger hans modstander til at bruge næver. Den ekstra lille handling kommer af Celerity, fordi at Johanns reflekser er hurtige nok til at han kan tage en Minor Action, uden at betale de to terninger det normalt ville koste]
Johann holdt sig foran Juliana der tydeligvist stadig var målet for angriberen, der trods at være våbenløs, stadig brusede fremad med mord i øjenene. I hans indre øre hørte Johann et enkelt pulsslag, da Blodets magt skyllede igennem hans ellers tomme årer.
En serie af slag kom mod Johann, hvor han blot bøjede sig bagover og rullede med hvert eneste af dem, uden at kny en mime. Omkring dem begyndte de påvirkede dødelige at råbe op, tydeligt skræmte af postyret.
[Anden runde påkalder Johann sig blodets kraft, og med Celerity klarer han at holde sin modstander på afstand, ved at rulle et rent Dex+Athlethics.]
Johann tog en beslutning, og mere af det forlængst glemte hjerte pumpede blodets magi igennem ham, og straks begynde mængden at vige tilbage fra Johann. Med al den magt og vælde han kunne, trykkede han sin personligheds styrke imod modstanden som en hammer imod glas, og med et blik tvang Johann sin modstander tilbage, skridt for skridt.
Det varede kun et øjeblik, men da kiggede Juliana op, lidt klarere i blikket end før, og stillede sig ved siden af Johann. To imod en.
[Tredje runde vælger Johann at aktivere endnu en power, Daunt, der med blodets magi skaber en truende effekt omkring ham, og forhindrer hans modstand i at angribe ham, med mindre Modstanderen kan klare et Diff. 2 rul af Resolve og Composure. Det fejlede han. Vi nåede dermed forbi den tredje udveksling.]
Den ellers så entusiastiske angriber indså situationen, og tog flugten ud igennem menneskemængden. Først her fjernede Johann kniven, og såret syede sig nærmest straks sammen øjeblikkeligt.
Folk kiggede. Intet blod. Hvorefter Johann kiggede på dem alle, og råbte henover musiken. “Bare rolig, den satte sig kun i skjorten!” proklamerede han entusiastisk.
Alle jublede, ingen anede noget som helst.
[I det mindste er Johann god til at tale for sin syge moster. Og fulde festaber tror på hvad som helst hvis det sørger for at de bare kan fortsætte deres egen brandert.]

Ude på gaden var der i mellemtiden sket andre ting.
Den tilbageværende udkigspost, der var klædt i en poloskjorte, holdt sit blik fast imod diskoteket. Men, det var desværre ikke Edvard som han var på vagt efter. Og Skyggemanden trådte derfor frem bag vagtposten, som kun nåede at gribe fat om sit våben førend at Edvard fangede den stakkels vagts blik og hvislede; “Rør dig ikke!” med al den kraft hans Blod gav ham. Og med blottede tænder og blege øjne skubbede rovdyret Edvard sin personlighed imod vagtens, da al hans harme, sult og vrede virkede som en varm syl igennem is overfor vagtens hastigt svindende mod.
“Nu, lille ven, du har tabt alting. Du opdagede ikke mig, og du stoppede mig heller ikke.
Så. Nu løber du hjem til ham den Røde, og fortæller ham, at hvis han ved hvad der er bedst for ham, så smutter han tilbage i havet, hvor han hører til!!”

Ved de sidste ord knækkede vagten nærmest sammen, og løb alt hvad han kunne. Tilfreds, gik Edvard tilbage til bilen, med et lumsk hugtands-smil på sine læber.
[Wow. Og det er fandme klasse. En anden type konflikt kan ses lige her. En Social Konflikt, hvor at Edvard bruger sin egen Daunt til at forstærke sin Intimidation-stat. Og derefter angriber han den stakkels Vagts med trusler. Det skader Willpower, i stedet for Health, og kan bruges i mange kontekster. Så, konflikten hed Edvard: Wits+Intimidation imod Vagtens Resolve+Intimidation. Jeg gav vagten en enkelt terning i Intimidate og tre Resolve. Jeg rullede 1 succes. Edvard rullede 6 succeser. Så det betød fem Superficial skade i Willpower til den stakkel der kun har fire Willpower.
Når man får en fuld linje af Superficial skade, så bliver man jo Impaired. I det her tilfælde blev vagten mentalt impaired. Og kunne ikke gøre ret meget andet end at løbe.]

uh2voa9vxgiv3wqz4bz8rg_r25980910.jpg
Den berygtede Røde Balthasar, kommunistisk-revolutionær, medlem af Anark Bevægelsen, korthaj og faktisk ganske fin fyr. (Spillet af en meget udvisket Dennis Quaid)

Det var den meget omtalte Røde Balthasar, som bare stiltiende kiggede på dem. Johann hastede tilbage ud på hovedgaden, og hjalp Juliana ind i bilen.
Med et par hurtige ord blev de begge enige om at komme væk fra Skagen førend at tingene blev værre. Men just som at de drejede ud imod de større veje igen, så spottede Edvard en enkelt skikkelse ovenpå ladet af en pick-up truck.
Det var den meget omtalte Røde Balthasar, som bare stiltiende kiggede på dem. Og lod dem køre uden at gøre udfald til at stoppe dem. Det var ikke tydeligt hvorfor, men de forlod Skagen uden flere begivenheder.

EPILOG

Trods et enkelt stop ved en tankstation, hvor at de tre vampyrer fik mulighed for at tage det vilde dyreliv nær Hirtshals i nærmere øjesyn, så ville det tage mere end en time at komme tilbage til mere civiliserede egne, så Edvard og Johann måtte jo tage til takke med Aalborg, hvor at Juliana åbnede sit hjems døre for dem, så at de kunne sove indtil næste nat.

Edvard drog sporenstregs sydpå at at tilse sagerne i Aarhus, imens at Johann blev i Aalborg for lære lidt mere om hvorfor at Anarkerne ønskede netop Juliana død. Af alle Beslægtede i Jylland, så var der meget få som rent faktisk havde noget og skulle have klinket med hende.

Men, vi er nået til denne fortællings ende, og herfra må fortsættelse følge…

Storyteller Perspektiv

Well. Så kom de så langt. Det tog lidt tid at skrive det her, da forklaringen og brugen af kampmekanikkerne krævede en del dobbeltchecking og regelopslåning.

Gruppen er efterhånden ret komfortable med de gængse regler, og Sulten efter Blod er en allestedsnærværende faktor, som former meget af folks spil. Hvilket nok også var meningen. Jeg har sidenhen læst lidt op på scene-struktur i spillet, hvilket jeg nok kommer til at bruge noget mere i fremtiden, ihvertfald efter Spilgang 03. 

Næste gang, så er vi på fuld besætning, og Blodsugere i Bakkedal tager en chokerende drejning… Ja, jeg ved jeg ikke er en Telenovella. Men vi har teknisk set allerede spillet spilgangen, så jeg faktisk hvad der kommer til at ske.

 

Advertisements