Alrighty. Vi har nu haft den første spilgang, skabt karakterer og prøvet lidt af min ide om hvordan at Krøniken skal skæres.
Så, det betyder at det nu er tid til at skrive lidt om det.
Først forklarede jeg lidt om verdenen.
Vi startede med at begynde i 2018, og med hastige skridt begyndte vi rejsen imod 2481, hvor at krøniken for alvor begynder. Menneskeheden har ødelagt deres eget hjem, og tilladt grådige mega-korporationer af opstå, alt imens at klimaet gradvist blev værre og værre. Og efter kataklysmiske begivenheder i slutningen af det 21ende Århundrede blev der taget en beslutning. Det var på tide at forlade jorden og søge imod stjernerne.
De store koncerner gik sammen om projektet, og snart begyndte terraformingen af Månen, og derfra til Mars, Venus og Merkur.
(Ren spacemagic, men whatever.)
Men, da jordens tilbageværende regeringer forsøgte at kræve deres ret og få deres egne borgere af den døende planet, så gav regeringernes trussel om atomisk udslettelse bagslag, da Megakorporationerne slog først og lagde Jorden øde med deres egne atommissiler. (Hyperkapitalister med atommissiler. Avs.)
Herefter begyndte den gyldne alder for menneskeheden.
Og her stod de Fire megakorporationer og skabte denne nye tid.
Capitol, der stod for frihed og frihandel, byggede på Mars et mulighedernes land.
I Venus’ terraformede jungler skar Bauhaus deres nye rige, hvor at deres neo-feudalske samfundsorden sikrede både adelige og bønder.
På Merkur var der alt for varmt til at bo på overfladen, men Mishima borede dybe gange og skabte bio-dome byer under overfladen, hvor at Direktoratet kunne kontrollere firmaets nye verden.
Og til sidst kom Imperial, og deres mangfoldige klaner byggede i fællesskab et rige i Asteroide Bæltet og på månerne omkring Saturn og Jupiter.
På månen voksede Luna City til en befolkning på 12 milliarder, hvor at virksomhederne regerende i hver deres enklaver.
Selvfølgelig, så er hyper-kapitalisme som det her aldrig sundt, her på kanten ad det 26’ende Århundrede, så er der flere og flere som er holdt nede i de lavere klasser, imens at de får serveret drømmen om fri bevægelighed i samfundet.
En drøm der er et blændværk.
Det i den her verden af vi starter vores rejse i.
Månebyen, aka Luna City – 12 millard problembørn – Slet ikke nok barnepiger…
Første spilgang var et miks af karakterskabelse, world-building, friform scener og etablering af relationer.
Eftersom at MC3 er et “random-roll character creation” system, ala WFRP, så var det nogle ret aparte typer vi fik ind.
Jeg fik alle til at sigte efter Law Enforcement karrierer, men terningerne ville nogle gange noget lidt andet. Men, til slut fik vi fire karakterer, som alle havde tilknytning til Luna Police Department.
Fra Bauhaus havde vi to karakterer, fra hvert deres samfundslag. JUNKER LEX VON BERNHEIM, var født ind i den indflydelsesrige Bernheim-familie, og opdraget til at blive en del af militæret, og kom derfor på officersskole, og gik videre til militærtjeneste, indtil at hans alternative livstil kom i vejen for hans karriere. Han flyttede derfor til Luna City, hvor at en gammel ven fra officersskolen fik ham ind til en stilling som Detective ved Luna Police Department (LPD).
Den ven var STEFFEN GUNZBURG, der var født ind i tyende-samfundsklassen på Venus, men klarede at blive optaget på en officersskole. Her udmærkede han sig, og gik ind i pressekorpset, men på grund af hans ophav var han den første der røg da nedskæringerne ramt. Efter en gang arbejdsløshed fik han er job i LPD, og klarede at blive forfremmet indenfor få år pga hans deduktive egenskaber.
Steffen og Lex er nu partners ved LPD District 32.
Fra Capitol har vi JAMES MILLER.
James kom fra San Dorado’s suburbs, og havde alle muligheder for sig. Efter at have klaret sig igennem College med okay karakterer, så fik han muligheden for at udmærke sig i Capitols Væbnede Styrker. Efter fire år tjeneste søgte han nye veje i det private, og fik hyre som livvagt for mange forskellige filmstjerner.
Efter en ekstra risikofyldt opgave, endte han med en stor mængde aktier, som en gammel ven fik omsat til den helt store gevinst. Så, trods hans lave IQ er han nu medejer af et Sikkerhedsfirma, som igen ejer et LPD Distrikt. Et risikofyldt område, men James har valgt at være deres Evaluator, da han er meget komfortabel i den slags områder.
Så, derfor skal han med på en patrulje, for at se deres investering an.
Og, fra Imperial havde vi en enkelt karakter. ZACHARIAS LOUGHTON var en del af den berømte Loughton Klan, der har været de primære pengemaskine for Imperial i flere århundreder. Zacharias var Everton-uddannet (tænk Oxford) og fik som enhver god Imperiel borger muligheden for at tage videre i en militær-karriere, da han og hans bror var enige om at faderens fejlede asteroide-mineselskab ikke var værd at skulle redde fra fallittens rand.
Han endte med at tage sin værnepligt, hvor at han kvalificerede sig til at komme i Grey Ghost enheden (SAS in Space…).
Efter en enkelt tour fik han hurtigt nok af militæret, og endte med at søge ind i politiet, hvor han gjorde lynkarriere. Han røg også ud hurtigere end de fleste, da han blev taget med hænderne i en skandale. Efter det begyndte han sit eget værksted, hvor han skræller biler for suspekt udseende typer, men har stadig forbindelser til sin gamle station og håber på en chance for at blive genansat.
Men, her til morgen har han lige fået en mulighed, da stationen har brug for en… livvagt til deres Evaluator… på trods af at Evaluatoren kan passe på sig selv. Firma-regler, og LPD er i forvejen tyndt bemandet.
En af de ting jeg holder meget af ved MC3 verdenen og dens Korporationer, er nok at hvert Corp er hver sin styremåde.
Capitol er et republikansk oligarki, Bauhaus er et Aristokratisk feudalsamfund med lidt fascisme indover, Mishima er et konfuciansk/japansk enevælde og Imperial er et parlamentarisk monarki. Senere får vi et Teokrati i form af Broderskabet, Diktatur i form af Whitestar og Teknokrati i form af Cybertronic.
Når man ved det, kan man godt se igennem fingre med at Capitol er en kopi af American Dream Gone Wrong, Bauhaus er EuropaAdelen, Imperial er det Britiske Imperium, Mishima er Edo-Japan, Cybertronic som 80’er Cyberpunk Corp og Whitestar som Tzar-Rusland i en kommunist-indpakning.
Efter at have sat karakterer på plads, forklarede jeg om den seneste udvikling i MC-universet.
I de senere år har man forsøgt at sende ekspeditioner imod Jorden. Hver eneste af dem er forsvundet, og man regnede hidtil med at de var gået tabt i atom-vinterens glubske gab, men ved den seneste, hvor at Bauhaus og Capitol i fællesskab havde landsat sig på jorden, så var der store forventninger.
Men der kom aldrig svar tilbage. Kun en enkelt besked om at Korporationerne havde allerede sviget jorden en gang, og skulle ikke overveje at komme tilbage. Således talte Hvidestjerne og dens Tzarina.
Efter flere forgæves forsøg gav de op for nu, og efterlod menneskehedens fødested til det ukendte igen.
Imperial, der aldrig har været tilfreds med deres besiddelser, har udvidet til det Ydre Solsystem, og har nu sat sig for det næste mål. Pluto, og hvad end der er på den anden side. Med to store terraformer skibe har Imperial lagt en enorm investering i HSSS Harbinger og HSSS Zephyr. Og nu er de to skibe endelig ved Solsystemets udkant.
Her skiltes de. Og der er netop her, ved Pluto, at vores fortælling begynder.
[FORTSÆTTES I NÆSTE BLOGPOST… den her blev jævnt lang.]
“Jeg er ikke sikker på jeg kan være 100 pct upartisk, da jeg har brugt en god del tid sammen med det nye crew fra WW og folk der er blandet ind i samme omgangskreds, så min holdning til den her bog kommer måske fra en malplaceret sammenholdsfølelse med det nye White Wolf og sammenholdet i WOD fan-communitiet. Der er selvfølgelig en chance for at jeg er fair og fornuftig. Det er i sidste ende op til dig, kære læser.”
Hvad er Vampire the Masquerade.
Hvis du ikke allerede ved det, kære læser, så bliver det her nok et lidt forvirrende stykke tekst at læse. Men, nu prøver vi at få dig up-to-speed.
Vampire er et rollespil der handler om at spille, ja, Vampyrer. Der foregår i en mørke spejling af den moderne verden, og er et horror-rollespil der handler om at gradvist miste din menneskelighed i et samfund fyldt med endnu mere forfærdige monstre end dig og deres konspirationer der strækker sig flere årtusinder tilbage.
Det blev først udgivet i 1991, og fik hurtigt kult-status, da det en årgang rivaliserede D&D på tronen som mest populære rollespil. Og nu er det tid til dens Femte Udgave.
Men, det er også et spil der fortjener dens advarsel om Mature Content i starten af bogen og det følgende appendix om Saftey in Play, da spillets tematikker helt klart ikke er lige sjovt for alle.
WORLD OF DARKNESS ANNO 2018
Husker i dengang at de lavede en Shadowrun 4th Edition?
Da jeg gik i Gymnasiet, så var SR3 en af de store kampagner jeg legede med i.
Da verdenen radikalt ændrede sig i SR4, så mistede jeg mit engagement i noget jeg havde regnet for min absolutte ynglingssetting. Mange kommer nok til at reagere på samme måde på “Vampire: The Masquerade”s femte udgave, herfra benævnt V5.
Verdenen har ændret sig meget siden 1998, og det her er 2018 versionen. Der kommer til at være en del der ikke er som det plejer.
Med det sagt, så lad os snakke lidt om hvad det er for en verden som vi bliver præsenteret for i V5.
Det er den Anden Inkvisitions tidalder.
Krigen mod Terror og det efterfølgende overvågnings-samfund var for stor en lækkerbidsk for de arkaiske uddøde i Camarillaen, og den ellers så konservative Vampyriske Illuminati besluttede sig for at bruge antiterrorlovgivningerne imod deres fjender i Sabbatten.
Det var en fejl.
Hundrede af analytikere og spioner indså gradvist at der var nogen som trak i deres tråde, og snart vendte NSA, CIA og alle de andre sig imod skyggerne, og fandt her udødelige rænkesmede.
Prof. Van Helsing blev til Agent Van Helsing, og snart begyndte ældgamle vampyrer at få sporet hvert eneste skridt de tog. Det begyndte i 2006, og med viden fra de gamle, religiøse jægere som var at finde i tidligere udgaver, blev hundreder, hvis ikke tusinder af blodsugere slæbt ud i solen af sortklædte indsatsstyrker i midten af dagen. Krigen imod Terror fik en undertone af Krigen imod Vampyrerne.
Selvfølgelig, så kom den viden aldrig ud til offentligheden.
Der ville jo udbryde panik.
Vi møder så vampyrerne i efterdynginnerne af denne her nye hverdag.
Camarillaen har trukket sig ind om sig selv, og smidt deres unge og ubrugelige under bussen, imens at Anarch Bevægelsen har samlet dem de kunne, og forsøgt at styrte tyrannerne på toppen af Camarillaen, imens de prøver at overleve i en verden hvor at jægeren også selv er den jagede.
Klanerne har ændret sig, Brujah og Gangrel står primært på Anarch-siden, imod Ventrue og Toreador på Camarillaens side. Tremere har mistet deres lederskab, og er splittet i mange fraktioner, hvor at der før bare var deres pyramide, er der nu muligheder for en Tremere at kunne være mere end bare en sten i føromtalte pyramide.
Der er endnu flere Caitiffs og Thinbloodeds end der tidligere har været, og de finder fristeder iblandt Anarcherne, på trods af deres udskudsstatus.
Et kald i blodet har trukket mange overlevende Elders imod Mellemøsten, hvor at Sabbatten har sat et korstog imod De Første Vampyrer i gang, og derfor er begge dele ikke at finde i den nuværende regelbog.
Det er sgu en meget pæn bog…
Det efterlader os i en setting med muligheder.
De yngre vampyrer har deres muligheder åbne, og både i Anarkbevægelsen og i Camarillaen er der rig chance for at kunne træde opad stigen, nu hvor at de gamle røvhuller ikke er der længere.
Anarkbevægelsen er faktisk spilbar igen, efter at have været sat på bagsædet af sportsvognen siden midten af 1990’erne til fordel for krigen imellem Camarilla og Sabbat der tog fokuset.
Den Anden Inkvisition er et element som har manglet meget, især da overvågningssamfundet blev mere tydeligt, og kun udnyttet af Nosferatu hackere og vampyrer med indflydelse over dødelige med evner indenfor feltet.
Dracula fejede aldrig bare Van Helsing hen med en “Pfft, hvad kan den gamle blodsæk gør mig?”, og det bringer en sund dualisme tilbage til “jæger og bytte”-tematiken. Det er ret tydeligt at det er den fornemmelse som at WW gerne vil fokusere på, men også at der er rig mulighed for at udvide, især da settingen endnu ikke er mere en 90 sider ud af en bog på 400. Jeg havde originalt lidt problemer med at forstå hvorfor at alting skulle brændes ned i den gamle setting, men efter at have brygget lidt over det, så kom jeg frem til at det var ret okay, især da man kan bygge nye historier ud af asken.
“Nu vi har mistet alt, er vi frie til at vinde alt.”
Det er en fager ny verden med hugtænder.
Det 21ende Århundrede for Vampyrerne i Masquerade-verdenen.
Der er blevet taget en masse logiske følgeslutninger, som ikke alle er helt glad for. Jeg har altid haft det godt med at WOD kun havde et strejf af den virkelig verden, og lige nu ser det ud til at teksten virkelig prøver at kommentere på vores moderne samfund.
Nogen steder føler man lidt man er i et cyberpunk spil uden alt krom-cyberwaret. Andre steder minder det meget om det gamle Vampire, bare sat på katastofealarm.
Måske er V5’s setting lidt for virkelig? Lidt for tæt på?
Men, jeg er interesseret nok til at ville spille det.
Samtidigt er det meget klart igennem deres mange sider dedikeret til den vampyriske tilstand, at du spiller reele monstre i den her setting. Blodet er dit narko, og du gør ret ubehagelige ting for at få fat i det.
Du kan gå fra at være Anne Rice-agtige vampyrer til rimelige ubehaglige horror-vampyrer ala “Near Dark” op til flere gange på en spilgang, og for nogen er det helt sikkert det de leder efter. Men der er også nogen der ikke er helt med på den.
Og det er okay.
Du er den unge vampyr i V5. De gamle tusser er væk, og der er muligheder i luften. Personligt havde jeg det altid ret sjovt med at spille Elders, men kan godt se hvorfor de ikke er der. Og der er allerede blevet sagt at regler for Elders dukker op.
På et tidspunkt.
Og hvis det er for langsomt, så er det altid muligt at hjemmebrygge lidt selv.
Counterpoints og Kritik
“Det minder for meget om Requiem. Facistregerningen i Camarillaen er nu “bare” en ond udgave af frimurerne aka Invictus fra Requiem!”
Well. Måske? Det er faktisk lidt uklart i detaljerne hvordan at Camarillaen har ændret sig. Men, det er tydeligt at de stadig har noget de gerne vil nå i den her edition, så måske kan vi overveje at vente på at Camarilla-bogen kommer frem.”
“Det er ikke Masquerade uden at man frygter en vampyr der så Rom’s fald kommer og undertrykker en!”
Øh, var det den slags spil du godt kunne lide at spille? For det var ikke noget jeg gad fokusere på i min historier.Selvfølgelig er the War of Ages nu ret anderledes, men anderledes kan godt være okay nogen gang.
“Jeg foretrækker faktisk at spille en Vampyr der så Rom’s fald!”
Det gør jeg også. Men, vi bliver nød til at væbne os med tålmodighed (hvilket ikke skulle være svært for en Elder :-p ). WW sagde de gerne ville lave Elder regler på et tidspunkt, men det er nok langt ude i fremtiden.
“Jeg vil spille en [X], ikke en af de syv kedelige klaner jeg allerede har spillet til hudløshed.”
Mit forslag er enten at prøve at vente, eller se om du kan lave et nyt twist på noget du har spillet før. Bogen her er vores start, et sted vi kan sende nye spillere hen, uden de får en diskoprolaps af V20 og alt den lore som er gemt i alt det andet World of Darkness.
“Beckett’s Jyhad Diary var fyldt med plotlinjer som WW bare har smidt på gulvet!”
Måske. Eller også har de bare begrænset plads, og bruger BJD i fremtiden til at samle op på alle de her mange plottråde. Hvis du er til metaplottet, så kan jeg godt love dig at de har planer.”
“Den her version af VtM og fokuset på at vampyrer er blodsugende monstre gør mig dårligt tilpas.”
Den her udgave af VtM er meget kraftigt et horror-RPG. Og det er ikke altid for alle. Der er steder i den her bog som jeg godt kan forstå ikke er alles kop te. Prøv at læse Appendixet om Sikkerhed ved bordet, disclaimeren i starten? Hvis du stadig ikke er tilpas med det? Spil en ældre udgave? Eller, måske giv Urban Shadows en chance?
“Den Anden Inkvisition ødelægger spillet! De burde ikke kunne gøre noget imod vores OP vampyrer.”
Øh. Nå. Det kan jeg ikke hjælpe dig med. Hvis du ellers godt kan lide V5? Så sæt dit spil i 1991? Gør hvad du vil.
REGLERNE… oh boy…
Reglerne for V5 er på en gang både velkendte og ukendte.
De bruger stadig d10 Dice Pools og alle terninger over fem er successer, og du skal bruge et vist antal successer fra 1 til 10 på at klare noget.
Hvis man ruller 10ere får man Critical Success, der giver ekstra successer lig med antallet af par 10.
Hvorfor at det blevet gjort på den her måde?
Ifg. designerne var det vigtigt at man kunne halvere en dice pool på en SPC (Storyteller Played Character) og dermed give en Difficulty i stedet for, og dermed spare et dice roll væk fra dig som ST.
Så langt, så godt. Alting bliver stadig målt i dots, omend at den klassiske OWOD statlinje er ændret, og Apperance og Perception har fået sparket til fordel for Resolve og Composure.
Kamp er nu Konflikt, og er blevet skåret kraftigt ned fra den klassiske OWOD, men selvom at grundstammen af kamp nu er et enkelt opposed dice rolls, så er der stadig mulighed for at kunne være lidt mere kompleks med hjælp af kapitlet med Advanced Systems.
Selv der er der dog en regel der siger at ingen Konflikt tager mere end tre runder. Hvis den går over de 3 runder, så skal ST tage en beslutning om hvem der vinder, eller radikalt ændre på scenen.
En Konflikt kan give dig skade til din Health, men Konflikter kan også være sociale, og dermed skade din Willpower i stedet for.
En af de primære forandringer i at skabe en Vampyr i V5 er at du skal vælge hvilken slags rovdyr du er.
Din “Predator” giver dig en ide om hvordan du jager, og hvilken slags kræfter du har for at kunne understøtte dette.
Det er en ret interessant ide, da det minder dig om at du rent faktisk suger blod hver eneste aften for at kunne overleve, fra mennesker der nok helst ville beholde det. Hvilket kan være en god eller dårlig påmindelse.
Der er stadig magiske vampyrkræfter kaldet Discipliner, men de er ikke anderledes nok til at jeg vil bruge alt for meget tid på dem. De passer godt til systemet og verdenen, men har også ændret sig lidt.
Dementation er nu en Dominate power. Quietus er nu en slags Blodmagi. Thin-blooded Vampyrer har adgang til Blodalkymi, i stedet for reele Discipliner.
Jeg har ikke kigget nærmere på Blodalkymi, men ved første øjekast indholder det både nogle ret seje, men også ret creepy elementer som man lige bør snakke om hved bordet.
Discipliner bruger man igennem Vampyrens magiske blod.
Og det bringer også til et centralt element i V5. Hunger.
Hunger er en stat der går fra 1 til 5. Hvert niveau af Hunger forvandler en terning i hvert slag du slår, til en Hunger Die (forslået som en rød terning), der har mange konsekvenser. Hvis den slår en 1’er, så rykker dit Bæst på sig.
Det er sultent, og får derfor en Compulsion. En Compulsion er en bæstialsk, vampyr-agtig handling, som først går væk når du udfører den.
Hvis du dog slår en Critical ved hjælp af en Hunger Die, så får du en Messy Critical, hvor at ting lykkedes, dog med et vampyrisk monster-agtigt islæt.
Du øger din Hunger med “Rouse your Blood”, hvor du ruller en terning og øger din Hunger hvis du ikke slår 6+ på terningen.
Du laver et Rouse når du står op. Når du prøver at lige et menneske. Når du bruger blodet på evner. Alt det man før i tiden brugte blodpoint på.
Hvis du ender på fem? Så er du glubbende sulten, og kan ikke Rouse’e længere. Man reducerer Hunger når man er på jagt og drikker blod, men medmindre at
du drikker en dødelig tør, så har du altid minimum 1 Hunger.
(Hunger kan oversættes til Sult. Rouse kan oversættes til Vække Blodet)
Lyder det som du er solgt til stanglakrids?
Well, som i alle andre Vampire-spil, så hjælper det at være mere badass. Og født tættere på Kain. Generation er derfor stadig en ting.
Det er godt forbundet tæt på Blood Potency, en stat fra Requiem, der handler om hvor potent og stærkt dit blod er.
Jo stærkere blod, jo bedre evner har man til at kontrolere sin Hunger, men det er også meget sværere at slukke den sult man opbygger. Generation er her både nedre grænse for BP, men også et loft på hvor højt du kan øge den.
Eneste måde at blive højere generation på? Diableri, hvor du drikker en ældre vampyr tør, og samtidigt suger hans sjæl.
Der koster dig bare lidt af din Menneskelighed.
Hvilket bringer os til et at de mest centrale elementer i Vampire, omend oftest det mest oversete. Humanity.
V5 har trukket noget af Requiem 2E systemet over i dens motor. En vampyr har både Touchstones, dødelige som minder hende om hendes Convictions (principper), som gør det nemmere at forblive menneskelig.
Før i tiden, så var Menneskelighed en ret underlig omgang, baseret på de ti bud, og ikke altid helt så nem at danse med når historierne drejede sig om andet end tabet af menneskeligheden fra det klassiske synspunkt.
Nu bliver menneskeligheden og de ting man ikke må gøre, afgjort af historien, og ikke en liste givet til dig af forfatterne.
Hvis du vil have en klassisk fortælling om tabet af menneskelighed? Så kan du tilpasse din kampagne med specielle “Chronicle Tenets”, som bliver bestemt i samarbejde med spilgruppen.
Nogen vil have crime drama, hvor man mister menneskelighed hvis man stikker sine venner, nogen vil have et skrækdrama med tab af menneskelighed når man mishandler dødelige.
Hell, du kan have en Gothic Romance variant hvor du får Stains af at sige nej til kærligheden! Man laver Tenets i fælleskab ved bordet, og når en karakter bryder de Tenets, så får man Stains.
De Stains sidder på dig indtil slutningen af spilgangen, hvor man tager et Remorse roll. Hvis man klarer det, så falder man ikke.
Og hvis ikke?
Så er du tættere på at være et monster uden skyggen af menneskelighed.
Tenets bliver lavet på Session 0, hvor at det også er meningen af man skal lave ens Coterie (læs. gruppe af vampyrer) og hvad meningen de har fundet i at hænge ud sammen. Det gøres ved at lave et Relationship Map, og binde folk sammen med hinanden og SPC’erne på kryds og tværs, samtidigt med at man snakker om byen og den krønike man gerne vil spille.
Der er til slut et par ekstra regler jeg lige vil nævne.
Ambitions og Goals er en mekanik der driver dig fremad efter et mål, og det er også måden hvorpå at du får dit dyrebare Willpower igen.
Gå efter din Ambition, og genvind en Aggravated Damaged Willpower ved spilgangens slutning. Nå et Goal, og genvind et Superficially Damaged Willpower.
Det er en ret fin mekanik, da Willpower er en af de ting der kan redde din røv, ved at rerolle et valgfrit antal terninger på et rul.
Der findes også Loresheets, en mekanik jeg har set i udgivelser i andre genrer, men helt klart er fan af i Vampire, der har et ton af
gammel lore gemt i krogene. Du køber simpelhent dele af et Loresheet som Merits, ligesom alle de andre, og din investering knytter dig til dele af den store verden omkring dig. Vil du være Hardestadt’s arving? Det koster, men det kan gøres. Vil du have forbindelse til Lilith Kulten? Betal et point, og så er du knyttet til den.
Det er nok den smarteste måde at blande folk ind i den nogengange uoverskuelige Vampire-verden, og på en måde hvorpå at folk ikke rynker på næsen fordi du rør ved den dyrebare kanon. Nu har alle muligheden for lægge point i settingen og kommunikere til deres ST at det er den type plot de gerne vil arbejde med.
Til sidst har vi Memoriam, i mit hoved kendt som Highlander-reglen. Vampyrer er jo som bekendt udødelige, og det har altid været svært at blande ind i en krønike på en overskuelig måde.
Nu har spillerne dog selv mulighed for at kalde på minderne fra deres fortid, og spille sekvenser i den pågældende fortid, de har relevans til nutiden. Man kan gøre det en gang per historie, og spillerne opfordres til at hjælpe hinanden med at mane fortiden frem.
SÅ…
Hurtigt sagt, V5 er ret layout mæssigt noget der kommer til at splitte os som nørder. Den ligner ikke noget som ellers er blevet fremvist før, og siderne skifter i stil, fra digital kunst til fotoer af modeller. Jeg elsker det… mange hader det også.
V5 er en sjov størrelse.
På den ene side har de moderniseret et ret 90er spil, men beholdt den narrative magtstruktur man kender fra dengang. D&D5E har gjort det samme, og ligger derfor utroligt meget af arbejdet i ST’s ringhjørne. Dog stadig mindre end i 1990erne.
På den anden side har de hevet innovative storymechanics og nytænkning ind fra både Indie-spil og andre vampyr-spil. Hvilket gør deres regler til en underlig combo. Hunger Dice-systemet er en sjov størrelse som sikkert vil få mange til at kalde det deprotagoniserende og berøvelse af fri vilje, hvorimod andre vil nok sige at horror handler netop om tabet af valget.
Du kan spille V5 på mange måder, men det grundlæggende design mantra har vist været at få reglerne til at træde mest muligt i baggrunden hvis dine spillere er til det.
Jeg er personligt interesseret, men har også betænkninger om at det måske prøver at sætte sig imellem to stole, og påstår at det hele er en stor stol. Men i det mindste er vi ikke længere i “en narrativt drevet system” med regler for hvad der ændrer sig ved at du skyder nogen med fyrre forskellige våben.
Lad os se hvor det bærer henad, for der er tydeligt potentiale i det her.
KRITIK OG COUNTERPOINTS
“Kampreglerne suger fæces! De er ikke omfattende nok!”
Nej. Det er også okay. Kamp er reelt set ikke hovedteamet i V5, hvorfor skal vi bruge 25% af en bog på at forklare den slags? Reglerne har brug for en hjælpende hånd, det er korrekt, men jeg har udholdt OWOD vanvidet ofte nok til at jeg har brug for simplicitet nu om dage.
“Hunger Dice tager min frie vilje væk! De tvinger mig til at drikke mennesker hver eneste nat!”
Spildesign har ændret sig meget, og Vampire har altid haft til mål at være et horror-spil. Og at drikke blod har altid været hovedtemaet. Så, er Hunger Dice ikke lidt hovedtematiken kogt ned til en simpel mekanik? Hvis du ikke bryder dig om det? Så er der altid en håndfuld muligheder for at ændre det, men jeg ville mene det virker som det skal.
“Hvorfor fanden skal min Humanity være afhængig af dumme mennesker?!”
Well. Det er nemmere at relatere ens menneskelighed til levende mennesker? Det er ikke nemt at bruge, det kan vi godt være enige om. Men for den rigtige gruppe kan det fungere fantastisk. Hvis du ikke bryder dig om den implementering, så har jeg hørt Requiem 2E har en lidt anderledes version. Du kan endda bruge Humanity skalaen fra den gamle version, hvis du vil.
“Reglerne tvinger mig til at spille på en bestemt måde!”
Øh. Det har de altid gjort. Nu om dage handler spildesign meget om oplevelsesdesign. Og ideen med regler er jo netop at de sætter begrænsinger. Hvis du ikke bryder dig om den nye måde at spillet fungerer på, så er der intet der holder dig fra at blive ved en gammel version. Jovist, nye spillere kommer til at gå til V5 først, men jeg har altid ment at med en god nok historie og passion så kan en ST får folk med på den værste. Eller bedste.
WW KONTROVERSER… Oh dear…
Jeg har allerede lavet lidt af et overview på hele WW problematikken.
Men, for lige at summere det op.
“WW gør knæfald for Nazierne!”
Nej. Hvis de prøvede på det har de virkeligt fejlet. Hårdt.
“WW gør knæfald for SJW’erne!!”
Heller ikke. Og hvis i ramme alvor tror at det er produktivt at kalde folk for SJWs i en debat, så vil jeg opfordre dig til at udvide den forkortelse til dine reele meninger i stedet for. Du kommer nok til at få et bedre resultat.
“Der er voldtægtsregler i bogen!!”
Ikke helt. Der er regler for at have vampyrisk intimitet/bloodplay, og på s.310 er der et eksempel på hvordan at en karakter kan manipulere en partner til at eskalere niveau af bloodplay, og dermed risikoen for blodbånd. Derudover er der regler for at “fake” deltagelse. Ret creepy.
Lidt ligesom hvis du sætter stats på guder, så vil nogen spillere forsøge at slå ham ihjel, så er der sikkert nogen der vil forsøge at gøre det her. Igen, så skal vi lige henvise tilbage til Disclaimer i starten af bogen, kommunikation med ST og gruppe samt appendixset om Safety in Play. Lidt som flere tidligere problemer med bogen, så har WW sagt at de har til hensigt at undgå den slags i fremtiden.
Kort sagt, så er der nogle seriøst voldsome bølger af crazy som kaster White Wolf’s nye projekt rundt i arenaen.
Og de ikke været ret gode til at håndtere kriserne, noget som de har sat sig for at håndtere med mere omhu i fremtiden. Desværre kan det nok først ses på deres produkter engang i den nærmeste fremtid.
Jeg frygter det værste, og håber det bedste.
FINAL SCORE
Der er mange muligheder for at dømme White Wolf’s nyeste udspil. Men jeg vælger at rette det hele imod de forskellige typer Vampyrer jeg kan huske fra min tid med spillet.
Mig selv?
Jeg tror jeg venter med at udtale mig før jeg har spillet det.
Okay.
Det her er en mere lokal post, om et emne der ikke nødvendigvist bekymrer andre end os lokale Skandinaviske nørder.
Jeg skrev for lidt tid siden om Theah.
Det er som bekendt en verden der er skræddersyet til “high-flyving-swashbuckling-adventure” og derfor har den frit plyndret i Europas historie for at skabe et godt og sundt “ikke-Europa”.
Hver af nationerne er pasticher af deres periode.
I Avalon (England) sidder Dronning Elaine (Elizabeth) og regerer over et rige der er styrket af den gamle tro og hendes Riddere der sidder om et rundt bord.
I Montaigne (Frankrig) er L’Empereur en dekadent monark der gradvist har glemt hans folk under ham, og hans Musketerer er fanget imellem pligt og retfærdighed.
Castille (Spanien) har en barnemonark der er styret af Inkvisitionen og Kardinalernes råd.
Alt sammen meget godt.
Og nu hvor at der er udkommet en 2E, så var der mulighed for at ryde nogle af deres værste tosserier op og opdatere settingen til en moderne tidsalder.
De fik endda et helt nyt land med, Samartia (Polen-Lithaunen) der står for demokrati imod korrupte adelige. Ren ruritansk romance.
Så, det faktum at Theah altid har haft et problem med nord-Europa, og jeg tror egentlig det er derfor at det aldrig er blevet populært her.
Vi har en lang søfartshistorie, Tordenskjold er på tændstikkerne. Gøngehøvdingen og Christian d.IV er nationale ikoner på bare Danmarks tid i 1600-tallet.
Sverige har endnu mere, da det er deres Stormagtstid, hvor at Gustav Vasa og hans efterkommere gjorde Sverige til en militær stormagt.
Så.
Det faktum at Skandinavien i Theah bliver oversat til “VIKINGER!” får strengt taget mit pis i kog. Jeg troede rent faktisk de ville lave et eller andet der virkede, men i stedet har de bare gjort Vestenmennavenjar (prøv at sig det hurtigt efter hinanden tre gange. I dare you) til et mix af Vesten (Vikingerne) og Vendel (totalt-ikke-Hollænderne) fra Første Udgave, og smækket dem sammen til en nation.
Moderniteten er i Theah ved at nå til Vestenmenneavenjar, og nogle af de tidligere øksebærende psykopatmordere fandt ud af at penge er ligeså godt at ofre til Odin.
Da jeg fik bogen første gang, var jeg utilfreds.
Ved siden af det her:
…. kunne man finde det her:
Og det gør sig gældende igennem hele bogen.
Nogle enkelt linjer snakker om at Vesten-folket nu går i moderne tøj, men det er bare goder og pels igennem det hele. Og som vi alle ved, så siger den fysiske repræsentation ret meget for hvordan at man ser på en setting-kultur.
Jeg var ret sur, da det var en af de her ting som jeg havde håbet på de fiksede.
Nogle hollændere jeg kendte var ret sure, da de fik slugt “deres” nation af “os”.
Man kan selvfølgelig sige, det er et fantasy univers, men jeg er efterhånden begyndt at tænke om ikke settingen havde bedre af at vikingerne ikke var der.
Så spiller de ihvertfald på at kalde en hel region 800 år bagefter resten af verdenen.
Jeg tror umiddelbart deres publikum synes om ideen om tossede vikinger, og jeg rent faktisk bare er en smule overfølsom overfor den slags her.
Men for helvede da.
De lykkedes med Samartia at lave en romantisk pastiche af Polen.
Resten af settingen er ret spredt ud over forskellige nationale stereotyper.
Portugal, som ellers har manglet, har fået en repræsentation.
Men os?
Vi er freaking vikinger. Altid.
Har lige fået supplement-bogen i hånden og håbede på at der var lidt om hvordan nationen fungerede, men tilsyneladende er det straight-up 9. Århundrede ude i oplandet, og minder mest af alt om Skyrim. Der er lidt byer rundt omkring, men hele landet virker som en meget fantasy-agtig udgave af Norge.
Runer og jætter og jeg skal komme efter dig… hele gøjemøjet er med. Men altsammen ligner det er stukket af fra en Valhalla-tegneserie.
Jeg kan godt lide vikinger.
Men jeg er ret trætte af dem i 7th Sea.
Så. Jeg regner med at omdesigne dem så snart så muligt.
Fra Bauhaus havde vi to karakterer, fra hvert deres samfundslag.
Den ven var STEFFEN GUNZBURG, der var født ind i tyende-samfundsklassen på Venus, men klarede at blive optaget på en officersskole. Her udmærkede han sig, og gik ind i pressekorpset, men på grund af hans ophav var han den første der røg da nedskæringerne ramt. Efter en gang arbejdsløshed fik han er job i LPD, og klarede at blive forfremmet indenfor få år pga hans deduktive egenskaber.
Og, fra Imperial havde vi en enkelt karakter.
