Rollespil, Myter og Minoere

Det tog mig lidt tid at finde på en god titel til det her.

Og overhovedet at komme på at jeg burde måske fortælle lidt til resten af RollespilsDanmark (eller… dem som lige stikker hovedet forbi her en gang imellem) hvad det er jeg har haft gang i her på det sidste.

For en lille måned siden var jeg på Kreta. Og det lyder egnetlig ikke særligt blogværdigt, nu jeg selv tænker over det, men konteksten var noget ret andet end normalt.
Jeg var dernede for at spille rollespil.
Ikke bare helt normalt rollespil, men jeg skulle deltage i et event som den tyske forening, “Dragon Legion” havde lavet. Hvorfor var det ikke normalt rollespil?

Flere grunde. Men jeg ville lige forklare hvad Dragon Legion (DL) egentlig går ud på.

DL startede som en tysk lokalforening i Aachen, men efter et par år hvor de var begyndt at designe egne systemer og beskæftige sig med mytisk og historisk periode rollespil, så fik de ideen at sprede det til resten af Europa. Så, de gik ud og begyndte at lege med ErasmusPlus programmerne, og laver nu events hvis formål er at sprede kulturforståelse og skabe netværk iblandt Europæiske unge, igennem rollespil sat i lokalområdernes mytiske fortid.

Med så langt?
Godt.

Nr.1
Undertegnede blev så taget med af Bifrost ned til deres arrangement på Kreta.
Og nu tænker du sikkert. “Hvem fanden gider blive indendørs og spille bordrollespil i et sydeuropæisk paradis?
Jeg havde lidt samme tanke, men det havde designerne åbenbart allerede tænkt på.
Systemet var ganske simpelt designet til at blive spillet udendørs.
Ingen bord, kun en Spilleder og hans hold. Ingen terninger heller, men istedet fik vi udleveret en lille pose med 21 sten. Hver af dem havde en numerisk værdi, henholdsvis 0, 1 og 2.

Lig dem til dit tal i den pågældende Evne? Og så har du et tal, sammenlignet med en sværhedsgrad sat af Spillederen.
Ikke revolutionærende, men det giver dig mulighed for at lege lidt med systemet, især hvis at den pågældende spilleder føler sig i stødet til rent faktisk at spille løst og fast med reglerne som de står skrevet.

Brugen af stenene gjorde det muligt at spille steder jeg aldrig ville have overvejet i normal kontekst. Vi sad på klipper, på ruiner og med fødderne dyppet i Middelhavet imens at vores fortælling foldede sig ud, og det var altid muligt at have ens pose i nærheden. Vi trodsede sol og fandt skygge under huler og sad på gamle romerske havneruiner.
Personligt kunne jeg godt have overvejet et slags Apocalypse World hack, men min indre spildesigner faldt ro til efter at have indset at systemet var meget traditionelt bundet op. Og det var nok for det bedste, da hele gruppen bestod meget foreskellige niveauer.
(Om det så er korrekt, det er en debat vi kan tage på et tidspunkt)
Der var veteranerne som havde rullet terninger nærmest siden folkeskolen. Og der var nybegyndere som var blevet sendt afsted for at prøve noget nyt.

Nr. 2
Den tydelige difference i erfaring og ikke mindst engelskkundskaber var derfor ret synlig. Vores hold led lidt under det i starten, da vi bestod af to danskere, en tysker, en ester og en italiener. Og det blev hurtigt klart at ens tiltro til engelsk egenskaber også farver ens mod på at spille rollespil med det.
Vi faldt dog hurtigt til med hinanden, og vi fik gradvist hjulpet de mindre stærke fremad, og det gav et meget godt indblik i hvordan at man spiller rollespil i andre kulturer.

Nr. 3
Spillet forgik i segmenter af en times spil, en halv times pause. I alt spillede vi seks blokke på en dag. Grunden hertil var at hele spillet foregik i den samme kampagne. Hele staben af spilledere skulle skære deres scener skarpt, og mødes til en fælles briefing, hvor at de opdaterede hinanden på deres historier og deres ansvarsområder for den store histories fremgang.
Først bremsede det spillet for mig som rollespiller, men det gav mig også tid til at overveje hvordan at mit spil havde indflydelse på de andres.
Vi kunne snakke om spillet, og udnytte tiden til at koordinere med hinanden, og spare tid i selve spillet, hvilket var nødvendigt i vores kontekst.
Da det først blev klart for mig, så gik det bedre. Dog hørte jeg at det ikke var uden problemer for SL-gruppen, da de havde problemer med at kalibrere med hinanden, både som historiefortællere, men også rent tidsmæssigt, da ikke alle var nær så gode til at holde deres tid.

Nr. 4
Lidt en forsættelse af Nr. 3.
Vi spillede i den samme kampagne. Vi var alle Minoiske borgere, under Kong Minos regeringstid, og der var et komplot under opsejling.
Det gjorde at vi flere gang krydsede veje med de andre spilgrupper, og trods de logistiske problemer ved at have næsten ti spillere møde hinanden, var det helt sikkert en styrke ved hele eventet. Vi lærte at kende hinanden, både udenfor og indenfor spillet.
Selvfølgelig klarede nogen Spilledere det bedre end andre, og det tossede kaos der skete da hele fem grupper mødte hinanden under en krise i et palæ, der skulle nogen nok haft en slagplan på plads allerede før det så ud til at blive et stort kludder.
Det virkede først til aller sidst, ved det endelig slag, men trods alt besværet blev det aldrig helt slemt. Jeg havde måske lidt en fordel i min baggrund i LiveRollespil, men der var desværre også mange spillere som følte sig overset i vrimlen, noget som nogle af de mere observante SL fik taget til sig hurtigt.


Så. Jeg har spillet rollespil på Kreta. På Dragon Legion faconen.
Hvilken historie spillede vi så?

Kort oprids.
Der var fire karaktere. En handelsmand med en sølvtunge, hans kusine der var en præstinde for Modergudinden, hans bogholder/elskerinde (som bijobbede som Ninja) og en enorm slave der var skyllet i land som barn, uden at vide hvorfra han kom. (spillet af mig)
Vi begyndte historien med at katastrofe på katastofe faldt på et stenbrud på Kreta’s vestkyst. Stenskred og sygdom faldt gentagende gange over det stenbryd, der ellers var kendt for middelhavets bedste sten. Men, en kontrakt med en lumsk Athener bragte os på problemer, store nok til at vi måtte forlade landet for at finde ny (billig) arbejdskraft. Rejsen tog os til Egypten og tilbage igen, med beviser på at den lumske Athener var igang med at bevæbne en opstand imod Kongen.
Imellem tiden havde andre helte opdagede ligende ting på Kreta og i andre riger, og hver af grupperne blev pålagt at hjælpe til med at finde en løsning.
Vores gruppe tog jagten op på handelsmanden, hvor til sidst fandt vi hans lager af våben, og dermed saboterede hans hær. Til slut blev han fanget, men angrebet på kongens palads var allerede begyndt, da Kong Minos var draget til søs for at slå fjenden tilbage.
I Knossos, kongens palads, slog vi følge med flere andre grupper, og fik redet dronningen, hendes børn, og til sidst trak jeg en actionhelt, red en hest henover borgmuren, slog følge med en Amazone og jog et spyd igennem hovedskurkens hjerte.
Men, som i alle græske tragedier så måtte der jo gå noget galt.
I de sidste minutter forsøgte handelsmanden og bogholderen at skille sig af med et medlem af en anden gruppe, i den tro at deres mål ville forbryde sig imod kongens ord.
For den handel blev de sendt i eksil, da deres mål, hårdt såret, vidnede imod dem.
Og vi sluttede spillet foran bølger, og med hårde ord, da heltene gik hver for sig.

Det var et pænt underholdende spil.
Jeg fik lov til at lege en græsk helt, men for at undgå at overskygge de andre, så spillede jeg slaven Damocles, der gik fra slave, til slavehandler, til lejesoldat og til spion. Til sidst blev han helt af Kreta, og fik Kongens velsignelse til at drage ud og være en helt.
Og til allersidst besteg han Olympen, for at finde sin fader, havguden Poseidon.
Man kan ikke have en historie om græske guder, uden at have en halvgud med, kan man?
Og for en mytisk fan af Grækenland? Så var det alt jeg egentlig havde drømt om. Det Minoiske tema var ikke helt nemt at få kommunikeret ud, da de fleste ting vi kender i Grækenland foregår lang tid efter den periode. Men alle havde det sjovt, og skabte venskaber på tværs af landegrænser.
Og som en person der nok ville have været en meget mere indebrændt mand og måske endda død uden rollespil i mit liv? Der er det nok det bedste formål jeg kan forestille mig.


Jeg har sidenhen meldt mig ind i Dragon Legion, og er gået i gang med at arbejde på deres materialer til de næste events. Og måske endda udgivelser på langt sigt af deres produkter.
Vi er lige nu igang med et projekt omkring Samere, men grundet den… kulturelle del af et nulevende folkefærd er det blevet lidt besværligt. Men jeg vil holde jer opdateret om den del når jeg ved mere.

Og en lille tak skal lige falde til mine medrejsende. Og især Owen og René der var glimrende spilledere.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s