Når man nakkeskyder Fido…

Jeg har efterhånden brugt lidt tid på at finde et godt emne til min næste blogpost.
Det er egentlig ikke rigtig lykkes.
Denne post bliver så en smule oprydning, og et blik vendt imod nye horisonter.
De kampagner som det gik godt med ved sidste blogpost er fortsat i samme stille tempo, og den som jeg havde mine betænkninger ved er afgået ved døden,
og som en sand profet er endnu en af mine ellers så velmenende historier afgået ved en al for tidlig død.

Jeg tror umiddelbart at det var for det bedste at Shadowrun døde, også selvom at det klart var den kampagne jeg var mest forbedret til, især når man ser de næsten 20 siders spillermateriale jeg producerede.
“Less is more” er vist den lektie man kan tage med fra den kampagne.
Dog skal det siges at det ikke kun er derfor jeg skyder den ellers fine hund ved navn Shadowrun.
En spiller havde arbejdspres der forhindrede hende i at deltage, to spillere havde generelt stress, en anden kunne ikke finde sig til rette i hans karakter og den sidste blev, men vistnok kun på grund af han ikke anede de andre var faldet fra da jeg spurgte ham.

Så, Shadowrun blev slæbt bag om skuret og fik sat en kugle for panden.

Nu er det på tide at se på nye hvalpe.

Efter at den fantastiske tv-serie “A Game of Thrones” startede, så har en vennegruppe bedt mig om at køre en fortælling sat i Westeros.
Vi er nu tre “episoder” inde i fortællingen om Huset Dayne, dets venner og dets fjender, og spillerne har indtil videre elsket det.
Drama, familie-intriger, ædle riddere og endda en lille smule magi har været mine hovedingredienser, og jeg har brugt mange af de råd jeg har fået af jer andre skribenter til at afgrænse historie-linjen på forhånd.
(Hvis folk er interesserede kan jeg skam godt skrive en efterspilsrapport til jer. Men, den kræver måske at man er en smule inde i Westeros-verdenen for at få det fulde udbytte)

En anden hvalp jeg muligvis adopterer er en fortælling om spionage og hemmeligstemplede dokumenter.
Jeg har i den sidste tid set utroligt meget “Chuck”, “Burn Notice” og spillet rigtig meget “Alpha Protocol”, og er pokkers klar på at bruge lidt tid i selvskab med Agent 007, Jason Bourne og Ethan Hunt.
Mere om det henover sommeren.

9 thoughts on “Når man nakkeskyder Fido…”

  1. Vi er interesserede i en efterspilsrapport. 🙂 Selvom man ikke er velbevandret i en given setting, er det stadig interessant med rapporterne. Særligt kan jeg godt lide, hvis rapporten giver indblik i det sociale omkring bordet, og hvordan f.eks. regler anvendes – fremfor rapporter der er en litterær genfortælling af det der (man gerne så) skete ved bordet.
    Hvilket system bruger I, når I spiller i Westeros, og hvordan kommer settingen til at spille en rolle?

    1. Jamen, så er det vist det jeg skal bruge min fritid på de næste par dage.

      Vi bruger Greg Stolze’s REIGN, en variant af One Roll Engine, der er internet-berømt for dens brug af “Companies”, et meget simpelt regelsæt hvori man kan lege med politiske enheder på en lidt større skala, og give spillerne deres eget company at lege med.

      1. Jeg har læst lidt om REIGN på deres hjemmeside og på SG. Glæder mig til at læse lidt om hvad I fik ud af det. 😀

        Wow, hvor mange rollespilssystemer har du spillet Søren? Du kommer godt rundt eller hva?

  2. Jeg har hele tiden læst titlen på denne post som “Når man nakkeskyder Frodo…”, men det var det ikke.

    Øv, det var ellers en bedre titel.

    1. I så fald har du mit ord på at jeg laver en post om at nakkeskyde en vis hobbit.

      Og ja, jeg kommer en del omkring forskellige systemer. I min lokale omgangskreds er jeg kendte som ret billig når det kommer til nyt stuff.
      (Sexual puns nonwithstanding)

      1. Hey, det vil vi høre mere om; altså de forskellige systemer, ikke at du er billig.

        Hvad betyder de forskellige systemer for dine kampagner? Hvad slags spiloplevelser fører de til?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s