Jeg har i de sidste par måneder været ret optaget. Dels af andre projekter, dels af det virkelige liv som har givet mig nogle ret fede gaver i form af arbejde og hobby-succes. Men, det har også efterladt mig med nogle refleksioner som jeg tror egner sig til en generel hurtig snak.
I det sidste stykke tid har jeg hørt en del “Writing Excuses“, en fin lille podcast der snakker om at skrive fra et forfatter perspektiv. Jeg har skrevet rigtig mange ting, og brugt endnu mere tid på at fortælle historier videre i form at at være GM/Spilleder. Og der er nogle baner jeg er begyndt at tænke langt mere over.
For eksempel, så tænker jeg på modtagelsen langt mere. Nogen vil måske sige ved kunden, men det er ikke helt sandt i et hobbyfelt, så det er nok mere rammende bare at kalde dem modtageren.
Modtageren forventer et når de sætter sig ned og lytter på din historie. Som oftest kan det være let nok at sige hvilken type historie, og hvilket format det kommer til at tage. Men, er det nu også ensbetydende med at de lytter? Når du præsenter en genre, hvordan forstår modtageren det så? Hvordan forventer de at dit take på det her er? Og hvor meget er du nødt til at ændre på din originale ide i forhold til modtagerens forventninger?
Hvis du overhovedet skal det, så er du nødt til at kende din modtager, og forstå hvilken type historie de forventer. Men du er også nød til at afstemme om hvilken type modtager som du sigter efter.
Flere af mine kampagner har på det seneste været ret gode til at lægge en linje fra starten der gør det klart om hvilken type spil og hvilken type historie jeg forsøger at give videre til dem.
Men, der har også været tidspunkter hvor at jeg totalt har fejlbedømt forventninger og tempo. Og er det en formidlers opgave at kende sit publikum? Det er det helt klart, men det er ikke altid man kan forudsige hvad modtagerene sigter efter og om det strider imod det som du leder efter.
Heldigvis er alle mine kampagner lige nu på den rigtige kurs.
Når den hertil tænkte målgruppe udvider sig, så stiger kompleksiteten. Og endnu værre, så stiger mylderet af foreskellige forventninger.
Især hvis du beskæftiger dig med emner som alle folk har en mening om. Og især med de interaktive medier, så er det svært ikke at undgå at miste ens eget fokus, fremfor et Sisyfos-arbejde i at gøre alle tilfredse.
Når din målgruppe vokser, så er det også okay hvis at potentielle modtagere ikke nødvendigvis til-vælger netop din måde at formidle en oplevelse på.
Kunsten heri består i at bevare ens eget fokus, imens man behandler alle perspektiver med åbent sind, da man ellers kan blive fanget i sin eget feedback-loop af selvforstærkende ideer.
Det var… utroligt vagt.
Jeg tror ikke rigtigt jeg kan komme bedre ind på det, men min pointe er nok at ligesom en forfatter, så har en rollespils-skaber/designer brug for at overveje hvilket publikum de ønsker, ligeså meget som den oplevelse man ønsker at formidle. Det er det jeg håber på jeg er blevet bedre til.
Hurtigt recap af hvad jeg laver for tiden?
– Kører min Mutant Chronicles Kampagne. Tidsrejsende sci-fi helte. Eff yeah.
– Kører en Scion kampagne, der handler om nødhjælpsarbejdere der kommer i forbindelse med deres arv fra det guddommelige og skjulte.
– Jeg er begyndt at køre “The Great Pendragon Campaign” hvilket er fukkin årsum.
– Der skrives flere foreskellige LARP/Live projekter. Noget med vampyrer, noget med varulve, noget med frygtlige adelige og noget der involverer masker og… nogle bjerge.
– Laver hygge layout.
– Jeg sælger tegneserier i Aarhus.
– Leder efter freelance-opgaver.
– Lærer mig selv nye evner.
– Nyder livet.
– Får gentagende gange eksistentielle kriser.
Skriver mere når jeg faktisk har noget at skrive om.
Kragerne vender... 