Fate of the Norns – En Anmeldelse

(Ja, jeg ved det har været lidt tid siden jeg sidst har rørt ved den her blog-ting.
Skyd skylden på at jeg spiller mere rollespil end hvad godt er, så jeg når aldrig at få færdiggjort noget som helst. Måske også min ADD, men det er vel underordnet.
Jeg regner med at begynde at poste anmeldelser i de næste par måneder, eftersom at jeg ret ofte kommer i besiddelse af nye materialer til rollespilssystemer, og kan der igennem lede lidt opmærksomhed i Alexandria’s reting)


Fate of the Norns – Nornernes Skæbne

Det er ikke ofte at jeg sidder med en følelse af at være blevet overrasket på både godt og ondt af et rollespilssystem. For et par år siden faldt jeg over ”Fate of the Norns” (FOTN), og blev straks hooked på bogens visuelle side.
Udover at være et spil om vikinger, et meget kært emne for mig, så var FOTN ifølge internettet et spil der omhandlede intet ringere selveste Ragnarok, Gudernes Endeligt. Det så helt vildt fancy ud, og da jeg undersøgte nærmere fik jeg min første store overraskelse.
Det brugte runer som sin Resolution Mechanic. Da chokket havde lagt sig, så bestilte jeg med al hast et eksemplar af bogen og med lidt snilde fik jeg produceret egne runer af fimoler.
Efter lidt undersøgelser fandt jeg ud af at spillet var tredje udgave af et tyve år gammelt projekt, lavet af en canadier ved navn Andrew Valkaukas (som er en ret cool dude der holder øje med sit community).
Det gjorde mig lidt loren, især da jeg så det originale regelsæt der mest af alt mindede mig om Rolemaster i mængden af number crunching der skulle til for at gøre noget som helst. Jeg beroligede mig med at det var et andet regelsæt i den nye bog, og ventede tålmodigt på at mit plyndringsgods skulle ankomme fra England.

Da jeg fik bogen kom den næste større overraskelse. Det var et meget regeltungt system, der lignede D&D 4E eller Exalted til forveksling, dog var det meget sværere at gå til på grund af den på daværende tidspunkt ukendte runemekanik.
Men, jeg tror jeg kommer lidt for meget foran i programmet her.

Måske skulle vi begynde med spilverdenen.

En verden under Ragnarok – Setting
”The Twilight of the gods nears;
brother will kill brother,
families will be sundered by incest.
Four ages are afoot:
an Axe Age, a Sword Age,
where shields are cloven,
a Wind Age, a Wolf Age,
where the world falls.
No one shall be spared…”

Vi befinder os i starten af 900-tallet, men det er faktisk ikke vigtigt. Hvad der er vigtigt er at vi er i Sværdets Alder, Ragnaroks anden alder. Solen og Månen er blevet fortæret at Skoll og Hati og frænde dræber frænde for at overleve i Fimbulvinterens favntag.
Du spiller en viking i den her verden, hvor at de gamle stormagter til nøds holder sig fast, og guderne er begyndt deres slutspil imod deres evige fjender, Jætterne.
Spillet ligger op til at du skal arbejde dig frem imod det Endelige Slag, hvad enten det er på Gudernes eller på Jætternes side. Hvad enten man skulle tro det eller ej, så har jætterne en gyldig grund til at strides imod de morderiske guder.
Det hele handler, på bedste vikingemaner, at dø godt i strid, for at tiltrække opmærksomhed fra Valkyrierne og blive til en del af den himmelske hærskare til det sidste slag. På et tidspunkt kan du endda komme tilbage til spillet som en gammel karakter og sparke røv som en Einherjr eller en af Muspels Sønner.
Det lyder alt sammen pænt sejt, og en verden i evigt mørke med ingen sol eller måne?
That’s f**king metal!

Lad os gå til den mekaniske side.

Runernes Visdom
FOTN bruger Runic Gaming System, lavet af Pendelhaven Publishing til formålet.
I alt sin enkelthed går det ud på at du som spiller starter med et sæt af den Ældre Futhark i en beholder der skjuler dine rune-brikker.
Disse runer er så delt op i tre sæt, kaldet Ætter.
Røde (Fysiske), Blå (Mentale) og Grønne (Spirituelle) ætter.
Du starter en karakter på følgende måde. (Og, det følgende nævner Levels, men selv hvis man er allergisk overfor den slags, så klap lige hesten før at du siger noget, da de ikke fungerer på D&D termer.)
Først bliver start-level fastsat. Normalt er dette Lvl. 10.
Derefter fastsætter du din Essence (antal Runer du starter med) og Destiny (Antal Runer du trækker når du laver et ”rul”). En Essence koster et Level. En Destiny koster 2 Levels.
Godt.
Med så langt?
Når du laver en test, et angreb eller lignende, så trækker du din Destiny fra din samlede Essence, og får et resultat baseret på de typer du trækker.
Hvis du brydes med en trold leder du efter røde runer.
Hvis du prøver at løse en gåde, leder du efter blå runer.
Hvis du mundhugges med den lokale jarl, leder du efter grønne.
(Ja, Spiritualitet og Sociale stats er det samme i det her spil)

Nornen (GM’en) fastsætter en sværhedsgrad, typisk imellem 1-6, men det kan hurtigt komme højere op som antallet af runer i spil øges.

Livets Kringlede Vej – Lifepaths
Den anden del af character generation finder sted allerede når du finder ud af hvilke runer du har i din Essence. Hver af disse skal sammenlignes med et sæt tabeller, der fortæller dig hvilken type person du har at gøre med.
Hvis du trækker en Tirwaz-rune som sin første rune har hun en overtalende personlighed.
Hvis du trækker en Perun-rune som din anden rune er hun motiveret af livsglæde.
Hvis dit tredje træk er en Fehu-rune, så var hun en religiøse skikkelse før Ragnarok.
Osv.

Hvad kan jeg spille – Archetypes
Med et eller ret simpelt system som Resolution, så skal der naturligvis ekstra ting på.
Nu kommer der også klasser på bordet. De er som følger.

• Galdr – En runetroldmand, der har alle mulige og umulige runer til sin rådighed.
• Seithkona – En sejdbrygger, noget som der i mytologien er ret hekseagtigt, og helt sikkert også er det her.
• Maiden of Ratatosk – En ung krigerinde, der bærer meget præg at være en trickstertype på slagmarken.
• Ulfhednar – Ulfshovedekriger, en gut der kan gå fra en berserk til en varulv. Den mest traditionelle kriger.
• Skald – en slyngel, sanger og andet godt. Kan lidt af hvert men er fortrinsvist en buffer.

Der er sidenhen udkommet en ekstra bog, Denizens of the North, med flere archetypes, men lige nu er det ikke vigtigt.

Alle archetypes har hver tre variationer der fokuserer på Void Runen, der fungerer som lidt en jokerrune. Hver af de tre variationer fokuser på hver sin rune-farve.
Derudover, så er der tilknyttet et helt oveflødighedshorn af powers og skills, da hver Archetypes har tre ”talent trees” som man kender den fra video-spil. De tager form af rune-boards, hvor at du placerer runer fra din Essence for at binde de pågældende specifikke runer til specifikke powers.
Så hvis du trækker den rigtige rune kan du aktivere en power.

Powers og det Yderlige System
Når vi rammer powers, så begynder kompleksiteten at øges. Der er rigtig mange af dem. Flere hundrede, både aktive og passive.
Hertil kommer at alle de Aktive (som er dem der kan bruges når du finder den rigtige rune) har tilknyttede nøgleord (Metas) som modificerer power’en. Det kan være simple ting som at dens effekt øges, men det er også en mulighed at poweren bliver gjort anderledes ved brugen af de mere avancerede Metas. Hver af disse Metas er bundet til en specifik farve rune, som skal findes og spilles sammen med powerens aktiverende rune.
Det gør det svært at finde hoved og hale i lige med det samme, men man forstår det lidt bedre efter en enkelt playtest.

Nu kommer vi så til den næste bakke.
Der er også Conditions, varige effekter som bliver efterladt af bruge af Powers.
Der er 10 af dem, og de har fire grader af effekt. Nogen gode, andre dårlige, men alle med variabler.
En Condition kan være en krigers Rage condition, eller en Impeded condition, der forhindrer bevægelse og aktivitet.

Er i stadig med mig?

Alt der her virker uoverskueligt at holde styr på. Så til formålet er der en playmat som skal holde styr på runer og hvor pokker de runer er i brug henne, men personligt er jeg af den mening at det er det mindste der skal gøres.
Har selv overvejet at få lavet power-kort til mine spillere.

Alt er forresten designet til at blive brugt med et hexmap, så hvis du var i tvivl om hvilken skole det her spil tilhører, så er der nu bekendt kulør. Ikke at jeg har noget imod hexes, men der er en vis grad af tyngde der følger med et battle-map.

Monstre
I selve bogen er der en håndfuld monstre som du kan bruge imod dine spillere.
Og det er pænt cool. Det er alt fra Kristne Korsfarere til Isbjørne, udøde og Trolde. Men.
Mit største kritik-punkt for hele bogen, er nok at du laver et monster på samme måde som en karakter, hvilket æder tid. Og det ville være knap så slemt hvis bare der var pregenerede eksempler, lidt i retning af en monster-manual.
Og det er der ikke. Ikke engang et satans Quick NPC system er der. Ret skal være ret, der er forsimplinger for NPC’er, da de kun tager hensyn til hvilken Æt/Farve deres runer er af, og ikke af hvilket symbol de trækker.
Heldigvis har forfatteren snakket om at rent faktisk lave en sådan bog, så hvis du er typen der absolut ikke bryder sig om at snørkle med egne builds på monstre, så er der hjælp på vej.
(Indtil da, så er Pendelhaven’s forum et godt sted at finde pre-byggede monstre)

Karakterark
En rollespilsbog er ofte en kamp imellem en systematisk designer som bare ville fremlægge råtekst hvis han kunne slippe afsted med det, og den skøre grafiske designer som overpynter ting til et punkt hvor det bliver gradvist ubrugeligt.
Karakterarket, og til en vis grad Playmat’en er de seneste ofre for den grafiske sejrherre der har overdesignet begge dele til et punkt hvor at jeg næsten har haft mere gavn af håndtegnede noter.

Dom
Der er utroligt mange faktorer i det her spil.
Det er et spil der udpreget stammer fra 90-er design, og er på mange områder kommet ind i det 21’ende Århundrede meget godt. Men det er stadig tungt, da de flere hundrede evner og varianter gør det en svær dansepartner.
Det sidder imellem at været et Gamist-system og et Simulations-spil, med et grundlæggende system der sagtens kunne have været langt mere narrativt bare med et par få udeladelser.
Der er stadig utrolige mængder af regler jeg ikke har nævnt noget som helst om, så hvis du er typen der foretrækker low-prep og improvisation vil jeg råde dig til at holde dig væk.
Hvis du derimod er hooked på tanken om et system der belønner en næsten CCG-agtig powerstruktur med combo’er og belønninger for taktisk smart spil, så er det helt sikkert et spil for dig. Jeg er selv splittet.
Jeg er ikke god til sidstnævnte spil, men for pokker hvor er jeg glad for verdenen. Det første supplement, DOTN, indeholder modifikationer som fjerner ting som hexmappet, hvilket er et skridt fremad. Og den verden som bøgerne fremmaner, en mørk dyster vikingetid, med spillerne som et lys i mørket, med deres fantastiske illustrationer og stemningsfyldte karaktere, så er jeg villig til at lægge arbejdet i at få det til at virke.
Men, en lille advarsel, for konservative spillere vil det nok virke lidt brætspilsagtigt, i hvert fald de første par gange de prøver det. Og, hvis du vil prøve det? Køb supplementet. Det er fyldt med ekstra verdensbeskrivelse og andet godt.
Udover det, så er det nok det sejeste Vikinge-rollespil siden… ja, “Viking” fra 1990’erne.
Så, prøv det hvis du har modet på at møde Nornernes Skæbne.

Tak for denne her gang, og indtil næste gang, må Alfaderens Øje hvile på jeres gerninger!

FINAL SCORE: 7/10
Artwork: 8/10
Rules: 6/10
Setting: 9/10
Presentation: 6/10

FATE OF THE NORNS IS A PENDELHAVEN INTELLECTUAL PROPERTY. ALL IMAGES AND INTELLECTUAL STUFF IS THEIR PROPERTY AND NO INFRINGEMENT IS INTENTED. PLEASE DON’T SUE. AND IF YOU DO?
MY LAWYER LIVES IN MUSPELHEIM! GIVE HIM A CALL.