Blodsugere i Bakkedal – Session 2

 

Man skulle ellers tro at vampyrer var immune overfor at blive syge. Det var imidlertid ikke tilfældet, så vores session var kun bestående af Edvard og Johann. Frederikkes spiller lagde sig med en gevaldig forkølelse. Enorme mængder af øv, men det sker jo.

Sidste spilgang var de tre til en lille fest ude i området nær Silkeborg. I nat skal de to regenter til at forsøge at finde en form for stabilitet i deres nye alliancer, hvilket er nemmere sagt end gjort når der er grådighed og gammelt nag gemt i de fleste af det blodsugende samfund.

Vi startede aftenen med at diskutere hvilke tanker spillerne havde gjort sig om vampyrerne de havde mødt. Der var især på at udbygge forholdene, og vi sørgede for at alle karakter havde et eller andet i nogle af klanerne i Danmark, mest for at kunne drive intrigerne fremad.

På foranledning fra læsere vil jeg forsøge at lave både kort og lister af vigtige karakterer i vores lille fortælling om magt, og hvad du er villig til at ofre for det.

Men, I aften er der kun seks vampyrer der skal holdes styr på.

  • Edvard Stein, aka. Skyggemanden. En hjerteløs Ventrue med et stålblik og smag for Vampyrblod. Han er en manipulator, og står ofte i baggrunden af begivenhederne. [Spillerkarakter]
  • Johann von Meckleburg. I hans dødelige dage var han officer i den prøjsiske hær, men blev af kærlighed gjort til en del af Klan Toreador. Meget menneskelig og har en dyb indsigt i den overnaturlige verden. [Spillerkarakter]
  • Nicolai Hanssen af Klan Brujah. Akademisk og idealistisk, men fanget i politik imod hans vilje. Nicolai står imellem to stole. Enten skal han følge hans klan som har forladt Camarillaen eller beslutte sig om han stadig tror på Camarillaen kan ændres med de rigtige midler. Indtil nu har han været stærkt troende på at det kan gøres, men efter Camarillaen smed så mange unge på porten, så har tvivlen naget.
  • Røde Balthasar. En Anark Gangrel fra det tidlige 20ende Århundrede, som har forsøgt at omstyrte de Ældste lige siden, og har især været på tværs af Edvard og Frederikke. Blev i 1970’erne støbt ind i en cementblok og smidt i Aarhus Havn, men rygtet ville vide at han slap fri da byggeriet af Aarhus Ø bydelen, der udvidede havnefronten, gik i gang.
  • Juliana Marie Stjernfelt af Klan Brujah. Juliana blev givet evigt ungdom, og har nydt det i fulde drag. Hun er som oftest set i Aalborgs Jomfru Ane Gade, hvor hun har sat gang i festerne, eller i Skagen om sommeren.

Et Møde med Fritænkeren

AARHUSNIGHTLINEDer var gået et par uger siden Stormødet. Det var nu sommer i Dannevang, men nattens yngel mærkede kun perifært til den hede som havde taget grebet om landet. På fortovet langs strandvejen gik Johann og Edvard, og ventede. Klokken var 10 om aftenen, og de dyrebare timer væk fra solen skulle udnyttes til fulde, så de havde sat Nicolai stævne. Brujahen havde været mildest talt undvigende når det kom til hans loyalitet overfor Camarillaen, især nu hvor at det meste af den Lærde Klan havde afsvoret det fællesskab de havde. Hvor stod han? Hvor stod hans nærmeste?

Edvard betragtede de strand-festende dødelige på Tangkrogen med en slet skjult afsky. Der var ikke mange år siden i hans hukommelse at den slags udskejelser havde været set ned på, men nu om dage var det blomsten af den danske ungdom der spildte deres tid med at drikke og hore hvor alle kunne se dem. Pli var en saga blot i disse tider.

Nicolaj Hansen - Klan Brujah
Nicolai Hanssen af Klan Brujah, den Lærde Vampyr, og fritænker fra 1700-tallet. Han har til bolig nær Aarhus Universitet, og er nu om dage den mest respekterede Brujah i Aarhus.

Men, Johann gjorde ham opmærksom på at deres aftale var ankommet. Nicolai, klædt i mere eller mindre moderne tøj, der dog fortrinsvist hørt til i 80’erne, kom gående med en schæfer-hund i snor. At hunden hverken piv eller gøede i selskab med de levende døde var et klart tegn på dens blod-trældom til dens herre.
Nicolai nikkede kort, og hilste per alle former på de to regenter af Aarhus. De tre begyndte en kort gåtur ned af Marselis Boulevard, og talte om løst og fast. Men, snart kom de ind på emnet der drejede sig om hans ståsted i forhold til Regenterne og deres kommende planer for Danmark. Og hvor stod han i forhold til Camarillaen?

Der var helt sikkert spændinger i luften.
Edvard var skarp i tungemålet, men behersket. Og Nicolai kom frem med følgende betragtninger.
Han troede stadig på et fælles styre for vampyrerne. At omvælte en styreform har sjældent været til det gode, og Den Tredje Anarch Revolte havde nok gjort mere skade end gavn på Maskeraden. Og at etablere nye love var ikke helt nemt i blandt revolutionære. Så, nu hvor at de Ældste havde forladt Danmark? Så var det på tide at reformere. Baseret på fornuft, oplysning og lighed. Ord som havde mistet deres betydning i de sidste årtier, men nu igen mulige at bruge i Camarillaen.
Så hvis regenterne vil have Klan Brujah bag sig? Så må de føje Nicolais reformer.
Der var stille et øjeblik.
Hvilke reformer?”, blev der spurgt. Nicolai havde ideer om folkevalgte Rådsmedlemmer, opløsning af alders-tyranniet og fælles forpagtning af domæner.
[I den her samtale blev der  ikke rullet terninger. Som så meget andet i Vampire, så træder systemet i baggrunden når man ikke har brug for det. Men. Det var alligevel en håndfuld Perception+Empathy rul for at se om de kan lure hvad der får den kære Brujah til at tikke.]

Samtalen fortsatte en lille time. Og de to regenter mente nok at de var villige til at forhandle om fremtiden. Imod at Nicolai ikke valgte den samme side som flere af hans klansfrænder. Lidt irriteret svarede Nicolai at fremtiden også kom an på om Camarillaen kunne beskytte loyalister imod Anarkerne. Efter hvad han vidste, så havde de yngste medlemmer af hans klan forladt Aarhus for flere nætter siden, og ifølge rygterne så havde de opsøgte Røde Balthazar. Der blev stille. Balthazar havde alle dage været en risiko, men i de sidste mange år var der ingen som havde hørt fra ham. De fleste rygter sagde han var gået i torpor oppe i hans Thyingske eksil. Og nu var han i gang igen? Uden Knud ville det være svært at stå imod den karismatiske frihedskæmper, der havde været så nævenyttigt populær i mellemkrigstiden.
Det var her at Johann huskede tilbage på festen, og på et syn han havde fået ved hjælp af sine blodgaver. [Jeg glemte totalt en detalje fra sidste spilgang. Johann så alle medlemmer af Klan Brujah an med Auspex, den vampyriske disciplin der giver nærmest Synske evner, for at være sikker på de var til festen med deres gode vilje.
Da han kiggede nærmere på Juliana Stjernfeldt, en nordjysk Brujah, slog han en Messy Critical, og så derfor i glimt, noget af hendes kommende skæbne. En skæbne der fandt sted på en sommernat-dækket strand, Julianna i flammer mens en stemme erklærer hendes død for et signal om nye tider.]

Johann huskede nu stemmen. Den spottende latter glemte man ikke nemt. Snakken gik hurtigt på Juliana, og Johann delte sin viden med de to andre. Skepticisme blev hurtigt afløst af bekymring, da Johann var kendt for at være en ærlig mand, og Nicolai var ikke sen til at se en mulighed.
“I bør redde min klansfrænde. Hvis i kan gøre det, så har i for alvor vist at i er værdige til min klans støtte.”
Det var en test, og Nicolai så sig selv som deres eksaminator.
Men, Julianna var jo i Skagen, som hun altid var i sommeren. Det var næsten midnat. Hvor kunne de nogensinde nå til Skagen på den tid. Nicolai svarede ikke, men forlod dem uden ord.


Til Skagen!

Efter et par opringninger havde de en løsning. Johanns andel i sikkerhedsfirmaet Kerberos Sec gav dem adgang til en firmabil, der tydeligt havde lidt flere hestekræfter end normalt. Hvilket var til deres fordel, da Edvard, ifølge ham selv, havde en vis forståelse for automobiler. Johann, der foretrak cykler, lod Ventruen køre, og opdagede hurtigt at “forståelse” nok var en underdrivelse.
Med næsten 180 km/t hastede de nordpå, kun gjort langsommere for en kort bemærkning, da de kørte under Limfjordstunnelen ved Aalborg. Hvis de var blevet stoppet havde de nok fået problemer, men Edvard havde for længst lagt den dødelige frygt for hastighed bag sig.
[Jeg bad om et Wits+Drive rul. Hvordan bedømmer man ellers hastighed og undgår at kollidere med andre biler? Heldigvis kører Vampyrer om natten, så der er mindre sandsynlighed for at ting ender i et harmonika-sammenstød.
Men at Edvard var så vanvittig sej til at køre bil havde jeg ikke set komme. Fangs & the Furious, eh?
Google Maps var rimelig god til at give os en normal køretid derop, og så var det bare at tage den overskydende mængde af Succeser over Sværhedsgrad 4 og fjerne som 10-dele i procenter. 9 succeser. – 50% køretid? Aarhus-Skagen 1 time og 20 minutter… Don’t try this at home kids!!!]
Omkring to-tiden kørte to blodsugende væsner ind i Skagen. En by der på denne her tid af året var til tilløbsstykke for rigdom og ungdom fra hele landet. Gamle huse fra det tidlige 1900-tal lå side om side med diskoteker overfyldt med ungdommens udskejelser. Med sit Auspex-syn bedømte Johann gæsterne på gaden. Og på et hjørne opdagede han noget der var værd at kigge nærmere på. En enkelt Beslægtet i en hawaii-skjorte der lænede sig op af en varevogn.
Og det var en som hverken Johann eller Edvard genkendte, og det var ret klart at deres nyfundne blodsuger holdt ret godt øje med diskoteket på den anden side af gaden. [Auspex er en fantastisk disciplin, der kan trykke på en speeder på dit Efterforsknings-plot. Og for at være ærlig, så var jeg faktisk ret meget i tvivl hvordan de ville finde hende før at tingene gik ad helvede til. Så, et godt eksempel på hvordan spillerne var smartere end mig.]

download1622656247.jpeg
Skagen, i al dens fest og farver…

Johann, den mere menneskelige af de to, besluttede at tage handling, og gled med meget lidt besvær ind i mængden. Pulsen af subwooferen hamrende igennem flokken af festende mennesker, og duften af narko og liderlighed var tung for hans skærpede sanser. Med en kraftanstrengelse med blodet lod Johann sit blik glide op imod DJ’en, der på et plateau havde lagt bedre udsyn, og kiggede igennem musikerens øjne. I midten af dansegulvet var der noget som lignede et øje i stormen, hvor at Johann’s stjålne blik kunne skimte en smilende skikkelse midt i et hedt favntag med en blomsten af Hellerups ungdom. Juliana Stjernfeldt havde alle dage været en festlig sjæl, og i Skagens sommer kunne hun udfolde sig fuldt. Johann indså at det var risikabelt at bare trække hende væk, så med sit lånte blik til hjælp, så dansede han sig ind på gulvet, og yndefuldt i retning af Juliana.
[Hvordan kommer man over et dansegulv uden at blive opdaget? Enten Dex+Etiquette eller Stealth. Begge var fine. Johann fik en ekstra terning pga hans overblik fra DJ’en perspektiv. Hvilket er en del af Disciplinen Auspex. Til dem der er kommet så langt, så er]

Frk. Juliana Marie Stjernfelt, den evigt unge festpige, som udtrykker sit oprør igennem fest og fri kærlighed. Det var meget populært i 20’erne, og er ikke blevet mindre populært siden da.

Udenfor kunne Edvard se flere typer på vej imod diskoteket, som afgjort ikke hørte til i bybilledet i det sommerlige Skagen. Mest på grund af manglen på alt for pænt tøj. Han de først havde spottet ved varevognen skubbede sig forbi dørmanden, og satte kursen mod dansegulvet. En anden gik bagom, og en sidste holdt sig tilbage og holdt øje med området.

I midten af festen fik Johann kontakt med Juliana, som ikke rigtigt forstod at noget var galt med situationen, da hun tydeligvis var helt væk i form for rus. Han kiggede kort bagud, og så blodsugeren i Hawaii-skjorte forsøge at presse sig igennem mængden.
Johann greb hendes hånd, og stak i løb mod bagudgangen, og fik dem ud på bag-verandaen, som var fyldt med festglade mennesker og deres drinks. Men, desværre løb de direkte ind i en anden vampyr, der i sine beskidte jeans og ødelagte Converse, virkelig ikke passede ind i omgivelserne.
Der var ikke tid til at tale, da Converse-vampyren trak hastigt en kniv, og Johann mærkede dens kolde blad sætte sig ind i hans venstre nyre, hvilket ville have lagt en dødelig mand ned. Men, der skulle mere til at stoppe en udød.
[Kamp aka Konflikter i V5 er sgu er en spøjs størrelse. Det er gået fra at være en runde per runde, “jeg slår, du slår” fysisk kamp til at man kan have flere forskellige typer konflikt. Men, fælles for dem alle, så er det følgende.
Man slår altid terninger imod hinanden.

I det gamle OWOD system var det ikke altid tilfældet, men der slog man 3 eller 4 terningeslag for at afvikle “Jeg stikker ham med en kniv!”, (To Hit, evt. Defense, DMG og Soak) der altsammen kunne have varierende grader af tal som man skulle opnå på terningen for at få en succes.
I den næste udgave, NWOD, var det et spørgsmål om at finde samle en mængde terninger, trække modstanderens Forsvars-score fra den mængde, rulle dem, og mængden af terninger der kom over 8 var successer og blev givet som skade til modstanden.
V5 er lidt en kombination af de to tidligere. Du har to kombatanter, og begge ruller terninger. Den der får flest successer vinder, og vinderen giver skade til taberen lig med marginen af succeser hun har mere end ham.
Det gamle skades-system er også blevet ændret. Væk er de gamle Bashing, Lethal og Aggravated, erstattet med Superficial og Aggravated. Som det ligger i navnet, så er det henholdsvist overfladiske og alvorlige skader. Og der er absolut forskel på hvad de forskellige væsner holder til. For et menneske er en kniv et alvorligt (Aggravated) sår, hvorimod at vampyren kun tager det som overfladisk/Superficial.
Det gør at man nemmere kan emulere forskellen på det overnaturlige og det ordinære, når at en kugle i vommen ligger en voksen mand ned hurtigt, men en vampyr bare bider tænderne sammen når det samme sker for ham.
Nårhja, ydermere bliver al fysisk Superficial skade givet til vampyrer halveret før at man noterer det som reel skade. At være død har sine fordele.
(Jeg sagde kun fysisk, men der findes også andre typer konflikter. Mere om det senere.)
Og nu tænker du nok at det lyder lidt som at det kan tage evigeheder at spille en konflikt. Hvilket ikke kunne være mere forkert. Der er en anbefaling i bogen til en konflikt ikke bør tage mere end tre udvekslinger af samme type. Derefter skal der enten findes en bedømt vinder, og taberen må tage benene på nakken, ellers skal der ændres på scenen radikalt. Så, barslagsmålet skal enten slutte med at taberen overgiver sig, eller løber ud på gaden, og scenen bliver til en jagt. Eller noget i den stil.
Tilbage til kampen!]
Med reflekser som ellers ville være umulige med en kniv i kroppen, tog Johann fast i kniven og trak sig væk fra angriberen. Der var mennesker overalt, og Maskeraden måtte for alt i verden overholdes, og kniven var til fare på mere end en måde.
[Første udveksling. Johann taber og tager 4 Superficial DMG som bliver til 2, ud af hans 5 Health, men Johann holder fast i kniven der sidder i ham, og tvinger hans modstander til at bruge næver. Den ekstra lille handling kommer af Celerity, fordi at Johanns reflekser er hurtige nok til at han kan tage en Minor Action, uden at betale de to terninger det normalt ville koste]
Johann holdt sig foran Juliana der tydeligvist stadig var målet for angriberen, der trods at være våbenløs, stadig brusede fremad med mord i øjenene. I hans indre øre hørte Johann et enkelt pulsslag, da Blodets magt skyllede igennem hans ellers tomme årer.
En serie af slag kom mod Johann, hvor han blot bøjede sig bagover og rullede med hvert eneste af dem, uden at kny en mime. Omkring dem begyndte de påvirkede dødelige at råbe op, tydeligt skræmte af postyret.
[Anden runde påkalder Johann sig blodets kraft, og med Celerity klarer han at holde sin modstander på afstand, ved at rulle et rent Dex+Athlethics.]
Johann tog en beslutning, og mere af det forlængst glemte hjerte pumpede blodets magi igennem ham, og straks begynde mængden at vige tilbage fra Johann. Med al den magt og vælde han kunne, trykkede han sin personligheds styrke imod modstanden som en hammer imod glas, og med et blik tvang Johann sin modstander tilbage, skridt for skridt.
Det varede kun et øjeblik, men da kiggede Juliana op, lidt klarere i blikket end før, og stillede sig ved siden af Johann. To imod en.
[Tredje runde vælger Johann at aktivere endnu en power, Daunt, der med blodets magi skaber en truende effekt omkring ham, og forhindrer hans modstand i at angribe ham, med mindre Modstanderen kan klare et Diff. 2 rul af Resolve og Composure. Det fejlede han. Vi nåede dermed forbi den tredje udveksling.]
Den ellers så entusiastiske angriber indså situationen, og tog flugten ud igennem menneskemængden. Først her fjernede Johann kniven, og såret syede sig nærmest straks sammen øjeblikkeligt.
Folk kiggede. Intet blod. Hvorefter Johann kiggede på dem alle, og råbte henover musiken. “Bare rolig, den satte sig kun i skjorten!” proklamerede han entusiastisk.
Alle jublede, ingen anede noget som helst.
[I det mindste er Johann god til at tale for sin syge moster. Og fulde festaber tror på hvad som helst hvis det sørger for at de bare kan fortsætte deres egen brandert.]

Ude på gaden var der i mellemtiden sket andre ting.
Den tilbageværende udkigspost, der var klædt i en poloskjorte, holdt sit blik fast imod diskoteket. Men, det var desværre ikke Edvard som han var på vagt efter. Og Skyggemanden trådte derfor frem bag vagtposten, som kun nåede at gribe fat om sit våben førend at Edvard fangede den stakkels vagts blik og hvislede; “Rør dig ikke!” med al den kraft hans Blod gav ham. Og med blottede tænder og blege øjne skubbede rovdyret Edvard sin personlighed imod vagtens, da al hans harme, sult og vrede virkede som en varm syl igennem is overfor vagtens hastigt svindende mod.
“Nu, lille ven, du har tabt alting. Du opdagede ikke mig, og du stoppede mig heller ikke.
Så. Nu løber du hjem til ham den Røde, og fortæller ham, at hvis han ved hvad der er bedst for ham, så smutter han tilbage i havet, hvor han hører til!!”

Ved de sidste ord knækkede vagten nærmest sammen, og løb alt hvad han kunne. Tilfreds, gik Edvard tilbage til bilen, med et lumsk hugtands-smil på sine læber.
[Wow. Og det er fandme klasse. En anden type konflikt kan ses lige her. En Social Konflikt, hvor at Edvard bruger sin egen Daunt til at forstærke sin Intimidation-stat. Og derefter angriber han den stakkels Vagts med trusler. Det skader Willpower, i stedet for Health, og kan bruges i mange kontekster. Så, konflikten hed Edvard: Wits+Intimidation imod Vagtens Resolve+Intimidation. Jeg gav vagten en enkelt terning i Intimidate og tre Resolve. Jeg rullede 1 succes. Edvard rullede 6 succeser. Så det betød fem Superficial skade i Willpower til den stakkel der kun har fire Willpower.
Når man får en fuld linje af Superficial skade, så bliver man jo Impaired. I det her tilfælde blev vagten mentalt impaired. Og kunne ikke gøre ret meget andet end at løbe.]

uh2voa9vxgiv3wqz4bz8rg_r25980910.jpg
Den berygtede Røde Balthasar, kommunistisk-revolutionær, medlem af Anark Bevægelsen, korthaj og faktisk ganske fin fyr. (Spillet af en meget udvisket Dennis Quaid)

Det var den meget omtalte Røde Balthasar, som bare stiltiende kiggede på dem. Johann hastede tilbage ud på hovedgaden, og hjalp Juliana ind i bilen.
Med et par hurtige ord blev de begge enige om at komme væk fra Skagen førend at tingene blev værre. Men just som at de drejede ud imod de større veje igen, så spottede Edvard en enkelt skikkelse ovenpå ladet af en pick-up truck.
Det var den meget omtalte Røde Balthasar, som bare stiltiende kiggede på dem. Og lod dem køre uden at gøre udfald til at stoppe dem. Det var ikke tydeligt hvorfor, men de forlod Skagen uden flere begivenheder.

EPILOG

Trods et enkelt stop ved en tankstation, hvor at de tre vampyrer fik mulighed for at tage det vilde dyreliv nær Hirtshals i nærmere øjesyn, så ville det tage mere end en time at komme tilbage til mere civiliserede egne, så Edvard og Johann måtte jo tage til takke med Aalborg, hvor at Juliana åbnede sit hjems døre for dem, så at de kunne sove indtil næste nat.

Edvard drog sporenstregs sydpå at at tilse sagerne i Aarhus, imens at Johann blev i Aalborg for lære lidt mere om hvorfor at Anarkerne ønskede netop Juliana død. Af alle Beslægtede i Jylland, så var der meget få som rent faktisk havde noget og skulle have klinket med hende.

Men, vi er nået til denne fortællings ende, og herfra må fortsættelse følge…

Storyteller Perspektiv

Well. Så kom de så langt. Det tog lidt tid at skrive det her, da forklaringen og brugen af kampmekanikkerne krævede en del dobbeltchecking og regelopslåning.

Gruppen er efterhånden ret komfortable med de gængse regler, og Sulten efter Blod er en allestedsnærværende faktor, som former meget af folks spil. Hvilket nok også var meningen. Jeg har sidenhen læst lidt op på scene-struktur i spillet, hvilket jeg nok kommer til at bruge noget mere i fremtiden, ihvertfald efter Spilgang 03. 

Næste gang, så er vi på fuld besætning, og Blodsugere i Bakkedal tager en chokerende drejning… Ja, jeg ved jeg ikke er en Telenovella. Men vi har teknisk set allerede spillet spilgangen, så jeg faktisk hvad der kommer til at ske.

 

Advertisements

Blodsugere i Bakkedal

vampires13_20070401_1871615509
Yup. Det er den tid igen. Cue the Goth Music.

 

 

Også kendt som:
“Hvordan V5 skulle afprøves i gamle Danmark”

Da jeg fik stukket V5 i hånden, så tænkte jeg at der nok snart skulle ske et eller andet med det der Vampyr-stads. Men at det skulle ske så hurtigt? Det havde jeg lige godt ikke ventet.

Min mandagsgruppe og jeg mødtes ugen inden jeg tog til Italien, og så igen i går, og vi har fået banket et ordenligt setup op til en omgang Vampire the Masquerade. Her blev vi enige om at prøve VtM i nogle lidt mere kendte omgivelser, nemlig det gamle Danmark, nærmere bestemt Aarhus. Så, bevæbnet med en håndfuld noter, et glas vin og Carl Nielsen på højtaleren gik vi i gang.

SNAK OM GRÆNSER
Vi er alle gamle vampire-spillere, men som ST havde jeg alligevel lidt en følelse af jeg burde starte fra bunden, på trods af de fleste måske tager VtM lidt på rutinen.
Derfor læste jeg disclaimeren fra bogens start op for mine spillere.
Efter at have kigget hele appendixet om spil igennem, så startede vi med at snakke lidt om folks personlige grænser. Jeg gjorde det klart at vi havde at gøre med en udgave af Vampire, der måske havde hængt mere ud sammen med KULT.
Så, efter at have snakket mulighederne igennem, så blev vi enige om at bruge “Veils and Lines” teknikken, der går ud på at man frit fremme har et ark med ens Veils, der er emner som vi gerne ser forblive hentydet til og ikke sat frit frem i fiktionen, og Lines, der er emner som skal pinedød forblive væk fra fiktionen.
Vi valgte nogle emner, hvor at vi havde afgjort flere veils end lines, men da vi allerede kender hinanden ret godt er der nok ikke så mange ting vi frygter at behandle med hinanden. Værktøjet virker godt, og umiddelbart skaber det både sikkerhed for spillerne og ST.

SETTING
Som sagt finder spillet sted i Danmark. Vi valgte at arbejde ud fra Aarhus fordi vi kender byen ret godt. Her blev vi enige om at et land som Danmark, med tusind års historie, måtte være et sted med mange Elders.
Elders som nu blev trukket væk af Kaldet, og efterlader et magtvakum. Men, det er også et land hvor der er meget overvågning og stor tæthed af befolking, hvilket gør det langt mere vigtigt at undgå opmærksomheden fra de dødelige.

CHRONICLE TENETS:
Vi blev enige om at vi ville lave en fortælling om politisk horror, hvor at det kostede at slippe kontrollen, og ens menneskelighed blev udhulet hvis man lod sig friste af den dyriske sult under ens maske.
Følgende Tenets gælder for denne her krønike:

  • Uphold the norms of decent society.
  • Kill out of need, not out of pleasure
  • Act like a person, not like a beast.


KARAKTERSKABELSE

For en trænet Vampyr-spiller, så virker det lidt som om at der er for lidt point at gøre med, men til gengæld betyder hver eneste point også meget mere. Men, valget faldt på en Ancillae krønike, da alle var enige om at de gerne ville spille etablerede blodsugere.
Vi lavede først de dødelige karakterer, og blandede derefter deres vampyriske side ind i det hele. Det resulterede i følgende.

  • Edward Stein, en handelsmand i 1780’ernes Lübeck, der trodsede alle odds for at få indflydelse, og endte med at blive en slave af en vampyr der desperat forsøgte at beholde sit tag i byen. Efter næsten et århundrede som en blodsslave blev Edward gjort til en Vampyr, per alle Ventrue Klanens traditioner.
  • Johann von Köningsburg, en prøjsisk officer i slutningen af 1700-tallet, faldt for den forkerte adelsdame, og en skjult affære i nattens mulm og mørke endte i tragedie da han vendte tilbage fra fronten, dødeligt såret. Hans elskede Theodora tog valget for ham, og bragte den digteriske soldat ind i Klan Toreador.
  • Frederikke af Kokkedal var en hofdame for Dronning Caroline Matilde, og da dronningen faldt i udnåde ved hoffet måtte Frederikke kæmpe med næb og klør for ikke at lide samme skæbne. En skjult beundrer holdt hånden under hende, men denne beundrers gunst blev snart til et mareridt, da Sigismund af Riga gjorde Frederikke til en del af Nosferatu Klanen.

Så. Tre relativt gamle væsner, men intet i forhånd til hvad man ellers kunne forestille sig i dagens Danmark. Som Ancillae starter man med mindre menneskelighed, men med højere Generation og Blood Potency.
De valgte også at deres vampyrer ville være en del af Camarillaen og etablisamentet.

Nu er de vampyrer. Og skulle derfor vælge deres jagtmetoder aka Predator-type.
Frederikke jager åbenbart fortrinsvist sovende personer. Og får derfor “Sandman“, som giver ekstra sniger evner og lidt mere Obfuscate.
Johann, den mere blødsødne type, har moralske skrupler ved at tage blod, og foretrækker at modtage det fra en frivillig kilde. Derfor får han “Consensualist” som giver ham mere Humanity og lidt andet.
Edward derimod, er stadig mærket af sin lange tid som blodslave, og er derfor blevet en “Blood Leech” der jager andre vampyrer. Selvfølgelig er det et stort tabu iblandt de Beslægtede, så han jager kun Caitiff og Tyndblodet, samfundets bærme. Derfor går der iblandt Anarkerne rygter om Skyggemanden, et væsen som ingen har set, men alle frygter at møde. Det giver Edward en højere Blood Potency, men gør ham også mere inhuman og giver ham “Diablerist” ulempen.

Vi gik derefter til Coterie-delen.
De valgte at være et Regency Coterie. En Elder har forladt sin ejendom i deres hænder. I det her tilfælde har Knud den Gamle, en Ventrue med aner i jernalderen, efterladt sit fyrstedømme, Aarhus, i hænderne på sine betroede undersåtter, og forladt byen i al hast.

TIl sidst, så fik spillerne mulighed for at skabe deres historie som vampyrer imens at vi snakkede om hvad de bruger deres 35 XP på.

Stein blev originalt sendt til Aarhus for at være sin sire’s håndlanger, men afstanden fik endelig gjort ham fri nok til at stå på egne ben, og har haft en finger med i havneindustrien i Aarhus siden 1890.
Frederikke blev sendt i eksil efter at i lang tid have været en torn i øjet på magthaverne i København, og har sidenhen ventet på at kunne vende tilbage til hendes ophavsby og måske endda få magt i byen.
Johann kom til Aarhus efter at have rejst Europa tyndt med sin sire, hvor de har søgt tegnene på et nyt Konstintanobel, hvor Mikael’s Drøm igen kan leve. Men, deres kærlighed slukket efter et århundrede sammen, drog Johann med de tyske hære til Danmark, hvor han blev tilbage i Aarhus for at finde en form for fred.

Vi debaterede lidt frem og tilbage, og fandt til sidst en fælles historie, hvor at de tre vampyrer har fundet fælleskab i deres ambitioner.
Frederikke prøver at skabe sig en niche i Danmark. Stein regner med at stå bag hendes som en dukkefører. Og Johann har set tegn på at måske Danmark kan være det sted hvor at drømmen genopstår.


HVAD DER SKETE
De første par timer var ret fine, og lagde god grobund for de næste par spilgang. Vi bedømte Sult. Stein og Johann var på 1, Frederikke var på 3.

Vi startede, på en varm Maj-nat i 2018, umiddelbart efter at Fyrsten af Aarhus er forsvundet ud i det ukendte.
De tre vampyrer tager først en snak om hvad de skal gøre i Fyrstens fravær, men bliver enige om at fremskaffe de to andre medlemmer af fyrstens råd, og bringe dem til Fyrstens domicil, som de tre nu havde forpagterskab over.

Stein drog til Aarhus Universitiet, hvor at hans meget ildevarslende fremtoning stod i skarp kontrast til Brujah-vampyrer Nicolai, der ellers havde håbet på en aften med varme favntag og blide bid, end en aften med politik.
Trods alt, så tog Nicolai og Stein imod Varna-palæet og deres møde med de andre.
[Første terningeslag, for at finde Nicolai på Campus. Ikke altid helt nemt i en verden hvor at vampyrer undgår mobiler. Det gik fint, med vores første Critical for hele 6 successer.]

Johann opsøgte derimod hans klanfælde, Toreadoren Eleonora-Marie, af venner kaldet Emmie, der denne aften var at finde på en lille lystyacht i Aarhus Havn. Her blev han mødt af et selvsomt syn, da hans klanfælle just havde opdaget konceptet Shibaki-rebbinding, og var midt i en sceance sammen med en af hendes blodslaver. Trods hendes afbrudte alenetid, fik Emmie klædt sig på, og drog uden at kny med til mødet.
[Andet terningeslag var Johann der skulle forbi Emmie’s insisterende dørmand. Det gik lige med nød og næppe, men ind kom han.]

Imellemtiden havde Frederikke forberedt mødesalen i Palæet. Men, distraktionen meldte sig hurtigt. Hendes sult trak i hver eneste fiber af hendes udøde krop, og at mødes og tale politik på tom mave var simpelhent ren idioti.
Hun gik på jagt. Og Varna-palæet var sjovt nok også et hotel.
[Tredje rul. Denne gang handlede det om jagt. Frederikke er en Sandman, så hendes pool er Dex+Stealth. Sværhedsgraden i et luksuskvarter som Marseilisborg området er normalt 6, som er ret besværligt. Men, fordi at de nu har jagtområdet her, så reducerer vi den sværhedsgrad til 6.
Desværre, så rullede Frederikke to tiere, på sine røde Hunger Dice. Det betød en “Messy Critical”, som er op til fortolkning. Det går rigtig godt, *men*…]
Frederikke fandt en sovende enkefrue som ofte boede i værelse otte. Og, det var jo ikke værre end at en gammel dame på 81, kunne sove lige så stille ind i et sted hun havde kært. Det var ihvertfald det som Frederikke tænkte i øjeblikket, og straks var enkefruen suget tør.
Et par småting blev ordnet, men til slut var Frederikke mæt og de andre vampyrer ankom til deres møde.

Mødet var anspændt, især da det blev klart at Herren af Aarhus ikke ville være at finde i lang tid fremad. Der blev debateret frem og tilbage, især om Brujah-klanens ville forblive støtter her i byen.
Nicolai, der var en fortaler for orden og humanistiske værdier, var villig til at give Regenterne en chance, men sagde at der var nød til at ske ændringer i byen for at han kunne have en chance for at forblive som en del af styret.
Emmie var noget mere åben for forandringerne, og var meget ivrig efter at snakke om hvordan at Jylland skulle sættes på plads.
Rygterne ville også have at Ragnhild den Retfærdige var selv forsvundet.
De blev enige om at arrangere et Elysie for at samle alle de jyske Beslægtede og få sat en dagsorden, og eftersom at Emmie normalt stod for Elysier i Domænet, faldt det på hende at sætte noget stort nok op.
Men, med truslen fra de dødelige over deres hoveder? Så var der få steder man kan samle så mange beslægtede.
Den eneste mulighed var i sidste ende hos en beslægtet i Silkeborg, der ejede et afsides slot. Aftalen blev gjort, og de forsvandt alle ud i natten.

Vi sluttede med en scene i Gellerup. Hvor at en tyndblodet vampyr netop havde afsluttet sit måltid og efterladt en ung mand i busken bag ham. Den tyndblodede bevægede sig hurtigt væk, men pludselig talte en enkelt stemme talte til ham ud fra en sidegyde.
En kommando blev udtalt. Og Steffen, den tyndblodede vampyr fra Brabrand, mærkede sine ben lystre stemmen, imod hans egen vilje. Og foran ham stod Edward Stein, hans tænder glimtende hvide i gadelyset. Han bed. Og han fjernede mindet fra utøjet.
Og Skyggemanden efterlod sit offer næsten drænet for blod. Han nåede aldrig i sikkerhed for solen.


Og her sluttede vi sessionen. Ikke helt dumt, og vi lærte en hel del.

En af de tematikker jeg håber på at kunne arbejde med i fremtidige sessions er det salgspitch som WW selv bruger for Camarilla-bogen.
En Blod Opera.
Store følelser, had, hævn og pathos. Alt imens at mine spillere prøver at tage magten i kære lille Danmark. Jeg tror en af de ting som jeg vil prøve på, er at finde temaer i kampagnen, og knytte bestemte objekter og symboler til selve narrativen.
Jeg ser det som en god udfordring.

Vi snakkes ved.

21st Century Blodsuger – et V5 overblik

DISCLAIMER FROM THE AUTHOR:

“Jeg er ikke sikker på jeg kan være 100 pct upartisk, da jeg har brugt en god del tid sammen med det nye crew fra WW og folk der er blandet ind i samme omgangskreds, så min holdning til den her bog kommer måske fra en malplaceret sammenholdsfølelse med det nye White Wolf og sammenholdet i WOD fan-communitiet. Der er selvfølgelig en chance for at jeg er fair og fornuftig. Det er i sidste ende op til dig, kære læser.”

Hvad er Vampire the Masquerade.
Hvis du ikke allerede ved det, kære læser, så bliver det her nok et lidt forvirrende stykke tekst at læse. Men, nu prøver vi at få dig up-to-speed.
Vampire er et rollespil der handler om at spille, ja, Vampyrer. Der foregår i en mørke spejling af den moderne verden, og er et horror-rollespil der handler om at gradvist miste din menneskelighed i et samfund fyldt med endnu mere forfærdige monstre end dig og deres konspirationer der strækker sig flere årtusinder tilbage.
Det blev først udgivet i 1991, og fik hurtigt kult-status, da det en årgang rivaliserede D&D på tronen som mest populære rollespil. Og nu er det tid til dens Femte Udgave.
Men, det er også et spil der fortjener dens advarsel om Mature Content i starten af bogen og det følgende appendix om Saftey in Play, da spillets tematikker helt klart ikke er lige sjovt for alle.


WORLD OF DARKNESS ANNO 2018

Husker i dengang at de lavede en Shadowrun 4th Edition?
Da jeg gik i Gymnasiet, så var SR3 en af de store kampagner jeg legede med i.
Da verdenen radikalt ændrede sig i SR4, så mistede jeg mit engagement i noget jeg havde regnet for min absolutte ynglingssetting. Mange kommer nok til at reagere på samme måde på “Vampire: The Masquerade”s femte udgave, herfra benævnt V5.
Verdenen har ændret sig meget siden 1998, og det her er 2018 versionen. Der kommer til at være en del der ikke er som det plejer.

Med det sagt, så lad os snakke lidt om hvad det er for en verden som vi bliver præsenteret for i V5.

Det er den Anden Inkvisitions tidalder.
Krigen mod Terror og det efterfølgende overvågnings-samfund var for stor en lækkerbidsk for de arkaiske uddøde i Camarillaen, og den ellers så konservative Vampyriske Illuminati besluttede sig for at bruge antiterrorlovgivningerne imod deres fjender i Sabbatten.
Det var en fejl.
Hundrede af analytikere og spioner indså gradvist at der var nogen som trak i deres tråde, og snart vendte NSA, CIA og alle de andre sig imod skyggerne, og fandt her udødelige rænkesmede.
Prof. Van Helsing blev til Agent Van Helsing, og snart begyndte ældgamle vampyrer at få sporet hvert eneste skridt de tog. Det begyndte i 2006, og med viden fra de gamle, religiøse jægere som var at finde i tidligere udgaver, blev hundreder, hvis ikke tusinder af blodsugere slæbt ud i solen af sortklædte indsatsstyrker i midten af dagen. Krigen imod Terror fik en undertone af Krigen imod Vampyrerne.
Selvfølgelig, så kom den viden aldrig ud til offentligheden.
Der ville jo udbryde panik.

Vi møder så vampyrerne i efterdynginnerne af denne her nye hverdag.
Camarillaen har trukket sig ind om sig selv, og smidt deres unge og ubrugelige under bussen, imens at Anarch Bevægelsen har samlet dem de kunne, og forsøgt at styrte tyrannerne på toppen af Camarillaen, imens de prøver at overleve i en verden hvor at jægeren også selv er den jagede.
Klanerne har ændret sig, Brujah og Gangrel står primært på Anarch-siden, imod Ventrue og Toreador på Camarillaens side. Tremere har mistet deres lederskab, og er splittet i mange fraktioner, hvor at der før bare var deres pyramide, er der nu muligheder for en Tremere at kunne være mere end bare en sten i føromtalte pyramide.
Der er endnu flere Caitiffs og Thinbloodeds end der tidligere har været, og de finder fristeder iblandt Anarcherne, på trods af deres udskudsstatus.
Et kald i blodet har trukket mange overlevende Elders imod Mellemøsten, hvor at Sabbatten har sat et korstog imod De Første Vampyrer i gang, og derfor er begge dele ikke at finde i den nuværende regelbog.

Det er sgu en meget pæn bog…

Det efterlader os i en setting med muligheder.
De yngre vampyrer har deres muligheder åbne, og både i Anarkbevægelsen og i Camarillaen er der rig chance for at kunne træde opad stigen, nu hvor at de gamle røvhuller ikke er der længere.
Anarkbevægelsen er faktisk spilbar igen, efter at have været sat på bagsædet af sportsvognen siden midten af 1990’erne til fordel for krigen imellem Camarilla og Sabbat der tog fokuset.
Den Anden Inkvisition er et element som har manglet meget, især da overvågningssamfundet blev mere tydeligt, og kun udnyttet af Nosferatu hackere og vampyrer med indflydelse over dødelige med evner indenfor feltet.
Dracula fejede aldrig bare Van Helsing hen med en “Pfft, hvad kan den gamle blodsæk gør mig?”, og det bringer en sund dualisme tilbage til “jæger og bytte”-tematiken. Det er ret tydeligt at det er den fornemmelse som at WW gerne vil fokusere på, men også at der er rig mulighed for at udvide, især da settingen endnu ikke er mere en 90 sider ud af en bog på 400. Jeg havde originalt lidt problemer med at forstå hvorfor at alting skulle brændes ned i den gamle setting, men efter at have brygget lidt over det, så kom jeg frem til at det var ret okay, især da man kan bygge nye historier ud af asken.

“Nu vi har mistet alt, er vi frie til at vinde alt.”

Det er en fager ny verden med hugtænder.
Det 21ende Århundrede for Vampyrerne i Masquerade-verdenen.
Der er blevet taget en masse logiske følgeslutninger, som ikke alle er helt glad for. Jeg har altid haft det godt med at WOD kun havde et strejf af den virkelig verden, og lige nu ser det ud til at teksten virkelig prøver at kommentere på vores moderne samfund.
Nogen steder føler man lidt man er i et cyberpunk spil uden alt krom-cyberwaret. Andre steder minder det meget om det gamle Vampire, bare sat på katastofealarm.
Måske er V5’s setting lidt for virkelig? Lidt for tæt på?
Men, jeg er interesseret nok til at ville spille det.

Samtidigt er det meget klart igennem deres mange sider dedikeret til den vampyriske tilstand, at du spiller reele monstre i den her setting. Blodet er dit narko, og du gør ret ubehagelige ting for at få fat i det.
Du kan gå fra at være Anne Rice-agtige vampyrer til rimelige ubehaglige horror-vampyrer ala “Near Dark” op til flere gange på en spilgang, og for nogen er det helt sikkert det de leder efter. Men der er også nogen der ikke er helt med på den.
Og det er okay.
Du er den unge vampyr i V5. De gamle tusser er væk, og der er muligheder i luften. Personligt havde jeg det altid ret sjovt med at spille Elders, men kan godt se hvorfor de ikke er der. Og der er allerede blevet sagt at regler for Elders dukker op.
På et tidspunkt.
Og hvis det er for langsomt, så er det altid muligt at hjemmebrygge lidt selv.

Counterpoints og Kritik

  • “Det minder for meget om Requiem. Facistregerningen i Camarillaen er nu “bare” en ond udgave af frimurerne aka Invictus fra Requiem!”
    • Well. Måske? Det er faktisk lidt uklart i detaljerne hvordan at Camarillaen har ændret sig. Men, det er tydeligt at de stadig har noget de gerne vil nå i den her edition, så måske kan vi overveje at vente på at Camarilla-bogen kommer frem.”
  • “Det er ikke Masquerade uden at man frygter en vampyr der så Rom’s fald kommer og undertrykker en!”
    • Øh, var det den slags spil du godt kunne lide at spille? For det var ikke noget jeg gad fokusere på i min historier.Selvfølgelig er the War of Ages nu ret anderledes, men anderledes kan godt være okay nogen gang.
  • “Jeg foretrækker faktisk at spille en Vampyr der så Rom’s fald!”
    • Det gør jeg også. Men, vi bliver nød til at væbne os med tålmodighed (hvilket ikke skulle være svært for en Elder :-p ). WW sagde de gerne ville lave Elder regler på et tidspunkt, men det er nok langt ude i fremtiden.
  • “Jeg vil spille en [X], ikke en af de syv kedelige klaner jeg allerede har spillet til hudløshed.”
    • Mit forslag er enten at prøve at vente, eller se om du kan lave et nyt twist på noget du har spillet før. Bogen her er vores start, et sted vi kan sende nye spillere hen, uden de får en diskoprolaps af V20 og alt den lore som er gemt i alt det andet World of Darkness.
  • “Beckett’s Jyhad Diary var fyldt med plotlinjer som WW bare har smidt på gulvet!”
    • Måske. Eller også har de bare begrænset plads, og bruger BJD i fremtiden til at samle op på alle de her mange plottråde. Hvis du er til metaplottet, så kan jeg godt love dig at de har planer.”
  • “Den her version af VtM og fokuset på at vampyrer er blodsugende monstre gør mig dårligt tilpas.”
    • Den her udgave af VtM er meget kraftigt et horror-RPG. Og det er ikke altid for alle. Der er steder i den her bog som jeg godt kan forstå ikke er alles kop te. Prøv at læse Appendixet om Sikkerhed ved bordet, disclaimeren i starten? Hvis du stadig ikke er tilpas med det? Spil en ældre udgave? Eller, måske giv Urban Shadows en chance?
  • “Den Anden Inkvisition ødelægger spillet! De burde ikke kunne gøre noget imod vores OP vampyrer.”
    • Øh. Nå. Det kan jeg ikke hjælpe dig med. Hvis du ellers godt kan lide V5? Så sæt dit spil i 1991? Gør hvad du vil.

REGLERNE… oh boy…

Reglerne for V5 er på en gang både velkendte og ukendte.
De bruger stadig d10 Dice Pools og alle terninger over fem er successer, og du skal bruge et vist antal successer fra 1 til 10 på at klare noget.
Hvis man ruller 10ere får man Critical Success, der giver ekstra successer lig med antallet af par 10.
Hvorfor at det blevet gjort på den her måde?

Ifg. designerne var det vigtigt at man kunne halvere en dice pool på en SPC (Storyteller Played Character) og dermed give en Difficulty i stedet for, og dermed spare et dice roll væk fra dig som ST.
Så langt, så godt. Alting bliver stadig målt i dots, omend at den klassiske OWOD statlinje er ændret, og Apperance og Perception har fået sparket til fordel for Resolve og Composure.

Kamp er nu Konflikt, og er blevet skåret kraftigt ned fra den klassiske OWOD, men selvom at grundstammen af kamp nu er et enkelt opposed dice rolls, så er der stadig mulighed for at kunne være lidt mere kompleks med hjælp af kapitlet med Advanced Systems.
Selv der er der dog en regel der siger at ingen Konflikt tager mere end tre runder. Hvis den går over de 3 runder, så skal ST tage en beslutning om hvem der vinder, eller radikalt ændre på scenen.
En Konflikt kan give dig skade til din Health, men Konflikter kan også være sociale, og dermed skade din Willpower i stedet for.

En af de primære forandringer i at skabe en Vampyr i V5 er at du skal vælge hvilken slags rovdyr du er.
Din “Predator” giver dig en ide om hvordan du jager, og hvilken slags kræfter du har for at kunne understøtte dette.
Det er en ret interessant ide, da det minder dig om at du rent faktisk suger blod hver eneste aften for at kunne overleve, fra mennesker der nok helst ville beholde det. Hvilket kan være en god eller dårlig påmindelse.
Der er stadig magiske vampyrkræfter kaldet Discipliner, men de er ikke anderledes nok til at jeg vil bruge alt for meget tid på dem. De passer godt til systemet og verdenen, men har også ændret sig lidt.
Dementation er nu en Dominate power. Quietus er nu en slags Blodmagi. Thin-blooded Vampyrer har adgang til Blodalkymi, i stedet for reele Discipliner.
Jeg har ikke kigget nærmere på Blodalkymi, men ved første øjekast indholder det både nogle ret seje, men også ret creepy elementer som man lige bør snakke om hved bordet.
Discipliner bruger man igennem Vampyrens magiske blod.

Og det bringer også til et centralt element i V5.
Hunger.
Hunger er en stat der går fra 1 til 5. Hvert niveau af Hunger forvandler en terning i hvert slag du slår, til en Hunger Die (forslået som en rød terning), der har mange konsekvenser. Hvis den slår en 1’er, så rykker dit Bæst på sig.
Det er sultent, og får derfor en Compulsion. En Compulsion er en bæstialsk, vampyr-agtig handling, som først går væk når du udfører den.
Hvis du dog slår en Critical ved hjælp af en Hunger Die, så får du en Messy Critical, hvor at ting lykkedes, dog med et vampyrisk monster-agtigt islæt.
Du øger din Hunger med “Rouse your Blood”, hvor du ruller en terning og øger din Hunger hvis du ikke slår 6+ på terningen.
Du laver et Rouse når du står op. Når du prøver at lige et menneske. Når du bruger blodet på evner. Alt det man før i tiden brugte blodpoint på.
Hvis du ender på fem? Så er du glubbende sulten, og kan ikke Rouse’e længere. Man reducerer Hunger når man er på jagt og drikker blod, men medmindre at
du drikker en dødelig tør, så har du altid minimum 1 Hunger.
(Hunger kan oversættes til Sult. Rouse kan oversættes til Vække Blodet)
Lyder det som du er solgt til stanglakrids?
Well, som i alle andre Vampire-spil, så hjælper det at være mere badass. Og født tættere på Kain. Generation er derfor stadig en ting.
Det er godt forbundet tæt på Blood Potency, en stat fra Requiem, der handler om hvor potent og stærkt dit blod er.
Jo stærkere blod, jo bedre evner har man til at kontrolere sin Hunger, men det er også meget sværere at slukke den sult man opbygger. Generation er her både nedre grænse for BP, men også et loft på hvor højt du kan øge den.
Eneste måde at blive højere generation på? Diableri, hvor du drikker en ældre vampyr tør, og samtidigt suger hans sjæl.
Der koster dig bare lidt af din Menneskelighed.

Hvilket bringer os til et at de mest centrale elementer i Vampire, omend oftest det mest oversete.
Humanity.
V5 har trukket noget af Requiem 2E systemet over i dens motor. En vampyr har både Touchstones, dødelige som minder hende om hendes Convictions (principper), som gør det nemmere at forblive menneskelig.
Før i tiden, så var Menneskelighed en ret underlig omgang, baseret på de ti bud, og ikke altid helt så nem at danse med når historierne drejede sig om andet end tabet af menneskeligheden fra det klassiske synspunkt.
Nu bliver menneskeligheden og de ting man ikke må gøre, afgjort af historien, og ikke en liste givet til dig af forfatterne.
Hvis du vil have en klassisk fortælling om tabet af menneskelighed? Så kan du tilpasse din kampagne med specielle “Chronicle Tenets”, som bliver bestemt i samarbejde med spilgruppen.
Nogen vil have crime drama, hvor man mister menneskelighed hvis man stikker sine venner, nogen vil have et skrækdrama med tab af menneskelighed når man mishandler dødelige.
Hell, du kan have en Gothic Romance variant hvor du får Stains af at sige nej til kærligheden! Man laver Tenets i fælleskab ved bordet, og når en karakter bryder de Tenets, så får man Stains.
De Stains sidder på dig indtil slutningen af spilgangen, hvor man tager et Remorse roll. Hvis man klarer det, så falder man ikke.
Og hvis ikke?
Så er du tættere på at være et monster uden skyggen af menneskelighed.

Tenets bliver lavet på Session 0, hvor at det også er meningen af man skal lave ens Coterie (læs. gruppe af vampyrer) og hvad meningen de har fundet i at hænge ud sammen. Det gøres ved at lave et Relationship Map, og binde folk sammen med hinanden og SPC’erne på kryds og tværs, samtidigt med at man snakker om byen og den krønike man gerne vil spille.

Der er til slut et par ekstra regler jeg lige vil nævne.

Ambitions og Goals er en mekanik der driver dig fremad efter et mål, og det er også måden hvorpå at du får dit dyrebare Willpower igen.
Gå efter din Ambition, og genvind en Aggravated Damaged Willpower ved spilgangens slutning. Nå et Goal, og genvind et Superficially Damaged Willpower.
Det er en ret fin mekanik, da Willpower er en af de ting der kan redde din røv, ved at rerolle et valgfrit antal terninger på et rul.

Der findes også Loresheets, en mekanik jeg har set i udgivelser i andre genrer, men helt klart er fan af i Vampire, der har et ton af
gammel lore gemt i krogene. Du køber simpelhent dele af et Loresheet som Merits, ligesom alle de andre, og din investering knytter dig til dele af den store verden omkring dig. Vil du være Hardestadt’s arving? Det koster, men det kan gøres. Vil du have forbindelse til Lilith Kulten? Betal et point, og så er du knyttet til den.
Det er nok den smarteste måde at blande folk ind i den nogengange uoverskuelige Vampire-verden, og på en måde hvorpå at folk ikke rynker på næsen fordi du rør ved den dyrebare kanon. Nu har alle muligheden for lægge point i settingen og kommunikere til deres ST at det er den type plot de gerne vil arbejde med.

Til sidst har vi Memoriam, i mit hoved kendt som Highlander-reglen. Vampyrer er jo som bekendt udødelige, og det har altid været svært at blande ind i en krønike på en overskuelig måde.
Nu har spillerne dog selv mulighed for at kalde på minderne fra deres fortid, og spille sekvenser i den pågældende fortid, de har relevans til nutiden. Man kan gøre det en gang per historie, og spillerne opfordres til at hjælpe hinanden med at mane fortiden frem.



SÅ…

Hurtigt sagt, V5 er ret layout mæssigt noget der kommer til at splitte os som nørder. Den ligner ikke noget som ellers er blevet fremvist før, og siderne skifter i stil, fra digital kunst til fotoer af modeller. Jeg elsker det… mange hader det også.

V5 er en sjov størrelse.
På den ene side har de moderniseret et ret 90er spil, men beholdt den narrative magtstruktur man kender fra dengang. D&D5E har gjort det samme, og ligger derfor utroligt meget af arbejdet i ST’s ringhjørne. Dog stadig mindre end i 1990erne.
På den anden side har de hevet innovative storymechanics og nytænkning ind fra både Indie-spil og andre vampyr-spil. Hvilket gør deres regler til en underlig combo. Hunger Dice-systemet er en sjov størrelse som sikkert vil få mange til at kalde det deprotagoniserende og berøvelse af fri vilje, hvorimod andre vil nok sige at horror handler netop om tabet af valget.
Du kan spille V5 på mange måder, men det grundlæggende design mantra har vist været at få reglerne til at træde mest muligt i baggrunden hvis dine spillere er til det.
Jeg er personligt interesseret, men har også betænkninger om at det måske prøver at sætte sig imellem to stole, og påstår at det hele er en stor stol. Men i det mindste er vi ikke længere i “en narrativt drevet system” med regler for hvad der ændrer sig ved at du skyder nogen med fyrre forskellige våben.
Lad os se hvor det bærer henad, for der er tydeligt potentiale i det her.

KRITIK OG COUNTERPOINTS

  • “Kampreglerne suger fæces! De er ikke omfattende nok!”
    • Nej. Det er også okay. Kamp er reelt set ikke hovedteamet i V5, hvorfor skal vi bruge 25% af en bog på at forklare den slags? Reglerne har brug for en hjælpende hånd, det er korrekt, men jeg har udholdt OWOD vanvidet ofte nok til at jeg har brug for simplicitet nu om dage.
  • “Hunger Dice tager min frie vilje væk! De tvinger mig til at drikke mennesker hver eneste nat!”
    • Spildesign har ændret sig meget, og Vampire har altid haft til mål at være et horror-spil. Og at drikke blod har altid været hovedtemaet. Så, er Hunger Dice ikke lidt hovedtematiken kogt ned til en simpel mekanik? Hvis du ikke bryder dig om det? Så er der altid en håndfuld muligheder for at ændre det, men jeg ville mene det virker som det skal.
  • “Hvorfor fanden skal min Humanity være afhængig af dumme mennesker?!”
    • Well. Det er nemmere at relatere ens menneskelighed til levende mennesker? Det er ikke nemt at bruge, det kan vi godt være enige om. Men for den rigtige gruppe kan det fungere fantastisk. Hvis du ikke bryder dig om den implementering, så har jeg hørt Requiem 2E har en lidt anderledes version. Du kan endda bruge Humanity skalaen fra den gamle version, hvis du vil.
  • “Reglerne tvinger mig til at spille på en bestemt måde!”
    • Øh. Det har de altid gjort. Nu om dage handler spildesign meget om oplevelsesdesign. Og ideen med regler er jo netop at de sætter begrænsinger. Hvis du ikke bryder dig om den nye måde at spillet fungerer på, så er der intet der holder dig fra at blive ved en gammel version. Jovist, nye spillere kommer til at gå til V5 først, men jeg har altid ment at med en god nok historie og passion så kan en ST får folk med på den værste. Eller bedste.

WW KONTROVERSER… Oh dear…
Jeg har allerede lavet lidt af et overview på hele WW problematikken.
Men, for lige at summere det op.

  • “WW gør knæfald for Nazierne!”
    • Nej. Hvis de prøvede på det har de virkeligt fejlet. Hårdt.
  • “WW gør knæfald for SJW’erne!!”
    • Heller ikke. Og hvis i ramme alvor tror at det er produktivt at kalde folk for SJWs i en debat, så vil jeg opfordre dig til at udvide den forkortelse til dine reele meninger i stedet for. Du kommer nok til at få et bedre resultat.
  • “Der er voldtægtsregler i bogen!!”
    • Ikke helt. Der er regler for at have vampyrisk intimitet/bloodplay, og på s.310 er der et eksempel på hvordan at en karakter kan manipulere en partner til at eskalere niveau af bloodplay, og dermed risikoen for blodbånd. Derudover er der regler for at “fake” deltagelse. Ret creepy.
      Lidt ligesom hvis du sætter stats på guder, så vil nogen spillere forsøge at slå ham ihjel, så er der sikkert nogen der vil forsøge at gøre det her. Igen, så skal vi lige henvise tilbage til Disclaimer i starten af bogen, kommunikation med ST og gruppe samt appendixset om Safety in Play. Lidt som flere tidligere problemer med bogen, så har WW sagt at de har til hensigt at undgå den slags i fremtiden.

Kort sagt, så er der nogle seriøst voldsome bølger af crazy som kaster White Wolf’s nye projekt rundt i arenaen.
Og de ikke været ret gode til at håndtere kriserne, noget som de har sat sig for at håndtere med mere omhu i fremtiden. Desværre kan det nok først ses på deres produkter engang i den nærmeste fremtid.
Jeg frygter det værste, og håber det bedste.


FINAL SCORE

Der er mange muligheder for at dømme White Wolf’s nyeste udspil. Men jeg vælger at rette det hele imod de forskellige typer Vampyrer jeg kan huske fra min tid med spillet.

Mig selv?
Jeg tror jeg venter med at udtale mig før jeg har spillet det.

Moderne Ulvehyl: En Update på Nazi-anklagerne imod White Wolf

Som sagt, så gik Jason Carl på Twitch her i Fredags for at lave en AMA for White Wolf.
Hele tingen er en time lang, og giver god indsigt i deres beslutningsprocess for V5 og deres politiske standpunkter.

Men, siden min sidste post handlede om politiken, så fokuserer jeg på den lige nu.

  • Nogen spurgte om WW ville bede Neo-Nazi og “fuck SJWs sensitivities” alt-right ligende grupper om at fucke af?
    Carl svarede ja, og forklarede at Nazi-referencer i deres tekst ikke skal ses som anerkendelser men derimod muligheder for typer af vampyrer som man kan rende ind i verdenen.
    Desuden tilføjede han at hvis man tilhørte en hadgruppe så vil firmaet ikke have deres penge, og erklærede at man ikke er velkommen i “WoD Community” (underligt begreb at oversætte)
  • Carl forklarede at brugen af en nutidig hadgruppe i det nuværende politiske klima helt sikkert ikke var ment som en anerkendelse af Alt-Right bevægelsen.
    (Stemmer godt overens med Ericcson’s udtalelser om at den slags holdninger er i V5 garanteret i at smadre din menneskelighed og ville nok være mest egnet til NPC antagonister. Så, kill all nazi vampires? Tror der er et scenarie lige der.)
  • Der blev spurgt om den samme frasigelse ville falde på venstrefløjen, specifikt Antifa. Personen der stillede spørgsmålet mente det var ret simpelt.
    Carl mente det modsatte, men udtalte at White Wolf og Vampire-teamet afviser og står imod enhver gruppe der prædiker hadsk tale og står for en agenda af had.
  • Der blev spurgt ind til Martin Ericcson’s brug af “Blood and Souls” som signatur. De fleste mente det lød alt for tæt på “Blood and Soil”… et slogan vi jo kun alt for godt kender.
    Som svar på det forklarede Carl forholdet imellem White Wolf og Michael Moorcock’s Elric saga. Blood and Souls værende hovedpersonen Elric’s kampråb, selvsamme hovedperson der havde tilnavnet The White Wolf.
  • Han anerkendte, indrømmede og undskyldte for tidligere fejltrin:
    • Brugen af ordet “Triggered”. Studiet var ubekendte med skældsord brugen af ordet, og har erstattet det med Rebellion i kontekst af Clan Brujah.
    • Brugen af talrækken “1488” var meget nyt for dem, og det er blevet rettet i deres Alfa Playtest produkt.
    • Han undskyldte dybt fejlen fra Werewolf produktet Changing Ways, der handlede om transkønnede varulve, og hvordan de bliver set i Garou samfundet. “We fucked up.” var hans præcise ord.
  • Der blev nævnt at WW i fremtiden ville være ekstra forsigtige med deres materiale, have længere og større playtest grupper, få større global forståelse og stræbe efter langt større respekt for en alsidig fanbase, heriblandt det transkønnede segment.

I mit hoved er vi nået til følgende.
White Wolf er en flok af primært hvide mænd i fyrrene. Det er ikke en overraskelse at de ikke kan finde ud af at forstå ungdomkulturen og Kulturkrigen.
De har brug for hjælp til det skidt. Især nu om dage. Heldigvis ser det ud til at hele kaoset er gået i sig selv igen.

De anerkender deres fejl, omend Zachary S er stadig et emne som ikke bliver snakket om. Mit gæt er som følger på det område. Og igen, det er mit eget bud:
Jeg talte med Tobias Sjögren, White Wolf’s CEO, sidste maj i Berlin. Og han var meget i vildrede over hele situationen. De lærte Zak at kende igennem Los Angeles nørdmiljøet, og hans produkt virkede godt.
Men, da hele kontroversen gik amok blev Tobias især overvældet med vrede mails fra begge lejre. Han tror afgjort på der er noget om snakken at Zak er en nar. Derfor arbejder de ikke sammen med ham længere.
Men for en udenforstående er det meget svært at dømme i en sag med rigtig mange stemmer. Især når den anden side af sagen (Olivia Hill) har et tydeligt horn i siden på ens firma.
Personligt er jeg ret træt af Zak S, og hans alt for lange skygge. Det er bare ikke det værd at have i kulturen.

Så.
Lad os se om de kan udgive V5 uden at udløse en steppebrænd.
Der sker lige her om… en uge eller to? PDFen dropper til pre-order grupperne under GenCon, der er første weekend i august.
Jeg er flad som en fregne, så jeg kommer nok ikke til at få fat i spillet lige med det samme, men vil prøve at give mit besyv med når jeg engang får fat i det.

Min ferie, Vampire og Nazister

Yeah.
Det er ikke verdens mest sigende titel.
Jeg er pt på ferie fra Facebook. Men jeg fik en opfordring at skrive det her ned.

Den sidste 1½ uge har været noget rodet, og meget af den er gået med at sortere mine egne politiske holdinger til kunst igennem.
Vampire 5th Edition er lige om hjørnet, og det har vist sig at være en meget betændt debat de besluttede sig for at dumpe lige ned midt i, da de smed 27 sider fra deres nye bog ud online.

Der var folk der var fandt produktet interessant. Mig selv inkluderet.
Der var folk som synes at det hele ændrede sig for meget og var ret negative, men jeg kunne forstå hvor de kom fra.

Og så var der vreden.
Fra både højre og venstrefløjen på FB og Twitter eksploderede debaten ud i lys lue. Normalt bliver jeg ikke blandet ind i internettets tossende debatter, men denne her gang fik jeg desværre nok. Så, nu skriver jeg den her blog for at kunne klaregøre for folket hvad fanden der er sket, og måske give andre muligheden for at kunne tage deres egne standpunkter med en informeret mening.
Det er en tidslinje, og jeg prøver at få styr på anklager og resultater.

DISCLAIMER:
Jeg er ikke ansat eller på nogen finansielt forbundet med hverken White Wolf eller Onyx Path Publishing. Jeg har dog en del venner der er forbundet med det her, både bekendte som freelancer, men har også mødt White Wolf crewet i flere sammenhænge.
Så, jeg prøver at være upartisk, men det kan det sjovt nok ikke være 100 pct. Jeg er derud over af den holding at den nuværende situation i USA er tragisk, og at Alt-Right bevægelsen er fyldt med nazister og medløbere, og burde sendes til en øde polarø.



ROUND 1! FIGHT!

WW sendte et preview af V5 på gaden. Og alt var nogenlunde okay, men folk havde en sund debat om det hele.
Undtagen to punkter.

Det første var nemt nok.
En muslimsk vampyr i teksten var tydeligt ikke anti-homo, og så blev højrefløjen sure.
Jeg endte f.eks. i en “debat” med en amerikansk mand der mente at det hvidvaskede Islam, og ignorerede sharia-zonerne og gruppevoldtægterne i Malmø…
Underligt, men ikke helt uforudsigeligt.

Det punkt anden var problemet.

Det blev lidt henkastet nævnt at Klan Brujah nogen gange trækker rekrutter fra neo-nazi rækker, især de nyværende alt-right typer. WW mente at kalde Alt-Right for neo-nazis var at kalde skidt for skidt.

Kritikerne mente at var at normalisere altright bevægelse at casually namedroppe den uden at specifikt dæmonisere den. Den slags normalisere den.

Og nogle meget vokale kritikere af NewWW så det som endnu en enorm brøler i en lang række af brølere som Martin Ericsson, White Wolf’s Creative Director, og hans team havde lavet i det sidste års tid.

Martin prøvede at mane skidtet i jorden, men kom i ret heftige debater med amerikanske forfattere, specifikt Joseph Carriker og Jess Heinig, som forståeligt nok er lidt bekymrede over den nuværende situation og betegnede NewWW som tonedøve, især da Martin resigneret sagde at hver fjerde svensker nok stemte for lukkede grænser og Sverigedemokraterne ved næste valg, og hvis (groft sagt) hver fjerde kunde er en sådan person, så kan man ikke bare sidde overhørig og ikke påtale.
Især når Vampire er politisk horror.
(Jeg har en kopi af selve samtalen, og den kan findes her)
Det læste folk som at han ville have nazister til at købe sit produkt. Meget kritiske røster gik ret meget amok, og snart rullede vreden fremad, især fordi rygtet hurtigt gik at WW ville have folk til at spille nazister!

Folk tog alle mulige standpunkter, og med tidligere fejltrin har WW ikke meget tilgivelse i visse miljøer.
Tidligere episoder inkluderer: Ansættelsen af Zak S., brug af ordet “Triggered” som et system term i deres spiltest, en Ventrue der spiste børn.
Martin Ericcson er generelt anset som en Dracula edgelord cosplayer, der egentlig bare vil have ting MØRKE og ONDE for at gøre det så KUNST så muligt. Det blev især understøttet af historier fra hans LARPs, hvor at en episode med en klaustrofob i et skab.

Hele debaten skabte stor furore i det amerikanske LARP miljø, der troede at nu ville de blive overendt med folk der ønskede sig at spille nazister, og selv havde de holdinger og derfor ville ødelægge deres miljøer med denne her “hvid stempling” af deres holdninger.

Alt imens at den regressive anti-SJW “fan-skaren” frydede sig over at WW nu var på “deres side” imens at fornuftige stemmer sagde at uanset hvad, så handler ethvert spil om at folk kommunikerer deres grænser.
“Consent is key,” blev der sagt.

Personlig holding?
Jeg har ikke et problem med at alt-right bevægelsen blev benævnt nazister, men jeg kan forstå hvorfor at mange røster mente at der var taget for let på problematiken, især i det nyværende klima. Eksemplet var ikke sat som en forslået karakter, men som et sted man kan trække inspiration fra til de grimme dele af den klan.
Men jeg tror på at det skal være muligt at spille en antagonist, og at World of Darkness nok er det mest fornuftige sted at gøre det. Så længe hele dit bord er med på at skildre feks. Amon Göth som vampyr.
Men jeg nægter at spille med nazister. Hvis du har de holdninger, så er du ikke velkommen ved mit bord.

Det gik lidt i sig selv igen henover weekenden d.6-d.7



ROUND TWO, FIGHT!

Så droppede artiklen/blogposten om søndagen.
DogWithDice, en engelsk blogger, lagde en artikel op på sin blog under titlen:
“How White Wolf Markets their game to Neo-Nazis”
(Eller noget i den dur. Jeg kan i skrivende stund ikke checke.)

Her blev WW anklaget for at enten bevidst eller ubevidst markedsføre deres spil til nazister og altrightere. Alle deres handlinger op til nu blev taget op og fremstillet på den mest skævvredne måde, så der kunne sættes et agenda på det.
Deres hyring af Zak S, den onde børneæder Ventrue i deres Berlin scenarie osv, Mark Rein-Hagens aggressive adfærd på Facebook og påståede støtte af GamerGate. Osv.
Alt skidtet var oppe og vinklet på den værst tænkelige måde.
Og folk var efterhånden så vrede på White Wolf, at det ikke ligefrem faldt i dårlig jord.
Meget af artiklen var spekulation og logiske spring der var en olympisk mester værdig, men det var lige meget.
(Det er muligt at se folks reaktioner som sagen udviklede sig i denne her RPG.Net tråd.)

Artiklen gik viral på Twitter og Facebook.
Folk der arbejdede for White Wolf måtte sige til venner og familie at de ikke arbejdede for nazister. White Wolf holdt hovedet koldt og udsendte nogle meget klare svar på artiklen i en pressemeddelelse, men skaden var sket.
We also want to take the opportunity to directly answer some questions we have received about the mentioning of “neo-Nazi”** in the description of the Brujah vampires in the corebook. Some have asked if it could be read that somehow White Wolf is condoning, encouraging, or normalizing such groups, or that we would expect or require V5 players to include these concepts in their games. We didn’t believe we would need to say this, but we are more than happy to be very clear about it:
> White Wolf condemns every form of racism. That includes groups such as Nazis who use racism as a tool in their despicable agendas. <
We don’t consider referencing Nazis or other problematic groups and issues in our products to mean that we encourage or approve of them, or that we are normalizing or condoning them. On the contrary, we find them just as disgusting as you do. But we are acknowledging that they exist in the World of Darkness, just as they do in the real world. And we hope that V5 players will use such concepts (if they choose to) in their stories the way we intend: as a warning about what can happen to our world if such things are allowed to go unchallenged.

Juhana Petterson skrev en udtalelse om anklagerne imod ham og studiet.
” Finland is experiencing the rise of the far right the same as most other European countries, as well as the U.S.
Two years ago, a Nazi killed a man in broad daylight in front of the Helsinki railway station. There’s been attacks with knives and tear gas. A Finnish Nazi tortured a disabled man to death in Sweden. Far right nutjobs regularly target my immediate family because of their public political views. That’s a terrifying thing because although you think that they’re probably all talk, what if something still happens?
These people live in the same country, the same city as me. I have been a committed anti-Nazi all my life, and that position has only grown stronger as I’ve aged and felt the effects of this organized hate on my family.)
As a freelancer working on Vampire 5th Edition, I know enough of the internal workings of the company to be aware that I’m not an outlier. The folks at White Wolf are opposed to Nazis. As should everyone! White Wolf officially commented on the Nazi issue here and I can say as someone with an inside view that no plan to market this game to Nazis exists or has ever existed.
The idea is insane, preposterous and deeply offensive. “

WW forsøgte at tage kontakt med DogWithDice, for at kunne give ham et dementi, men udover en enkelt email hvor at WW gerne vil have en Skype-samtale med ham, ikke et interview, så kom samtalen aldrig længere.

Folk gik amok, og midt i lortet kom Olivia Hill, en tidligere freelancer for OPP til, ved en fejl, at offentliggøre en email på Matthew Dawkins, der er OPPs World of Darkness Developer og forfatter på V5. Hun anerkendte sin fejl, men nægtede at kalde det doxxing, noget hun selv havde været udsat for i høj grad.
Selvfølgelig var der også personlige ting for hende, da hun var tidligere blevet anklaget af Mark Rein-Hagen for hustruvold under en ophedet debat på FB.
(M.R-H, er pt tilknyttet V5 som forfatter.)

Og så begyndte dødstruslerne at rulle ind fra crazytown henover internet.
Og folk blev fanget i krydsilden, med flere folk der bare var Freelancere for OPP modtog hatemail og trusler. Både White Wolf og Onyx PATH Publishing var nød til at sende pressemeddelelser ud der tog skarpt afstand fra nazisterne og sagde at de faktisk ikke ville have nazisterne som kunder, men og bad om at folk holdt op med at gå efter deres forfattere.
Dawkins modtog nok til at han var nød til at trække stikket og genoverveje sit engagement i hobbyen. (Jeg snakkede med ham der, og fik lidt indsigt i forløbet.)
Han kom tilbage. Men det stoppede ikke der. I skrivende stund er der stadig flere freelancere der har deaktiveret deres sociale medier.

Nogen troede at Martin Ericcson’s normale signatur på emails “Blood and Souls” (yeah, det er ret søgt, ikke?) var en omskrevet nazist-reference, indtil nogen forklarede det var en reference til Elric og Moorcock’s bøger.

Folk begyndte at se nazi tegn overalt i WWs produkter, og mente endda at der var skjult nazikode i et terningslagseksempel; 1,4,8,8.
14/88, til de som ikke ved det, er en skjult kode, som ny-nazister har brugt igennem mange år. Mange white supremacist plader koster f.eks. 14.88$.
Det referer til de 14 Ord og det ottende bogstav i alfabetet, HH… hvilket er H*** H*****.

Da White Wolf blev gjort opmærksom på dette trak de omgående pdf’en ned, og begyndte at ændre den.
DogWithDice, forfatteren til blogposten, gik heller ikke helt urørt hen, da nogen fandt ud af hans rigtige navn i en samtale.
Det var nok til at han trak alt sit materiale og gik væk fra hobbyen. Men åbenbart var han ikke for hellig til at gå amok på spil kritikeren Anna Kriedler der forsøgte at kontakte ham for at forklare hvorfor hans artikel var ubehjælpsom.
Han fjernede artiklen, satte i stedet et anklageskrift imod WW og deres “medløbere” for at have ødelagt hans liv med trusler og søgsmål.

Hele lortet er så nået til nu.
Folk er ved at komme til fornuft. Men der er stadig problemer. Og der er helt sikkert ting som jeg har glemt i farten. Kontakt mig hvis du mener der mangler noget.

Og da jeg så en offentlig støtte erklæring fra James “In Defence of Rape” Grim Desborough til WW og “deres kamp for free speech”, så smed jeg noget tungt igennem haven. Da jeg så, helt urelateret, så at Varg Vikernes og hans racistiske stykke brændselsrollespil, MYFAROG, havde sat sig på listen af Best Publisher til Ennie Awards?
Så gav jeg op.
Jeg er taget på Facebook ferie.

Der kommer en livestream på Twitch i dag, Fredag d.13, klokken 17 Dansk Tid. Jeg har tænkt mig at se hvad Jason Carl, WW’s producer, har at sige, og måske ikke har tænkt sig at sige.

Min egen konklusion?
Martin og de andre ved WW har seriøst brug for en PR person der ikke er på deres alder. Gerne slut tyverne, der har føling med internettet og den nuværende kultur, for de kommer gang på gang til at sætte foden i munden i emner som er langt mere sprængfarlige end de var for ti år siden.
Jeg tror ikke på at Outrage Kultur som alle frø-avatarene fabler om, og de burde gøre noget ved idioterne der råber SJW hver eneste gang at nogen føler at der ikke er blevet talt nok om grænser og hensyn. Jeg tror på hensyn og at man godt må være uenige.
Nu om dage, men den Kulturkrig der raser, så kan man ikke sætte foden i munden alt for mange gange. Informationssamfundet er mere og mere blevet til et Anerkendelsessamfund, og udtalelser kun er sande hvis at du har social råderum hos din modtager. Men, det er en anden debat.
Brujah eksemplet var ikke heldigt, og ordet sat forkert i forhold til at skulle tage det som en potentiel tematik.
Men, White Wolf er ikke nazister. De marketsfører ikke til nazister. Verden er bare blevet meget utilgivelig når det kommer til holdninger som folk ikke er enige med. Artiklen der blev udgivet var ikke specielt god, og meget, meget drejet imod en bestemt narrativ.
Martin Ericcson kunne måske godt bruge at komme til ned på jorden, men rygtet går på han er en drømmende kunstner, så det ville nok være kontraproduktivt.
Og jeg er faktisk lidt vred over at jeg har skulle bruge så meget tid på at tænke på de røvbananer med skrårem og armbind.
Jeg er endnu mere vred over at såkaldte “fans” har kastet sig over hinanden som glubske ulve, omend vi stadig er langt fra de legendariske Mage Flamewars fra 1999.
Jeg er rasende over at folk sender dødstrusler og had til folk der egentlig bare skriver ting til et spil. Fuck those people.
Og jeg er ked af vi er kommet hertil.

Chaz Label, en YouTuber som laver White Wolf materiale fik en del af sin vrede luftet i den her video. Jeg er ikke enig med Chaz, da han er lidt… ivrig med at kaste med sten, og det måske skraber henover det samme svinehundssegement som findes i DwDog’s artikel. Men, siden jeg ikke kan vise jer den, så er det måske værd at se det her, bare for at kunne se hvem der også er der ude. Han er ikke *helt* galt på den i min optik, men det er måske lidt for følelsesladet til jeg kan hoppe ukritisk med.


Addendum:
Der var en meget fin post på RPG.Net, hvor at han remser op hvilke gode ting WW egentlig produkter hidtil har handlet om. Og jeg forkorter den lige her.

  • Vampire: Prelude (Desværre skrevet af Zak S.)
    En sort kvinde, en hispanisk biseksuel kvinde, en hjemløse ikke-neurotypisk kvinde ser deres netværk blive angrebet af politisk magtfulde hvide mænd der prøver at gentrify’e deres nabolag. De slår sig sammen med to transkvinder og ødelægger i samarbejde den onde kult.
  • Mage: Prelude
    En venstrefløjsorienteret flygtningeaktivist Awakener i en lejr, og får hjælp af muslimske søskende til at forstå den nye verden, alt imens de går imod en konspiration der sponsorer Sverigesdemokraterne.
  • Prealpha: The Last Night
    Spillerne er de fedladne monstrøse vampyrer der falder da Camarillaen falder. De værste af dem får hvad de har fortjent for deres ugerninger imens Anarch Revolutionen kører i samarbejde med de multikulturelle kræfter.
  • Alpha: Rusted Veins
    Spillerne er sorte vampyrer i det amerikanske rustbælte, der godt nok arbejder for en tyran, men nok ender med at styrte prinsen.
  • Beckett’s Jyhad Diary
    Hele bogen udvider WOD til en grad hvor at det virker som om at den vestlige verden ikke er mere vigtig end resten. Et hav af karakterer, kulturer og repræsentationer kan findes her, og bogen er sat til at skulle være V5’s udgangspunkt for setting.
  • V5 Previewet
    Der bliver skrevet om den virkelige ondskab i verdenen, allerede i introduktionen, og hvordan at forfatterne tror på at rollespil kan være et værktøj til at undersøge virkeligt mørke igennem fiktion.
    Brujah er repræsenteret af en kvindelig punker, og bruger tid på at tale om at det er outsiders og de undertrykte der er i Klan Brujah. Og kalder Alt-Right for nazister, netop da den gruppe prøver at kaste det mærkat væk.