21st Century Blodsuger – et V5 overblik

DISCLAIMER FROM THE AUTHOR:

“Jeg er ikke sikker på jeg kan være 100 pct upartisk, da jeg har brugt en god del tid sammen med det nye crew fra WW og folk der er blandet ind i samme omgangskreds, så min holdning til den her bog kommer måske fra en malplaceret sammenholdsfølelse med det nye White Wolf og sammenholdet i WOD fan-communitiet. Der er selvfølgelig en chance for at jeg er fair og fornuftig. Det er i sidste ende op til dig, kære læser.”

Hvad er Vampire the Masquerade.
Hvis du ikke allerede ved det, kære læser, så bliver det her nok et lidt forvirrende stykke tekst at læse. Men, nu prøver vi at få dig up-to-speed.
Vampire er et rollespil der handler om at spille, ja, Vampyrer. Der foregår i en mørke spejling af den moderne verden, og er et horror-rollespil der handler om at gradvist miste din menneskelighed i et samfund fyldt med endnu mere forfærdige monstre end dig og deres konspirationer der strækker sig flere årtusinder tilbage.
Det blev først udgivet i 1991, og fik hurtigt kult-status, da det en årgang rivaliserede D&D på tronen som mest populære rollespil. Og nu er det tid til dens Femte Udgave.
Men, det er også et spil der fortjener dens advarsel om Mature Content i starten af bogen og det følgende appendix om Saftey in Play, da spillets tematikker helt klart ikke er lige sjovt for alle.

---

WORLD OF DARKNESS ANNO 2018

Husker i dengang at de lavede en Shadowrun 4th Edition?
Da jeg gik i Gymnasiet, så var SR3 en af de store kampagner jeg legede med i.
Da verdenen radikalt ændrede sig i SR4, så mistede jeg mit engagement i noget jeg havde regnet for min absolutte ynglingssetting. Mange kommer nok til at reagere på samme måde på “Vampire: The Masquerade”s femte udgave, herfra benævnt V5.
Verdenen har ændret sig meget siden 1998, og det her er 2018 versionen. Der kommer til at være en del der ikke er som det plejer.

Med det sagt, så lad os snakke lidt om hvad det er for en verden som vi bliver præsenteret for i V5.

Det er den Anden Inkvisitions tidalder.
Krigen mod Terror og det efterfølgende overvågnings-samfund var for stor en lækkerbidsk for de arkaiske uddøde i Camarillaen, og den ellers så konservative Vampyriske Illuminati besluttede sig for at bruge antiterrorlovgivningerne imod deres fjender i Sabbatten.
Det var en fejl.
Hundrede af analytikere og spioner indså gradvist at der var nogen som trak i deres tråde, og snart vendte NSA, CIA og alle de andre sig imod skyggerne, og fandt her udødelige rænkesmede.
Prof. Van Helsing blev til Agent Van Helsing, og snart begyndte ældgamle vampyrer at få sporet hvert eneste skridt de tog. Det begyndte i 2006, og med viden fra de gamle, religiøse jægere som var at finde i tidligere udgaver, blev hundreder, hvis ikke tusinder af blodsugere slæbt ud i solen af sortklædte indsatsstyrker i midten af dagen. Krigen imod Terror fik en undertone af Krigen imod Vampyrerne.
Selvfølgelig, så kom den viden aldrig ud til offentligheden.
Der ville jo udbryde panik.

Vi møder så vampyrerne i efterdynginnerne af denne her nye hverdag.
Camarillaen har trukket sig ind om sig selv, og smidt deres unge og ubrugelige under bussen, imens at Anarch Bevægelsen har samlet dem de kunne, og forsøgt at styrte tyrannerne på toppen af Camarillaen, imens de prøver at overleve i en verden hvor at jægeren også selv er den jagede.
Klanerne har ændret sig, Brujah og Gangrel står primært på Anarch-siden, imod Ventrue og Toreador på Camarillaens side. Tremere har mistet deres lederskab, og er splittet i mange fraktioner, hvor at der før bare var deres pyramide, er der nu muligheder for en Tremere at kunne være mere end bare en sten i føromtalte pyramide.
Der er endnu flere Caitiffs og Thinbloodeds end der tidligere har været, og de finder fristeder iblandt Anarcherne, på trods af deres udskudsstatus.
Et kald i blodet har trukket mange overlevende Elders imod Mellemøsten, hvor at Sabbatten har sat et korstog imod De Første Vampyrer i gang, og derfor er begge dele ikke at finde i den nuværende regelbog.

Det er sgu en meget pæn bog…

Det efterlader os i en setting med muligheder.
De yngre vampyrer har deres muligheder åbne, og både i Anarkbevægelsen og i Camarillaen er der rig chance for at kunne træde opad stigen, nu hvor at de gamle røvhuller ikke er der længere.
Anarkbevægelsen er faktisk spilbar igen, efter at have været sat på bagsædet af sportsvognen siden midten af 1990’erne til fordel for krigen imellem Camarilla og Sabbat der tog fokuset.
Den Anden Inkvisition er et element som har manglet meget, især da overvågningssamfundet blev mere tydeligt, og kun udnyttet af Nosferatu hackere og vampyrer med indflydelse over dødelige med evner indenfor feltet.
Dracula fejede aldrig bare Van Helsing hen med en “Pfft, hvad kan den gamle blodsæk gør mig?”, og det bringer en sund dualisme tilbage til “jæger og bytte”-tematiken. Det er ret tydeligt at det er den fornemmelse som at WW gerne vil fokusere på, men også at der er rig mulighed for at udvide, især da settingen endnu ikke er mere en 90 sider ud af en bog på 400. Jeg havde originalt lidt problemer med at forstå hvorfor at alting skulle brændes ned i den gamle setting, men efter at have brygget lidt over det, så kom jeg frem til at det var ret okay, især da man kan bygge nye historier ud af asken.

“Nu vi har mistet alt, er vi frie til at vinde alt.”

Det er en fager ny verden med hugtænder.
Det 21ende Århundrede for Vampyrerne i Masquerade-verdenen.
Der er blevet taget en masse logiske følgeslutninger, som ikke alle er helt glad for. Jeg har altid haft det godt med at WOD kun havde et strejf af den virkelig verden, og lige nu ser det ud til at teksten virkelig prøver at kommentere på vores moderne samfund.
Nogen steder føler man lidt man er i et cyberpunk spil uden alt krom-cyberwaret. Andre steder minder det meget om det gamle Vampire, bare sat på katastofealarm.
Måske er V5’s setting lidt for virkelig? Lidt for tæt på?
Men, jeg er interesseret nok til at ville spille det.

Samtidigt er det meget klart igennem deres mange sider dedikeret til den vampyriske tilstand, at du spiller reele monstre i den her setting. Blodet er dit narko, og du gør ret ubehagelige ting for at få fat i det.
Du kan gå fra at være Anne Rice-agtige vampyrer til rimelige ubehaglige horror-vampyrer ala “Near Dark” op til flere gange på en spilgang, og for nogen er det helt sikkert det de leder efter. Men der er også nogen der ikke er helt med på den.
Og det er okay.
Du er den unge vampyr i V5. De gamle tusser er væk, og der er muligheder i luften. Personligt havde jeg det altid ret sjovt med at spille Elders, men kan godt se hvorfor de ikke er der. Og der er allerede blevet sagt at regler for Elders dukker op.
På et tidspunkt.
Og hvis det er for langsomt, så er det altid muligt at hjemmebrygge lidt selv.

Counterpoints og Kritik

• “Det minder for meget om Requiem. Facistregerningen i Camarillaen er nu “bare” en ond udgave af frimurerne aka Invictus fra Requiem!”
  • Well. Måske? Det er faktisk lidt uklart i detaljerne hvordan at Camarillaen har ændret sig. Men, det er tydeligt at de stadig har noget de gerne vil nå i den her edition, så måske kan vi overveje at vente på at Camarilla-bogen kommer frem.”
• “Det er ikke Masquerade uden at man frygter en vampyr der så Rom’s fald kommer og undertrykker en!”
  • Øh, var det den slags spil du godt kunne lide at spille? For det var ikke noget jeg gad fokusere på i min historier.Selvfølgelig er the War of Ages nu ret anderledes, men anderledes kan godt være okay nogen gang.
• “Jeg foretrækker faktisk at spille en Vampyr der så Rom’s fald!”
  • Det gør jeg også. Men, vi bliver nød til at væbne os med tålmodighed (hvilket ikke skulle være svært for en Elder :-p ). WW sagde de gerne ville lave Elder regler på et tidspunkt, men det er nok langt ude i fremtiden.
• “Jeg vil spille en [X], ikke en af de syv kedelige klaner jeg allerede har spillet til hudløshed.”
  • Mit forslag er enten at prøve at vente, eller se om du kan lave et nyt twist på noget du har spillet før. Bogen her er vores start, et sted vi kan sende nye spillere hen, uden de får en diskoprolaps af V20 og alt den lore som er gemt i alt det andet World of Darkness.
• “Beckett’s Jyhad Diary var fyldt med plotlinjer som WW bare har smidt på gulvet!”
  • Måske. Eller også har de bare begrænset plads, og bruger BJD i fremtiden til at samle op på alle de her mange plottråde. Hvis du er til metaplottet, så kan jeg godt love dig at de har planer.”
• “Den her version af VtM og fokuset på at vampyrer er blodsugende monstre gør mig dårligt tilpas.”
  • Den her udgave af VtM er meget kraftigt et horror-RPG. Og det er ikke altid for alle. Der er steder i den her bog som jeg godt kan forstå ikke er alles kop te. Prøv at læse Appendixet om Sikkerhed ved bordet, disclaimeren i starten? Hvis du stadig ikke er tilpas med det? Spil en ældre udgave? Eller, måske giv Urban Shadows en chance?
• “Den Anden Inkvisition ødelægger spillet! De burde ikke kunne gøre noget imod vores OP vampyrer.”
  • Øh. Nå. Det kan jeg ikke hjælpe dig med. Hvis du ellers godt kan lide V5? Så sæt dit spil i 1991? Gør hvad du vil.

---

REGLERNE… oh boy…

Reglerne for V5 er på en gang både velkendte og ukendte.
De bruger stadig d10 Dice Pools og alle terninger over fem er successer, og du skal bruge et vist antal successer fra 1 til 10 på at klare noget.
Hvis man ruller 10ere får man Critical Success, der giver ekstra successer lig med antallet af par 10.
Hvorfor at det blevet gjort på den her måde?

Ifg. designerne var det vigtigt at man kunne halvere en dice pool på en SPC (Storyteller Played Character) og dermed give en Difficulty i stedet for, og dermed spare et dice roll væk fra dig som ST.
Så langt, så godt. Alting bliver stadig målt i dots, omend at den klassiske OWOD statlinje er ændret, og Apperance og Perception har fået sparket til fordel for Resolve og Composure.

Kamp er nu Konflikt, og er blevet skåret kraftigt ned fra den klassiske OWOD, men selvom at grundstammen af kamp nu er et enkelt opposed dice rolls, så er der stadig mulighed for at kunne være lidt mere kompleks med hjælp af kapitlet med Advanced Systems.
Selv der er der dog en regel der siger at ingen Konflikt tager mere end tre runder. Hvis den går over de 3 runder, så skal ST tage en beslutning om hvem der vinder, eller radikalt ændre på scenen.
En Konflikt kan give dig skade til din Health, men Konflikter kan også være sociale, og dermed skade din Willpower i stedet for.

En af de primære forandringer i at skabe en Vampyr i V5 er at du skal vælge hvilken slags rovdyr du er.
Din “Predator” giver dig en ide om hvordan du jager, og hvilken slags kræfter du har for at kunne understøtte dette.
Det er en ret interessant ide, da det minder dig om at du rent faktisk suger blod hver eneste aften for at kunne overleve, fra mennesker der nok helst ville beholde det. Hvilket kan være en god eller dårlig påmindelse.
Der er stadig magiske vampyrkræfter kaldet Discipliner, men de er ikke anderledes nok til at jeg vil bruge alt for meget tid på dem. De passer godt til systemet og verdenen, men har også ændret sig lidt.
Dementation er nu en Dominate power. Quietus er nu en slags Blodmagi. Thin-blooded Vampyrer har adgang til Blodalkymi, i stedet for reele Discipliner.
Jeg har ikke kigget nærmere på Blodalkymi, men ved første øjekast indholder det både nogle ret seje, men også ret creepy elementer som man lige bør snakke om hved bordet.
Discipliner bruger man igennem Vampyrens magiske blod.

Og det bringer også til et centralt element i V5.
Hunger.
Hunger er en stat der går fra 1 til 5. Hvert niveau af Hunger forvandler en terning i hvert slag du slår, til en Hunger Die (forslået som en rød terning), der har mange konsekvenser. Hvis den slår en 1’er, så rykker dit Bæst på sig.
Det er sultent, og får derfor en Compulsion. En Compulsion er en bæstialsk, vampyr-agtig handling, som først går væk når du udfører den.
Hvis du dog slår en Critical ved hjælp af en Hunger Die, så får du en Messy Critical, hvor at ting lykkedes, dog med et vampyrisk monster-agtigt islæt.
Du øger din Hunger med “Rouse your Blood”, hvor du ruller en terning og øger din Hunger hvis du ikke slår 6+ på terningen.
Du laver et Rouse når du står op. Når du prøver at lige et menneske. Når du bruger blodet på evner. Alt det man før i tiden brugte blodpoint på.
Hvis du ender på fem? Så er du glubbende sulten, og kan ikke Rouse’e længere. Man reducerer Hunger når man er på jagt og drikker blod, men medmindre at
du drikker en dødelig tør, så har du altid minimum 1 Hunger.
(Hunger kan oversættes til Sult. Rouse kan oversættes til Vække Blodet)
Lyder det som du er solgt til stanglakrids?
Well, som i alle andre Vampire-spil, så hjælper det at være mere badass. Og født tættere på Kain. Generation er derfor stadig en ting.
Det er godt forbundet tæt på Blood Potency, en stat fra Requiem, der handler om hvor potent og stærkt dit blod er.
Jo stærkere blod, jo bedre evner har man til at kontrolere sin Hunger, men det er også meget sværere at slukke den sult man opbygger. Generation er her både nedre grænse for BP, men også et loft på hvor højt du kan øge den.
Eneste måde at blive højere generation på? Diableri, hvor du drikker en ældre vampyr tør, og samtidigt suger hans sjæl.
Der koster dig bare lidt af din Menneskelighed.

Hvilket bringer os til et at de mest centrale elementer i Vampire, omend oftest det mest oversete.
Humanity.
V5 har trukket noget af Requiem 2E systemet over i dens motor. En vampyr har både Touchstones, dødelige som minder hende om hendes Convictions (principper), som gør det nemmere at forblive menneskelig.
Før i tiden, så var Menneskelighed en ret underlig omgang, baseret på de ti bud, og ikke altid helt så nem at danse med når historierne drejede sig om andet end tabet af menneskeligheden fra det klassiske synspunkt.
Nu bliver menneskeligheden og de ting man ikke må gøre, afgjort af historien, og ikke en liste givet til dig af forfatterne.
Hvis du vil have en klassisk fortælling om tabet af menneskelighed? Så kan du tilpasse din kampagne med specielle “Chronicle Tenets”, som bliver bestemt i samarbejde med spilgruppen.
Nogen vil have crime drama, hvor man mister menneskelighed hvis man stikker sine venner, nogen vil have et skrækdrama med tab af menneskelighed når man mishandler dødelige.
Hell, du kan have en Gothic Romance variant hvor du får Stains af at sige nej til kærligheden! Man laver Tenets i fælleskab ved bordet, og når en karakter bryder de Tenets, så får man Stains.
De Stains sidder på dig indtil slutningen af spilgangen, hvor man tager et Remorse roll. Hvis man klarer det, så falder man ikke.
Og hvis ikke?
Så er du tættere på at være et monster uden skyggen af menneskelighed.

Tenets bliver lavet på Session 0, hvor at det også er meningen af man skal lave ens Coterie (læs. gruppe af vampyrer) og hvad meningen de har fundet i at hænge ud sammen. Det gøres ved at lave et Relationship Map, og binde folk sammen med hinanden og SPC’erne på kryds og tværs, samtidigt med at man snakker om byen og den krønike man gerne vil spille.

Der er til slut et par ekstra regler jeg lige vil nævne.

Ambitions og Goals er en mekanik der driver dig fremad efter et mål, og det er også måden hvorpå at du får dit dyrebare Willpower igen.
Gå efter din Ambition, og genvind en Aggravated Damaged Willpower ved spilgangens slutning. Nå et Goal, og genvind et Superficially Damaged Willpower.
Det er en ret fin mekanik, da Willpower er en af de ting der kan redde din røv, ved at rerolle et valgfrit antal terninger på et rul.

Der findes også Loresheets, en mekanik jeg har set i udgivelser i andre genrer, men helt klart er fan af i Vampire, der har et ton af
gammel lore gemt i krogene. Du køber simpelhent dele af et Loresheet som Merits, ligesom alle de andre, og din investering knytter dig til dele af den store verden omkring dig. Vil du være Hardestadt’s arving? Det koster, men det kan gøres. Vil du have forbindelse til Lilith Kulten? Betal et point, og så er du knyttet til den.
Det er nok den smarteste måde at blande folk ind i den nogengange uoverskuelige Vampire-verden, og på en måde hvorpå at folk ikke rynker på næsen fordi du rør ved den dyrebare kanon. Nu har alle muligheden for lægge point i settingen og kommunikere til deres ST at det er den type plot de gerne vil arbejde med.

Til sidst har vi Memoriam, i mit hoved kendt som Highlander-reglen. Vampyrer er jo som bekendt udødelige, og det har altid været svært at blande ind i en krønike på en overskuelig måde.
Nu har spillerne dog selv mulighed for at kalde på minderne fra deres fortid, og spille sekvenser i den pågældende fortid, de har relevans til nutiden. Man kan gøre det en gang per historie, og spillerne opfordres til at hjælpe hinanden med at mane fortiden frem.

---

SÅ…

Hurtigt sagt, V5 er ret layout mæssigt noget der kommer til at splitte os som nørder. Den ligner ikke noget som ellers er blevet fremvist før, og siderne skifter i stil, fra digital kunst til fotoer af modeller. Jeg elsker det… mange hader det også.

V5 er en sjov størrelse.
På den ene side har de moderniseret et ret 90er spil, men beholdt den narrative magtstruktur man kender fra dengang. D&D5E har gjort det samme, og ligger derfor utroligt meget af arbejdet i ST’s ringhjørne. Dog stadig mindre end i 1990erne.
På den anden side har de hevet innovative storymechanics og nytænkning ind fra både Indie-spil og andre vampyr-spil. Hvilket gør deres regler til en underlig combo. Hunger Dice-systemet er en sjov størrelse som sikkert vil få mange til at kalde det deprotagoniserende og berøvelse af fri vilje, hvorimod andre vil nok sige at horror handler netop om tabet af valget.
Du kan spille V5 på mange måder, men det grundlæggende design mantra har vist været at få reglerne til at træde mest muligt i baggrunden hvis dine spillere er til det.
Jeg er personligt interesseret, men har også betænkninger om at det måske prøver at sætte sig imellem to stole, og påstår at det hele er en stor stol. Men i det mindste er vi ikke længere i “en narrativt drevet system” med regler for hvad der ændrer sig ved at du skyder nogen med fyrre forskellige våben.
Lad os se hvor det bærer henad, for der er tydeligt potentiale i det her.

KRITIK OG COUNTERPOINTS

• “Kampreglerne suger fæces! De er ikke omfattende nok!”
  • Nej. Det er også okay. Kamp er reelt set ikke hovedteamet i V5, hvorfor skal vi bruge 25% af en bog på at forklare den slags? Reglerne har brug for en hjælpende hånd, det er korrekt, men jeg har udholdt OWOD vanvidet ofte nok til at jeg har brug for simplicitet nu om dage.
• “Hunger Dice tager min frie vilje væk! De tvinger mig til at drikke mennesker hver eneste nat!”
  • Spildesign har ændret sig meget, og Vampire har altid haft til mål at være et horror-spil. Og at drikke blod har altid været hovedtemaet. Så, er Hunger Dice ikke lidt hovedtematiken kogt ned til en simpel mekanik? Hvis du ikke bryder dig om det? Så er der altid en håndfuld muligheder for at ændre det, men jeg ville mene det virker som det skal.
• “Hvorfor fanden skal min Humanity være afhængig af dumme mennesker?!”
  • Well. Det er nemmere at relatere ens menneskelighed til levende mennesker? Det er ikke nemt at bruge, det kan vi godt være enige om. Men for den rigtige gruppe kan det fungere fantastisk. Hvis du ikke bryder dig om den implementering, så har jeg hørt Requiem 2E har en lidt anderledes version. Du kan endda bruge Humanity skalaen fra den gamle version, hvis du vil.
• “Reglerne tvinger mig til at spille på en bestemt måde!”
  • Øh. Det har de altid gjort. Nu om dage handler spildesign meget om oplevelsesdesign. Og ideen med regler er jo netop at de sætter begrænsinger. Hvis du ikke bryder dig om den nye måde at spillet fungerer på, så er der intet der holder dig fra at blive ved en gammel version. Jovist, nye spillere kommer til at gå til V5 først, men jeg har altid ment at med en god nok historie og passion så kan en ST får folk med på den værste. Eller bedste.

WW KONTROVERSER… Oh dear…
Jeg har allerede lavet lidt af et overview på hele WW problematikken.
Men, for lige at summere det op.

• “WW gør knæfald for Nazierne!”
  • Nej. Hvis de prøvede på det har de virkeligt fejlet. Hårdt.
• “WW gør knæfald for SJW’erne!!”
  • Heller ikke. Og hvis i ramme alvor tror at det er produktivt at kalde folk for SJWs i en debat, så vil jeg opfordre dig til at udvide den forkortelse til dine reele meninger i stedet for. Du kommer nok til at få et bedre resultat.
• “Der er voldtægtsregler i bogen!!”
  • Ikke helt. Der er regler for at have vampyrisk intimitet/bloodplay, og på s.310 er der et eksempel på hvordan at en karakter kan manipulere en partner til at eskalere niveau af bloodplay, og dermed risikoen for blodbånd. Derudover er der regler for at “fake” deltagelse. Ret creepy.
    Lidt ligesom hvis du sætter stats på guder, så vil nogen spillere forsøge at slå ham ihjel, så er der sikkert nogen der vil forsøge at gøre det her. Igen, så skal vi lige henvise tilbage til Disclaimer i starten af bogen, kommunikation med ST og gruppe samt appendixset om Safety in Play. Lidt som flere tidligere problemer med bogen, så har WW sagt at de har til hensigt at undgå den slags i fremtiden.

Kort sagt, så er der nogle seriøst voldsome bølger af crazy som kaster White Wolf’s nye projekt rundt i arenaen.
Og de ikke været ret gode til at håndtere kriserne, noget som de har sat sig for at håndtere med mere omhu i fremtiden. Desværre kan det nok først ses på deres produkter engang i den nærmeste fremtid.
Jeg frygter det værste, og håber det bedste.

---

FINAL SCORE

Der er mange muligheder for at dømme White Wolf’s nyeste udspil. Men jeg vælger at rette det hele imod de forskellige typer Vampyrer jeg kan huske fra min tid med spillet.

Mig selv?
Jeg tror jeg venter med at udtale mig før jeg har spillet det.

Advertisements

Moderne Ulvehyl: En Update på Nazi-anklagerne imod White Wolf

Som sagt, så gik Jason Carl på Twitch her i Fredags for at lave en AMA for White Wolf.
Hele tingen er en time lang, og giver god indsigt i deres beslutningsprocess for V5 og deres politiske standpunkter.

Men, siden min sidste post handlede om politiken, så fokuserer jeg på den lige nu.

• Nogen spurgte om WW ville bede Neo-Nazi og “fuck SJWs sensitivities” alt-right ligende grupper om at fucke af?
  Carl svarede ja, og forklarede at Nazi-referencer i deres tekst ikke skal ses som anerkendelser men derimod muligheder for typer af vampyrer som man kan rende ind i verdenen.
  Desuden tilføjede han at hvis man tilhørte en hadgruppe så vil firmaet ikke have deres penge, og erklærede at man ikke er velkommen i “WoD Community” (underligt begreb at oversætte)
• Carl forklarede at brugen af en nutidig hadgruppe i det nuværende politiske klima helt sikkert ikke var ment som en anerkendelse af Alt-Right bevægelsen.
  (Stemmer godt overens med Ericcson’s udtalelser om at den slags holdninger er i V5 garanteret i at smadre din menneskelighed og ville nok være mest egnet til NPC antagonister. Så, kill all nazi vampires? Tror der er et scenarie lige der.)
• Der blev spurgt om den samme frasigelse ville falde på venstrefløjen, specifikt Antifa. Personen der stillede spørgsmålet mente det var ret simpelt.
  Carl mente det modsatte, men udtalte at White Wolf og Vampire-teamet afviser og står imod enhver gruppe der prædiker hadsk tale og står for en agenda af had.
• Der blev spurgt ind til Martin Ericcson’s brug af “Blood and Souls” som signatur. De fleste mente det lød alt for tæt på “Blood and Soil”… et slogan vi jo kun alt for godt kender.
  Som svar på det forklarede Carl forholdet imellem White Wolf og Michael Moorcock’s Elric saga. Blood and Souls værende hovedpersonen Elric’s kampråb, selvsamme hovedperson der havde tilnavnet The White Wolf.
• Han anerkendte, indrømmede og undskyldte for tidligere fejltrin:
  • Brugen af ordet “Triggered”. Studiet var ubekendte med skældsord brugen af ordet, og har erstattet det med Rebellion i kontekst af Clan Brujah.
  • Brugen af talrækken “1488” var meget nyt for dem, og det er blevet rettet i deres Alfa Playtest produkt.
  • Han undskyldte dybt fejlen fra Werewolf produktet Changing Ways, der handlede om transkønnede varulve, og hvordan de bliver set i Garou samfundet. “We fucked up.” var hans præcise ord.
• Der blev nævnt at WW i fremtiden ville være ekstra forsigtige med deres materiale, have længere og større playtest grupper, få større global forståelse og stræbe efter langt større respekt for en alsidig fanbase, heriblandt det transkønnede segment.

I mit hoved er vi nået til følgende.
White Wolf er en flok af primært hvide mænd i fyrrene. Det er ikke en overraskelse at de ikke kan finde ud af at forstå ungdomkulturen og Kulturkrigen.
De har brug for hjælp til det skidt. Især nu om dage. Heldigvis ser det ud til at hele kaoset er gået i sig selv igen.

De anerkender deres fejl, omend Zachary S er stadig et emne som ikke bliver snakket om. Mit gæt er som følger på det område. Og igen, det er mit eget bud:
Jeg talte med Tobias Sjögren, White Wolf’s CEO, sidste maj i Berlin. Og han var meget i vildrede over hele situationen. De lærte Zak at kende igennem Los Angeles nørdmiljøet, og hans produkt virkede godt.
Men, da hele kontroversen gik amok blev Tobias især overvældet med vrede mails fra begge lejre. Han tror afgjort på der er noget om snakken at Zak er en nar. Derfor arbejder de ikke sammen med ham længere.
Men for en udenforstående er det meget svært at dømme i en sag med rigtig mange stemmer. Især når den anden side af sagen (Olivia Hill) har et tydeligt horn i siden på ens firma.
Personligt er jeg ret træt af Zak S, og hans alt for lange skygge. Det er bare ikke det værd at have i kulturen.

Så.
Lad os se om de kan udgive V5 uden at udløse en steppebrænd.
Der sker lige her om… en uge eller to? PDFen dropper til pre-order grupperne under GenCon, der er første weekend i august.
Jeg er flad som en fregne, så jeg kommer nok ikke til at få fat i spillet lige med det samme, men vil prøve at give mit besyv med når jeg engang får fat i det.

Min ferie, Vampire og Nazister

Yeah.
Det er ikke verdens mest sigende titel.
Jeg er pt på ferie fra Facebook. Men jeg fik en opfordring at skrive det her ned.

Den sidste 1½ uge har været noget rodet, og meget af den er gået med at sortere mine egne politiske holdinger til kunst igennem.
Vampire 5th Edition er lige om hjørnet, og det har vist sig at være en meget betændt debat de besluttede sig for at dumpe lige ned midt i, da de smed 27 sider fra deres nye bog ud online.

Der var folk der var fandt produktet interessant. Mig selv inkluderet.
Der var folk som synes at det hele ændrede sig for meget og var ret negative, men jeg kunne forstå hvor de kom fra.

Og så var der vreden.
Fra både højre og venstrefløjen på FB og Twitter eksploderede debaten ud i lys lue. Normalt bliver jeg ikke blandet ind i internettets tossende debatter, men denne her gang fik jeg desværre nok. Så, nu skriver jeg den her blog for at kunne klaregøre for folket hvad fanden der er sket, og måske give andre muligheden for at kunne tage deres egne standpunkter med en informeret mening.
Det er en tidslinje, og jeg prøver at få styr på anklager og resultater.

DISCLAIMER:
Jeg er ikke ansat eller på nogen finansielt forbundet med hverken White Wolf eller Onyx Path Publishing. Jeg har dog en del venner der er forbundet med det her, både bekendte som freelancer, men har også mødt White Wolf crewet i flere sammenhænge.
Så, jeg prøver at være upartisk, men det kan det sjovt nok ikke være 100 pct. Jeg er derud over af den holding at den nuværende situation i USA er tragisk, og at Alt-Right bevægelsen er fyldt med nazister og medløbere, og burde sendes til en øde polarø.

---

ROUND 1! FIGHT!

WW sendte et preview af V5 på gaden. Og alt var nogenlunde okay, men folk havde en sund debat om det hele.
Undtagen to punkter.

Det første var nemt nok.
En muslimsk vampyr i teksten var tydeligt ikke anti-homo, og så blev højrefløjen sure.
Jeg endte f.eks. i en “debat” med en amerikansk mand der mente at det hvidvaskede Islam, og ignorerede sharia-zonerne og gruppevoldtægterne i Malmø…
Underligt, men ikke helt uforudsigeligt.

Det punkt anden var problemet.

Det blev lidt henkastet nævnt at Klan Brujah nogen gange trækker rekrutter fra neo-nazi rækker, især de nyværende alt-right typer. WW mente at kalde Alt-Right for neo-nazis var at kalde skidt for skidt.

Kritikerne mente at var at normalisere altright bevægelse at casually namedroppe den uden at specifikt dæmonisere den. Den slags normalisere den.

Og nogle meget vokale kritikere af NewWW så det som endnu en enorm brøler i en lang række af brølere som Martin Ericsson, White Wolf’s Creative Director, og hans team havde lavet i det sidste års tid.

Martin prøvede at mane skidtet i jorden, men kom i ret heftige debater med amerikanske forfattere, specifikt Joseph Carriker og Jess Heinig, som forståeligt nok er lidt bekymrede over den nuværende situation og betegnede NewWW som tonedøve, især da Martin resigneret sagde at hver fjerde svensker nok stemte for lukkede grænser og Sverigedemokraterne ved næste valg, og hvis (groft sagt) hver fjerde kunde er en sådan person, så kan man ikke bare sidde overhørig og ikke påtale.
Især når Vampire er politisk horror.
(Jeg har en kopi af selve samtalen, og den kan findes her)
Det læste folk som at han ville have nazister til at købe sit produkt. Meget kritiske røster gik ret meget amok, og snart rullede vreden fremad, især fordi rygtet hurtigt gik at WW ville have folk til at spille nazister!

Folk tog alle mulige standpunkter, og med tidligere fejltrin har WW ikke meget tilgivelse i visse miljøer.
Tidligere episoder inkluderer: Ansættelsen af Zak S., brug af ordet “Triggered” som et system term i deres spiltest, en Ventrue der spiste børn.
Martin Ericcson er generelt anset som en Dracula edgelord cosplayer, der egentlig bare vil have ting MØRKE og ONDE for at gøre det så KUNST så muligt. Det blev især understøttet af historier fra hans LARPs, hvor at en episode med en klaustrofob i et skab.

Hele debaten skabte stor furore i det amerikanske LARP miljø, der troede at nu ville de blive overendt med folk der ønskede sig at spille nazister, og selv havde de holdinger og derfor ville ødelægge deres miljøer med denne her “hvid stempling” af deres holdninger.

Alt imens at den regressive anti-SJW “fan-skaren” frydede sig over at WW nu var på “deres side” imens at fornuftige stemmer sagde at uanset hvad, så handler ethvert spil om at folk kommunikerer deres grænser.
“Consent is key,” blev der sagt.

Personlig holding?
Jeg har ikke et problem med at alt-right bevægelsen blev benævnt nazister, men jeg kan forstå hvorfor at mange røster mente at der var taget for let på problematiken, især i det nyværende klima. Eksemplet var ikke sat som en forslået karakter, men som et sted man kan trække inspiration fra til de grimme dele af den klan.
Men jeg tror på at det skal være muligt at spille en antagonist, og at World of Darkness nok er det mest fornuftige sted at gøre det. Så længe hele dit bord er med på at skildre feks. Amon Göth som vampyr.
Men jeg nægter at spille med nazister. Hvis du har de holdninger, så er du ikke velkommen ved mit bord.

Det gik lidt i sig selv igen henover weekenden d.6-d.7

---

ROUND TWO, FIGHT!

Så droppede artiklen/blogposten om søndagen.
DogWithDice, en engelsk blogger, lagde en artikel op på sin blog under titlen:
“How White Wolf Markets their game to Neo-Nazis”
(Eller noget i den dur. Jeg kan i skrivende stund ikke checke.)

Her blev WW anklaget for at enten bevidst eller ubevidst markedsføre deres spil til nazister og altrightere. Alle deres handlinger op til nu blev taget op og fremstillet på den mest skævvredne måde, så der kunne sættes et agenda på det.
Deres hyring af Zak S, den onde børneæder Ventrue i deres Berlin scenarie osv, Mark Rein-Hagens aggressive adfærd på Facebook og påståede støtte af GamerGate. Osv.
Alt skidtet var oppe og vinklet på den værst tænkelige måde.
Og folk var efterhånden så vrede på White Wolf, at det ikke ligefrem faldt i dårlig jord.
Meget af artiklen var spekulation og logiske spring der var en olympisk mester værdig, men det var lige meget.
(Det er muligt at se folks reaktioner som sagen udviklede sig i denne her RPG.Net tråd.)

Artiklen gik viral på Twitter og Facebook.
Folk der arbejdede for White Wolf måtte sige til venner og familie at de ikke arbejdede for nazister. White Wolf holdt hovedet koldt og udsendte nogle meget klare svar på artiklen i en pressemeddelelse, men skaden var sket.
We also want to take the opportunity to directly answer some questions we have received about the mentioning of “neo-Nazi”** in the description of the Brujah vampires in the corebook. Some have asked if it could be read that somehow White Wolf is condoning, encouraging, or normalizing such groups, or that we would expect or require V5 players to include these concepts in their games. We didn’t believe we would need to say this, but we are more than happy to be very clear about it:
> White Wolf condemns every form of racism. That includes groups such as Nazis who use racism as a tool in their despicable agendas. <
We don’t consider referencing Nazis or other problematic groups and issues in our products to mean that we encourage or approve of them, or that we are normalizing or condoning them. On the contrary, we find them just as disgusting as you do. But we are acknowledging that they exist in the World of Darkness, just as they do in the real world. And we hope that V5 players will use such concepts (if they choose to) in their stories the way we intend: as a warning about what can happen to our world if such things are allowed to go unchallenged.

Juhana Petterson skrev en udtalelse om anklagerne imod ham og studiet.
” Finland is experiencing the rise of the far right the same as most other European countries, as well as the U.S.
Two years ago, a Nazi killed a man in broad daylight in front of the Helsinki railway station. There’s been attacks with knives and tear gas. A Finnish Nazi tortured a disabled man to death in Sweden. Far right nutjobs regularly target my immediate family because of their public political views. That’s a terrifying thing because although you think that they’re probably all talk, what if something still happens?
These people live in the same country, the same city as me. I have been a committed anti-Nazi all my life, and that position has only grown stronger as I’ve aged and felt the effects of this organized hate on my family.)
As a freelancer working on Vampire 5th Edition, I know enough of the internal workings of the company to be aware that I’m not an outlier. The folks at White Wolf are opposed to Nazis. As should everyone! White Wolf officially commented on the Nazi issue here and I can say as someone with an inside view that no plan to market this game to Nazis exists or has ever existed.
The idea is insane, preposterous and deeply offensive. “

WW forsøgte at tage kontakt med DogWithDice, for at kunne give ham et dementi, men udover en enkelt email hvor at WW gerne vil have en Skype-samtale med ham, ikke et interview, så kom samtalen aldrig længere.

Folk gik amok, og midt i lortet kom Olivia Hill, en tidligere freelancer for OPP til, ved en fejl, at offentliggøre en email på Matthew Dawkins, der er OPPs World of Darkness Developer og forfatter på V5. Hun anerkendte sin fejl, men nægtede at kalde det doxxing, noget hun selv havde været udsat for i høj grad.
Selvfølgelig var der også personlige ting for hende, da hun var tidligere blevet anklaget af Mark Rein-Hagen for hustruvold under en ophedet debat på FB.
(M.R-H, er pt tilknyttet V5 som forfatter.)

Og så begyndte dødstruslerne at rulle ind fra crazytown henover internet.
Og folk blev fanget i krydsilden, med flere folk der bare var Freelancere for OPP modtog hatemail og trusler. Både White Wolf og Onyx PATH Publishing var nød til at sende pressemeddelelser ud der tog skarpt afstand fra nazisterne og sagde at de faktisk ikke ville have nazisterne som kunder, men og bad om at folk holdt op med at gå efter deres forfattere.
Dawkins modtog nok til at han var nød til at trække stikket og genoverveje sit engagement i hobbyen. (Jeg snakkede med ham der, og fik lidt indsigt i forløbet.)
Han kom tilbage. Men det stoppede ikke der. I skrivende stund er der stadig flere freelancere der har deaktiveret deres sociale medier.

Nogen troede at Martin Ericcson’s normale signatur på emails “Blood and Souls” (yeah, det er ret søgt, ikke?) var en omskrevet nazist-reference, indtil nogen forklarede det var en reference til Elric og Moorcock’s bøger.

Folk begyndte at se nazi tegn overalt i WWs produkter, og mente endda at der var skjult nazikode i et terningslagseksempel; 1,4,8,8.
14/88, til de som ikke ved det, er en skjult kode, som ny-nazister har brugt igennem mange år. Mange white supremacist plader koster f.eks. 14.88$.
Det referer til de 14 Ord og det ottende bogstav i alfabetet, HH… hvilket er H*** H*****.

Da White Wolf blev gjort opmærksom på dette trak de omgående pdf’en ned, og begyndte at ændre den.
DogWithDice, forfatteren til blogposten, gik heller ikke helt urørt hen, da nogen fandt ud af hans rigtige navn i en samtale.
Det var nok til at han trak alt sit materiale og gik væk fra hobbyen. Men åbenbart var han ikke for hellig til at gå amok på spil kritikeren Anna Kriedler der forsøgte at kontakte ham for at forklare hvorfor hans artikel var ubehjælpsom.
Han fjernede artiklen, satte i stedet et anklageskrift imod WW og deres “medløbere” for at have ødelagt hans liv med trusler og søgsmål.

Hele lortet er så nået til nu.
Folk er ved at komme til fornuft. Men der er stadig problemer. Og der er helt sikkert ting som jeg har glemt i farten. Kontakt mig hvis du mener der mangler noget.

Og da jeg så en offentlig støtte erklæring fra James “In Defence of Rape” Grim Desborough til WW og “deres kamp for free speech”, så smed jeg noget tungt igennem haven. Da jeg så, helt urelateret, så at Varg Vikernes og hans racistiske stykke brændselsrollespil, MYFAROG, havde sat sig på listen af Best Publisher til Ennie Awards?
Så gav jeg op.
Jeg er taget på Facebook ferie.

Der kommer en livestream på Twitch i dag, Fredag d.13, klokken 17 Dansk Tid. Jeg har tænkt mig at se hvad Jason Carl, WW’s producer, har at sige, og måske ikke har tænkt sig at sige.

Min egen konklusion?
Martin og de andre ved WW har seriøst brug for en PR person der ikke er på deres alder. Gerne slut tyverne, der har føling med internettet og den nuværende kultur, for de kommer gang på gang til at sætte foden i munden i emner som er langt mere sprængfarlige end de var for ti år siden.
Jeg tror ikke på at Outrage Kultur som alle frø-avatarene fabler om, og de burde gøre noget ved idioterne der råber SJW hver eneste gang at nogen føler at der ikke er blevet talt nok om grænser og hensyn. Jeg tror på hensyn og at man godt må være uenige.
Nu om dage, men den Kulturkrig der raser, så kan man ikke sætte foden i munden alt for mange gange. Informationssamfundet er mere og mere blevet til et Anerkendelsessamfund, og udtalelser kun er sande hvis at du har social råderum hos din modtager. Men, det er en anden debat.
Brujah eksemplet var ikke heldigt, og ordet sat forkert i forhold til at skulle tage det som en potentiel tematik.
Men, White Wolf er ikke nazister. De marketsfører ikke til nazister. Verden er bare blevet meget utilgivelig når det kommer til holdninger som folk ikke er enige med. Artiklen der blev udgivet var ikke specielt god, og meget, meget drejet imod en bestemt narrativ.
Martin Ericcson kunne måske godt bruge at komme til ned på jorden, men rygtet går på han er en drømmende kunstner, så det ville nok være kontraproduktivt.
Og jeg er faktisk lidt vred over at jeg har skulle bruge så meget tid på at tænke på de røvbananer med skrårem og armbind.
Jeg er endnu mere vred over at såkaldte “fans” har kastet sig over hinanden som glubske ulve, omend vi stadig er langt fra de legendariske Mage Flamewars fra 1999.
Jeg er rasende over at folk sender dødstrusler og had til folk der egentlig bare skriver ting til et spil. Fuck those people.
Og jeg er ked af vi er kommet hertil.

Chaz Label, en YouTuber som laver White Wolf materiale fik en del af sin vrede luftet i den her video. Jeg er ikke enig med Chaz, da han er lidt… ivrig med at kaste med sten, og det måske skraber henover det samme svinehundssegement som findes i DwDog’s artikel. Men, siden jeg ikke kan vise jer den, så er det måske værd at se det her, bare for at kunne se hvem der også er der ude. Han er ikke *helt* galt på den i min optik, men det er måske lidt for følelsesladet til jeg kan hoppe ukritisk med.

---

Addendum:
Der var en meget fin post på RPG.Net, hvor at han remser op hvilke gode ting WW egentlig produkter hidtil har handlet om. Og jeg forkorter den lige her.

• Vampire: Prelude (Desværre skrevet af Zak S.)
  En sort kvinde, en hispanisk biseksuel kvinde, en hjemløse ikke-neurotypisk kvinde ser deres netværk blive angrebet af politisk magtfulde hvide mænd der prøver at gentrify’e deres nabolag. De slår sig sammen med to transkvinder og ødelægger i samarbejde den onde kult.
• Mage: Prelude
  En venstrefløjsorienteret flygtningeaktivist Awakener i en lejr, og får hjælp af muslimske søskende til at forstå den nye verden, alt imens de går imod en konspiration der sponsorer Sverigesdemokraterne.
• Prealpha: The Last Night
  Spillerne er de fedladne monstrøse vampyrer der falder da Camarillaen falder. De værste af dem får hvad de har fortjent for deres ugerninger imens Anarch Revolutionen kører i samarbejde med de multikulturelle kræfter.
• Alpha: Rusted Veins
  Spillerne er sorte vampyrer i det amerikanske rustbælte, der godt nok arbejder for en tyran, men nok ender med at styrte prinsen.
• Beckett’s Jyhad Diary
  Hele bogen udvider WOD til en grad hvor at det virker som om at den vestlige verden ikke er mere vigtig end resten. Et hav af karakterer, kulturer og repræsentationer kan findes her, og bogen er sat til at skulle være V5’s udgangspunkt for setting.
• V5 Previewet
  Der bliver skrevet om den virkelige ondskab i verdenen, allerede i introduktionen, og hvordan at forfatterne tror på at rollespil kan være et værktøj til at undersøge virkeligt mørke igennem fiktion.
  Brujah er repræsenteret af en kvindelig punker, og bruger tid på at tale om at det er outsiders og de undertrykte der er i Klan Brujah. Og kalder Alt-Right for nazister, netop da den gruppe prøver at kaste det mærkat væk.
  

Rollespil, Myter og Minoere

Det tog mig lidt tid at finde på en god titel til det her.

Og overhovedet at komme på at jeg burde måske fortælle lidt til resten af RollespilsDanmark (eller… dem som lige stikker hovedet forbi her en gang imellem) hvad det er jeg har haft gang i her på det sidste.

For en lille måned siden var jeg på Kreta. Og det lyder egnetlig ikke særligt blogværdigt, nu jeg selv tænker over det, men konteksten var noget ret andet end normalt.
Jeg var dernede for at spille rollespil.
Ikke bare helt normalt rollespil, men jeg skulle deltage i et event som den tyske forening, “Dragon Legion” havde lavet. Hvorfor var det ikke normalt rollespil?

Flere grunde. Men jeg ville lige forklare hvad Dragon Legion (DL) egentlig går ud på.

DL startede som en tysk lokalforening i Aachen, men efter et par år hvor de var begyndt at designe egne systemer og beskæftige sig med mytisk og historisk periode rollespil, så fik de ideen at sprede det til resten af Europa. Så, de gik ud og begyndte at lege med ErasmusPlus programmerne, og laver nu events hvis formål er at sprede kulturforståelse og skabe netværk iblandt Europæiske unge, igennem rollespil sat i lokalområdernes mytiske fortid.

Med så langt?
Godt.

Nr.1
Undertegnede blev så taget med af Bifrost ned til deres arrangement på Kreta.
Og nu tænker du sikkert. “Hvem fanden gider blive indendørs og spille bordrollespil i et sydeuropæisk paradis?”
Jeg havde lidt samme tanke, men det havde designerne åbenbart allerede tænkt på.
Systemet var ganske simpelt designet til at blive spillet udendørs.
Ingen bord, kun en Spilleder og hans hold. Ingen terninger heller, men istedet fik vi udleveret en lille pose med 21 sten. Hver af dem havde en numerisk værdi, henholdsvis 0, 1 og 2.

Lig dem til dit tal i den pågældende Evne? Og så har du et tal, sammenlignet med en sværhedsgrad sat af Spillederen.
Ikke revolutionærende, men det giver dig mulighed for at lege lidt med systemet, især hvis at den pågældende spilleder føler sig i stødet til rent faktisk at spille løst og fast med reglerne som de står skrevet.

Brugen af stenene gjorde det muligt at spille steder jeg aldrig ville have overvejet i normal kontekst. Vi sad på klipper, på ruiner og med fødderne dyppet i Middelhavet imens at vores fortælling foldede sig ud, og det var altid muligt at have ens pose i nærheden. Vi trodsede sol og fandt skygge under huler og sad på gamle romerske havneruiner.
Personligt kunne jeg godt have overvejet et slags Apocalypse World hack, men min indre spildesigner faldt ro til efter at have indset at systemet var meget traditionelt bundet op. Og det var nok for det bedste, da hele gruppen bestod meget foreskellige niveauer.
(Om det så er korrekt, det er en debat vi kan tage på et tidspunkt)
Der var veteranerne som havde rullet terninger nærmest siden folkeskolen. Og der var nybegyndere som var blevet sendt afsted for at prøve noget nyt.

Nr. 2
Den tydelige difference i erfaring og ikke mindst engelskkundskaber var derfor ret synlig. Vores hold led lidt under det i starten, da vi bestod af to danskere, en tysker, en ester og en italiener. Og det blev hurtigt klart at ens tiltro til engelsk egenskaber også farver ens mod på at spille rollespil med det.
Vi faldt dog hurtigt til med hinanden, og vi fik gradvist hjulpet de mindre stærke fremad, og det gav et meget godt indblik i hvordan at man spiller rollespil i andre kulturer.

Nr. 3
Spillet forgik i segmenter af en times spil, en halv times pause. I alt spillede vi seks blokke på en dag. Grunden hertil var at hele spillet foregik i den samme kampagne. Hele staben af spilledere skulle skære deres scener skarpt, og mødes til en fælles briefing, hvor at de opdaterede hinanden på deres historier og deres ansvarsområder for den store histories fremgang.
Først bremsede det spillet for mig som rollespiller, men det gav mig også tid til at overveje hvordan at mit spil havde indflydelse på de andres.
Vi kunne snakke om spillet, og udnytte tiden til at koordinere med hinanden, og spare tid i selve spillet, hvilket var nødvendigt i vores kontekst.
Da det først blev klart for mig, så gik det bedre. Dog hørte jeg at det ikke var uden problemer for SL-gruppen, da de havde problemer med at kalibrere med hinanden, både som historiefortællere, men også rent tidsmæssigt, da ikke alle var nær så gode til at holde deres tid.

Nr. 4
Lidt en forsættelse af Nr. 3.
Vi spillede i den samme kampagne. Vi var alle Minoiske borgere, under Kong Minos regeringstid, og der var et komplot under opsejling.
Det gjorde at vi flere gang krydsede veje med de andre spilgrupper, og trods de logistiske problemer ved at have næsten ti spillere møde hinanden, var det helt sikkert en styrke ved hele eventet. Vi lærte at kende hinanden, både udenfor og indenfor spillet.
Selvfølgelig klarede nogen Spilledere det bedre end andre, og det tossede kaos der skete da hele fem grupper mødte hinanden under en krise i et palæ, der skulle nogen nok haft en slagplan på plads allerede før det så ud til at blive et stort kludder.
Det virkede først til aller sidst, ved det endelig slag, men trods alt besværet blev det aldrig helt slemt. Jeg havde måske lidt en fordel i min baggrund i LiveRollespil, men der var desværre også mange spillere som følte sig overset i vrimlen, noget som nogle af de mere observante SL fik taget til sig hurtigt.

---

Så. Jeg har spillet rollespil på Kreta. På Dragon Legion faconen.
Hvilken historie spillede vi så?

Kort oprids.
Der var fire karaktere. En handelsmand med en sølvtunge, hans kusine der var en præstinde for Modergudinden, hans bogholder/elskerinde (som bijobbede som Ninja) og en enorm slave der var skyllet i land som barn, uden at vide hvorfra han kom. (spillet af mig)
Vi begyndte historien med at katastrofe på katastofe faldt på et stenbrud på Kreta’s vestkyst. Stenskred og sygdom faldt gentagende gange over det stenbryd, der ellers var kendt for middelhavets bedste sten. Men, en kontrakt med en lumsk Athener bragte os på problemer, store nok til at vi måtte forlade landet for at finde ny (billig) arbejdskraft. Rejsen tog os til Egypten og tilbage igen, med beviser på at den lumske Athener var igang med at bevæbne en opstand imod Kongen.
Imellem tiden havde andre helte opdagede ligende ting på Kreta og i andre riger, og hver af grupperne blev pålagt at hjælpe til med at finde en løsning.
Vores gruppe tog jagten op på handelsmanden, hvor til sidst fandt vi hans lager af våben, og dermed saboterede hans hær. Til slut blev han fanget, men angrebet på kongens palads var allerede begyndt, da Kong Minos var draget til søs for at slå fjenden tilbage.
I Knossos, kongens palads, slog vi følge med flere andre grupper, og fik redet dronningen, hendes børn, og til sidst trak jeg en actionhelt, red en hest henover borgmuren, slog følge med en Amazone og jog et spyd igennem hovedskurkens hjerte.
Men, som i alle græske tragedier så måtte der jo gå noget galt.
I de sidste minutter forsøgte handelsmanden og bogholderen at skille sig af med et medlem af en anden gruppe, i den tro at deres mål ville forbryde sig imod kongens ord.
For den handel blev de sendt i eksil, da deres mål, hårdt såret, vidnede imod dem.
Og vi sluttede spillet foran bølger, og med hårde ord, da heltene gik hver for sig.

Det var et pænt underholdende spil.
Jeg fik lov til at lege en græsk helt, men for at undgå at overskygge de andre, så spillede jeg slaven Damocles, der gik fra slave, til slavehandler, til lejesoldat og til spion. Til sidst blev han helt af Kreta, og fik Kongens velsignelse til at drage ud og være en helt.
Og til allersidst besteg han Olympen, for at finde sin fader, havguden Poseidon.
Man kan ikke have en historie om græske guder, uden at have en halvgud med, kan man?
Og for en mytisk fan af Grækenland? Så var det alt jeg egentlig havde drømt om. Det Minoiske tema var ikke helt nemt at få kommunikeret ud, da de fleste ting vi kender i Grækenland foregår lang tid efter den periode. Men alle havde det sjovt, og skabte venskaber på tværs af landegrænser.
Og som en person der nok ville have været en meget mere indebrændt mand og måske endda død uden rollespil i mit liv? Der er det nok det bedste formål jeg kan forestille mig.

---

Jeg har sidenhen meldt mig ind i Dragon Legion, og er gået i gang med at arbejde på deres materialer til de næste events. Og måske endda udgivelser på langt sigt af deres produkter.
Vi er lige nu igang med et projekt omkring Samere, men grundet den… kulturelle del af et nulevende folkefærd er det blevet lidt besværligt. Men jeg vil holde jer opdateret om den del når jeg ved mere.

Og en lille tak skal lige falde til mine medrejsende. Og især Owen og René der var glimrende spilledere.

Load the guns, we’re ready

Nå.
Så er det i overmorgen.

Jeg har tre scenarier jeg skal køre.
Nogen der skal spilles?
Alt for mange venner at se igen.
Glas der skal tømmes.
Smil der skal smiles.

Det er påske, og Vallen venter. FV18.

Vi ses.
(Og ja. Jeg ved godt det er lidt over et år siden den sidste blogpost. Har været optaget med job, manglen på job og andre issues… )

You got your vikings in my swashbuckling!

Okay.
Det her er en mere lokal post, om et emne der ikke nødvendigvist bekymrer andre end os lokale Skandinaviske nørder.

Jeg skrev for lidt tid siden om Theah.
Det er som bekendt en verden der er skræddersyet til “high-flyving-swashbuckling-adventure” og derfor har den frit plyndret i Europas historie for at skabe et godt og sundt “ikke-Europa”.

Hver af nationerne er pasticher af deres periode.
I Avalon (England) sidder Dronning Elaine (Elizabeth) og regerer over et rige der er styrket af den gamle tro og hendes Riddere der sidder om et rundt bord.
I Montaigne (Frankrig) er L’Empereur en dekadent monark der gradvist har glemt hans folk under ham, og hans Musketerer er fanget imellem pligt og retfærdighed.
Castille (Spanien) har en barnemonark der er styret af Inkvisitionen og Kardinalernes råd.

Alt sammen meget godt.
Og nu hvor at der er udkommet en 2E, så var der mulighed for at ryde nogle af deres værste tosserier op og opdatere settingen til en moderne tidsalder.

De fik endda et helt nyt land med, Samartia (Polen-Lithaunen) der står for demokrati imod korrupte adelige. Ren ruritansk romance.

Så, det faktum at Theah altid har haft et problem med nord-Europa, og jeg tror egentlig det er derfor at det aldrig er blevet populært her.
Vi har en lang søfartshistorie, Tordenskjold er på tændstikkerne. Gøngehøvdingen og Christian d.IV er nationale ikoner på bare Danmarks tid i 1600-tallet.
Sverige har endnu mere, da det er deres Stormagtstid, hvor at Gustav Vasa og hans efterkommere gjorde Sverige til en militær stormagt.

Så.

Det faktum at Skandinavien i Theah bliver oversat til “VIKINGER!” får strengt taget mit pis i kog. Jeg troede rent faktisk de ville lave et eller andet der virkede, men i stedet har de bare gjort Vestenmennavenjar (prøv at sig det hurtigt efter hinanden tre gange. I dare you) til et mix af Vesten (Vikingerne) og Vendel (totalt-ikke-Hollænderne) fra Første Udgave, og smækket dem sammen til en nation.
Moderniteten er i Theah ved at nå til Vestenmenneavenjar, og nogle af de tidligere øksebærende psykopatmordere fandt ud af at penge er ligeså godt at ofre til Odin.

Da jeg fik bogen første gang, var jeg utilfreds.
Ved siden af det her:

…. kunne man finde det her:

Og det gør sig gældende igennem hele bogen.
Nogle enkelt linjer snakker om at Vesten-folket nu går i moderne tøj, men det er bare goder og pels igennem det hele. Og som vi alle ved, så siger den fysiske repræsentation ret meget for hvordan at man ser på en setting-kultur.
Jeg var ret sur, da det var en af de her ting som jeg havde håbet på de fiksede.
Nogle hollændere jeg kendte var ret sure, da de fik slugt “deres” nation af “os”.
Man kan selvfølgelig sige, det er et fantasy univers, men jeg er efterhånden begyndt at tænke om ikke settingen havde bedre af at vikingerne ikke var der.
Så spiller de ihvertfald på at kalde en hel region 800 år bagefter resten af verdenen.
Jeg tror umiddelbart deres publikum synes om ideen om tossede vikinger, og jeg rent faktisk bare er en smule overfølsom overfor den slags her.
Men for helvede da.

De lykkedes med Samartia at lave en romantisk pastiche af Polen.
Resten af settingen er ret spredt ud over forskellige nationale stereotyper.
Portugal, som ellers har manglet, har fået en repræsentation.
Men os?
Vi er freaking vikinger. Altid.

Har lige fået supplement-bogen i hånden og håbede på at der var lidt om hvordan nationen fungerede, men tilsyneladende er det straight-up 9. Århundrede ude i oplandet, og minder mest af alt om Skyrim. Der er lidt byer rundt omkring, men hele landet virker som en meget fantasy-agtig udgave af Norge.
Runer og jætter og jeg skal komme efter dig… hele gøjemøjet er med. Men altsammen ligner det er stukket af fra en Valhalla-tegneserie.

Jeg kan godt lide vikinger.
Men jeg er ret trætte af dem i 7th Sea.

Så. Jeg regner med at omdesigne dem så snart så muligt.

Exalted -Udvalgt til Regler

Okay. Tid til en historie.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har en seriøs forkærlighed for Exalted.

Creation er den setting jeg ubetinget har brugt mest tid og krafter på at lege med, og det har igennem mange år altid været det jeg vendte tilbage til.
Det er fantasy uden Tolkien. Det er myter og attitude blandet op med anime.
Hvor at Achilleus, Houyi og Beowulf står sammen imod Thulsa Doom og hans horder af udøde. Odysseus går iblandt imperier og spiller dem ud imod hinanden og elskende finder hinanden på tværs af reinkarnationer og årtusinderne.
Du spiller Exalted. Gudernes udvalgte.

Hell, deres første developer, G. Grabowski, opridsede inspirations listen på den her måde:

                        Dinosaurs Rule The Earth!
                               /                     \
                              /                   Eastern Epic +
                  Western Epic             Chinese Novels
                 /           \                 |        \
                /           Classical          |         \
      Lord Dunsany       Histories             |     Floating World
                \            /                 |         Prints
                 \          /                 Wuxia       |
                 Pulp Fantasy                    \       Anime
                /           \                     \     /
      Riverworld*    Pulp Revival                  CRPGs
               \             |                       /
                \            v                      /
                 +-----> Exalted <-----------------+

Og det er ret fedt. Især for en teenage-Søren der på en Orkon for mange år siden faldt over settingen og en lækker bog der forklarede livet i en verden i noget der mest af alt minder om “Romance of the Three Kingdoms” blandet med element-bøjende superhelte.
Det blev et spil jeg dyrkede sammen med mine venner i gymnasiet. Vi spillede det til langt ud på natten, og prøvede at stykke en historie sammen der levede op til inspirationen.
Men. Teenagere. Det virkede aldrig. Og jeg blev gradvist mere disillusioneret med det ene smadrede reglsæt efter det andet.

1st Edition var en let modificeret udgave af Storyteller fra 1998. Det gamle World of Darkness, tilføjet noget som designerne havde kaldt “et Magic the Gathering ligende powerset”.
Og det gik i stykker så let som ingenting. Selv hvis du fjernede alle de tossede specialregler, så var kamp stadig en gumpetung affære, med hvert eneste slag der blev til tre individuelle terningeslag med dice pools af 10+ terninger.

En modifikation kaldet Power Combat udkom i 2003, men lige lidt hjalp det på mængden af terningeslag, kun at visse små tricks ikke virkede længere.

2nd Edition udkom i 2006 og så ret godt ud til at starte med. Det var mere strømlinet, der var et terningeslag der var blevet fjernet fra resolution-mekaniken, der dog stadig var på 10 punkter. Og der var et socialt system involveret.
Men, efter et par år med mildest talt elendige supplementer, så knækkede det sgu også rent mekanisk. Efter at folk havde forstået hvad systemet gik ud på, så blev det reduceret til en gang missil-tagfat hvor at lige så snart du blev ramt i kamp, blev du reduceret til chunky salsa. Samtidigt havde settingen langt mere fokus på deres anime-ligende tematiker, med magisk teknologi og større og vildere tilføjelser til settingen. Du var ikke længere en stor fisk i en sø. Du var en stor fisk i Atlanterhavet. Som der snart ville gå ild i, med mindre du stoppede alle gutterne med tændstikkerne. På samme tid.

Det var her at jeg holdt op med at tro på Exalted.
Det virkede ikke længere for mig, og det var så rodet både i system og setting, at jeg gav op. Jeg solgte mine 2nd Edition bøger for et par hundrede kroner i 2010.
Det føltes lidt som at skille sig af med minderne om sin teenage-romance, men det virkede som det rigtige valg. Desuden var White Wolf en død fisk, der år forinden var blevet slugt af et spilfirma fra Island.

---

A NEW HOPE… (Lawyers need not apply)

Så, i vinteren 2012, kom der nogle nyheder da firmaet Onyx Path blev grundlagt, og fik licensen til alle de gamle WW-spil, kom der også nogle nyheder jeg ikke havde forventet at høre. De ville lave en ny udgave af Exalted.
De havde allerede lavet en lappeløsning til 2nd Edition som jeg sjovt nok ikke havde rørt med en ildtang. Men de folk som stod bag 3rd Edition, John Mørke og Holden Shearer, var fornuftige mennesker som jeg havde haft en del snak med igennem tiden.
Og de havde til mål at lave et mekanisk spilbart system, som kunne emulere badass kampe der ikke bare handlede om at slå først og hurtigst. De ville reboote settingen, og gøre den mere ala det jeg havde ledt efter i første omgang.

Så, der kom en Kickstarter. Og sjovt nok, så var der store mængder af fans der var ret ivrige efter at få fingrene i en ny udgave. Nok til at det slog alle daværende rekorder, og blev fundet til 600.000 dollars! (En rekord som ikke blev slået før 7th Sea… underligt nok)
Og derefter? Der ventede vi.
Lidt som israelerne som ventede på Moses kom tilbage fra bjerget. Og ventede. Og fanbasen blev pokkers bitter efter at deadlinen der hed December 2013 kom og gik.
Vrede og mishag blev nom du jour iblandt Exalted fans, og hver eneste lille preview fra forfatternes side blev vendt og overfortolket som var det kød i et piratfisk basin.
Der var skandaler. En forfatter gik fra projektet i vrede over interne problemer.
Et sæt playtest materiale blev lækket til offentligheden, hvilket forsinkede projektet yderligere så det kun var forfatterne der havde adgang til materialet.
Så fik en af developerne kræft og hans uddannelse så ud til at være ved at købe ud i sandet. Der var vistnok også en hund der døde i løbet af projektet.
Fans var vrede over forsinkelserne, og Onyx Path skulle flere gange ud og beklage deres projekt-ledelse og sige de havde lært af fejltagelserne.

Og det skulle blive November 2015 før at vi fik stukket en pdf-fil i hænderne. Jeg havde nærmest opgivet håbet, men havde sagt til mine venner at når Exalted kom, så havde jeg en håndfuld kampagner klar til at gå i gang.
(Jeg havde faktisk fem)
Og det var sgu alt det vi havde håbet på. Måske lidt mere end jeg faktisk havde håbet på.
Fordi, der er en pokkers god grund til at det tog så langt tid at lave Ex3.

(Jeg har i skrivende stund, Feb 2017, ikke modtaget min fysiske deluxe udgave af bogen. Det tog ca. et år at få langt forgyldning på alle 3000 bøger. Men… den kommer!)

---

DE MANGE PÆNE REGLER:

Exalted er stadig et regeltungt system.
Meget tungt. Ikke GURPS eller Rolemaster tungt, men det har en vis tyngde. Især med en bog på 600 sider.
Det tilhører den nye skole af regeltunge systemer. Mange af principperne fra små innovative rollespil er blevet overført til mere traditionelle systemer, for samtidigt at blive sat i et gennemprøvet system.

Systemet er stadig d10. Stadig dice pools. Samme Abilities og Skills som før.
Men derfra, så er sammenligningen også slut.
Hvor at de andre var elendigt sammensatte biler, så er 3rd Edition en BMW indenfor spildesign. Hver eneste power (charm) er grundigt undersøgt og sat i system med de andre, og holdt op imod en intern balance.
Som med et spil Magic, er der en balance som er svær at rykke ved. Systemet er playtestet i hoved og røv, og man kan lave stort set alle former for badassness med det.
Hvis du vil spille en tanky sværdkriger der kan holde hære? You can do it.
En sølvtunge hvis blotte ord kan sænke kongeriger til borgerkrig? Yes sir.

Kampsystemet er lavet til at emulere kampe med mange slag, og et flow frem og tilbage imellem kombatanterne. Der gøres ved at Initiativ bliver til en resource som man slås om, og stjæler det fra hinanden. Når man når til et afgørende punkt (har bygget Initiativ nok) slår man til og bruger Initiativet som ens skadespulje.
Det er sjovt. Kampene er superseje og man får mulighed for at være en halvgud på slagmarken.

Det sociale system er en meget anderledes sæk kartofler. Du er nød til at finde de ting som betyder noget for ham du vil manipulere. Hans “Intimacies”. Disse er både noget der forsvarer dig imod indflydelse, men også noget der kan udnyttes imod dig.
Det ligger op til rollespil, det ligger op til at skulle bruge længere tid end et enkelt dice roll for at overbevise folk om at handle i din interesse.
Man føler sig ret manipulativ når man arbejder med systemet, men det kan skræmme folk væk der har den klassiske indstilling at man ikke kan overbevise folk med systemet.

Så er der Crafting mekaniker, Sailing, Sorcery etc.

Og det virker. Men det er også pokkers tungt.
Jeg har brug for cheat sheets til mine spillere, og jeg priser mig lykkelig for at mine spillere har engagementet til at læse og forstå deres evner.
Hell, jeg har endda været i gang med at designe kort til at have deres charms på. Vi har langt flere play-aids end noget andet system jeg har kørt.
Men… det fucking virker!

---

 

HVAD BRUGER DU DET TIL?

Jeg kører pt. to kampagner i Exalted 3rd Edition.

Den første er min ugentlige “Immortals of Sea & Salt”, som har kørt siden jeg fik PDF’en for et år siden.

Den anden er min bi-ugenlige “Immortals of Sand & Shadows” som har kørt siden Oktober 16.

Ugekampagnen er fortællingen om fire personer der endte som slaver på en fjerntliggende ø, langt fra deres respektive hjem. De stod last og brast imod overmagten, Troldmanden Ras Ozymandias, og ledte et oprør imod ham, hvor de forenende stridende slavebyer imod en tyran. Her opnåede de Solens velsignelse, blev udvalgt af ham til at bringe retfærdighed til en verden af ondskab.
Sidenhen har de begyndt en odysee for at komme hjem, en rejse igennem fantastiske lande, udforskning af deres tidligere liv og en forbandelse der blev lagt på Solarerne tusind år forinden. De fire prøver at være gode mennesker, og kampagne handler især om hvordan de forvalter deres nye magt.
Og hvordan deres venner omkring dem reagerer på dem.

“Sand & Shadows” er fortællingen om seks personer, alle udvalgt af Solen, og den by de alle af omveje er kommet til at kalde hjem.
Kampagnen handler om politik, hemmeligheder og hvordan at man regerer med den magt der er blevet en givet og hvordan deres magt ændrer på den verden de kender.
De prøver at beskytte deres hjem, både imod deres allierede og den fremmede magt der jager dem. Det er en ørkenkampagne, en blanding af “Game of Thrones” og “Avatar the Last Airbender” sat i en kultur der minder om Arabien og Aztekerne.

Hvis der er en interesse kan man finde min hjemmeside:
http://exaltedtheimmortals.wikidot.com/
hvor at jeg har en helvedes masse materiale.

Jeg overvejer stadig om jeg skal fortælle lidt mere om de to spil, men det er pt. det jeg valgte at snakke om.

---

Hvorfor Exalted?

Fordi at det gør noget meget få andre spil gør.
Det har en setting der flyder med lækre elementer der også bliver understøttet af systemet. Det er myter og sword & sorcery. Tanith Lee, Lord Dunsany og andre ikke-standard fantasy forfattere har sat deres mærke på spillet i en grad jeg ikke har set i andre verdner.

Systemet er fyldt med mekaniske effekter som du kan bygge din karakter omkring.
Hver eneste måde at bruge en skill på kan der laves et koncept omkring, og du kan næsten få ethvert koncept til at passe ind på en eller anden måde.

Det har en fanbase der på trods af vrede, ofte har langt mere kreativitet end de fleste fangrupper. Kunst, hjemmebryggede regler og passion i en stor tønde.
Hell, der er en pokkers sjov gruppe af Twitch-streamers som har bygget en virkelig fed kampagne henover det sidste år. Hvis det har interesse, så check det ud her.

Desværre gør reglernes tyngde at deres supplementer, såsom deres Artefakt-bog, og deres bøger om de andre Exalted-type (f.eks. Dragonblooded, de dynastiske elementar-exalts) nu efter et år, ikke har noget der minder om en udgivelsesdato.
Hele lortet kører på Valve-time, men hvis du som mig har nok i selve kernen?
Så kan det være et kig værd. Men det er ikke et system jeg vil anbefale hvis du ikke har lysten til settingen, kan lide at se dine spillere vinde (fordi de er badass as all hell) eller har en fobi for tunge regler.